Gå til innhold
  • Bli medlem

Lars M

Passivt medlem
 Vis profil  Se deres aktivitet

  • Innlegg

    412

  • Ble med

  • Besøkte siden sist

 Innholdstype 

Profiler

Forum

Artikler

Intervju

Støttemedlem?

Community Map

Alt skrevet av Lars M

  1. Lars M
    Det er muligt, at 10,45794 grader øst kan være rigtigt, men 10,56592 grader nord kan umuligt være rigtigt. Rondane er nærmere 62 grader nord.
  2. Lars M
    Når det drejer sig om klatreulykker, hvor medlemmer af klatreklubber, som er tilknyttet til klatreforbundet, vil jeg tro, at klatreforbundet har et system til erfaringsopsamling. Det har Dansk Klatreforbund i hvert fald, så mon ikke det norske forbund også har det. Det her ser ikke ud til at være en klatreulykke, så det er nok ikke dækket af dette system. Hvis det var en udenlandsk klatrer, ville det nok også primært være klatreforbundet i hans hjemland, der skulle håndtere sagen. Dette besvarer ikke den centrale del af dit spørgsmål men giver bare lidt ekstra information om nogle ting "rundt om".
  3. Lars M
    Ca. 78 % af atmosfæren er nitrogen, ca. 21 % er oxygen og ca. 1 % er andre luftarter. Så vidt jeg ved, ændrer det sig ikke meget op gennem atmosfæren. Selv om du kommer op i højden, er det stadig ca. 21 % af atmosfæren, der er oxygen. De 44 % du nævner har ikke noget at gøre med den del af atmosfæren, der er oxygen. Det er meget muligt, at lufttrykket i denne højde kan være 44 % af lufttrykket i havniveau. Grunden til, at du mangler oxygen, er, at lufttrykket er lavere, og der dermed er mindre af alle luftarter.
  4. Lars M
    Jeg skal ikke have is i min whisky!
  5. Lars M
    Min Carinthia ECC Line 600 går til det meste. Hvis det bliver for varmt, lyner jeg den helt ned og breder den ud over mig som en dyne. I de situationer kunne jeg have brugt en lettere sovepose, hvis jeg havde haft en. Til rigtig vinter på fjeldet har jeg en Carinthia ECC Line 1300, men den bruger jeg sjældent.
  6. Lars M
    827 g. Er det med tallerken, eller er vægten tareret, så tallerkenen ikke tæller med?
  7. Lars M
    Grænserne for, hvad man mener, man kan bestige uden tov, er forskellige fra person til person, så derfor er den slags spørgsmål vanskelige at svare generelt på. Der er mange, der bestiger Skardstinden uden tov. Betyder det så, at "man" kan det? Ja, det gør det for nogen. Betyder det, at du kan det? Måske - det afhænger af dine psykologiske grænser og dine krav til sikkerhed og back-up. Ud over det afhænger det af, hvordan forholdene er på dagen. Jeg har aldrig selv været der, så jeg vil slet ikke forsøge at komme med noget konkret svar. Jeg vil bare forsøge at forklare, hvorfor de, der har været der, og måske kunne komme med et mere konkret svar, alligevel er tilbageholdende med at gøre det.
  8. Lars M
    På min gamle landevejscykel fra 1984 har jeg stadig Shimano 600. Oprindeligt havde den 12 gear, d.v.s. kassetten havde kun 6 tandhjul. I 1980'erne indeholdt et komplet sæt Shimano 600 også hjulnav. Da jeg for nogle år siden skulle skifte kassetten, kunne jeg ikke få en kassette, der passede til det gamle nav, så jeg blev nødt til at få et nyt nav, og det lykkedes også at få bygget et hjul med den gamle 27" Mavic-fælg og det nye 105-nav. Med den "nye" kassette har denne gamle cykel nu 14 gear - stadig med skiftere nede på skrårøret.
  9. Lars M
    For en del år siden (i 2006, tror jeg) var jeg i Rondane med en kammerat i den uge, der sluttede palmesøndag. Vi havde fjeldski. Vi mødte en ældre men meget veltrænet mand, der var startet på Hjerkinn og skulle slutte i Lillehammer. Han gik alene. Han havde smalle langrendski og let beklædning, så han måtte holde sig fysisk i gang hele tiden for at producere noget varme. På etapen fra Dørålseter til Rondvassbu var der en del vind, og det sneede. I det vejr havde han ikke lyst til at gå alene, så han spurgte, om han måtte følges med os, og det var selvfølgelig i orden. Da vi holdt lunchpause, havde han ikke lyst til at stoppe, fordi han blev kold. I er fire, så I skal ikke gå alene, og hvis I har varmere tøj med, end han havde, løser I også det problem.
  10. Lars M
    Op ad Sandelvbræen? På en DNT-fællestur - vist nok i 2001 - gik vi den vej op. Som jeg husker det, er det ikke så galt.
  11. Lars M
    På kortet er der to forskellige farver på vand. Det har jeg ikke set før. Er det lyseblå for uregulerede og mørkere blå for regulerede?
  12. Lars M
    Efter 8½ år havde jeg nok ikke forventet nye svar i denne tråd, men så skete der alligevel noget. Det har ikke lige passet i mit program at gøre et nyt forsøg på Oksskolten, men hvis det nogensinde bliver til noget, bliver det nok over brætungen.
  13. Lars M
    ..eller start som Bjarne H.S foreslår, og gå til Kinsarvik. På det sidste stykke ned til Kinsarvik passerer man fire flotte fosser.
  14. Lars M
    For snart ti år siden var jeg på tur sammen med en, der den gang var meget aktiv bruger her på Fjellforum. På en tidligere tur for endnu længere siden havde han haft problemer med at gå fra skaret mellem Uranostind og Slingsbytinden (syd for Slingsbytinden) ned til Uradalen. Det er ikke den vej, man skal gå, hverken op eller ned! Når han sagde det, tror jeg på det. Vi havde lige gået søreggen på Uranostind (usikret) og var kommet over Uranostind ned til skaret mod Slingsbytinden. Herfra til Uradalsvannet traverserede vi først mod syd højt oppe under Uranostinden, inden vi begyndte at gå nedad. Det gjorde vi netop for at undgå den direkte nedgang til Uranosdalen, som min makker tidligere havde haft problemer med.
  15. Lars M
    Man behøver ikke gå Dørålsglupen for at komme fra Grimsdalsseter til Dørålseter. 3-4 km mod øst er der en meget lettere mulighed, men der er lidt længere at gå.
  16. Lars M
    Det ville jeg nok kalde en ung dame.
  17. Lars M
    Metoden med klister først og tørvoks udenpå har jeg brugt med stor succes i Vasaloppet tilbage i 1990'erne. Først en hård klister. Så skal skiene stå ude og køle af, så klisteren bliver så hård som muligt. Derefter lægger man forsigtigt tørvoks udenpå. Når man gnider tørvoksen ud, passer man godt på, at man ikke kommer til at varme for meget med smøreklodsen, og at man ikke kommer til at blande klister og tørvoks. Det er vigtigt at opretholde lagdelingen. Så opnår man det bedste fra klisteren og det bedste fra tørvoksen. Når man kan køre et helt Vasaløb (90 km) på denne smøring uden at stoppe og smøre igen, og det fungerer perfekt hele vejen, er det værd at gøre sig umage med smøringen i første omgang. Dette var på racing-langrendski. På fjeldski har jeg altid holdt mig til lidt enklere løsninger, men det er vel for så vidt også muligt at bruge denne metode på fjeldski - bortset fra at man ikke har den store smørekuffert med, når man er på flerdagestur i højfjeldet.
  18. Lars M
    For et par år siden var jeg på min første tur med pulk. Det var i en større gruppe på ca. 10 personer, og vi var på tur i Rondane i 5 dage. Der var på forhånd taget beslutning om, at vi skulle gå med feller hele vejen. Jeg tror, at det nogle steder ville have været en fordel at tage fellerne af og smøre. Når det gik moderat nedover, havde jeg med mine feller vanskeligt ved at holde nok fart i skiene til at holde pulken bag mig. Jeg kørte med elektrikerrør rundt om træktovene, så pulken ramte mig ikke hælene. I stedet skar den ud til siden. I åbent fjeldterræn kan man under gode forhold og med lidt øvelse godt bevare kontrollen, selv om pulken kører ved siden af eller endda skråt foran, men det går ikke altid godt. Jeg tror, at mine feller bremsede mere i nedkørslerne, ende de feller, som resten af gruppen havde, så de andre havde ikke lige så store problemer med dette, som jeg havde. Hele gruppen havde lange feller. Med korte feller kunne man måske helt have undgået dette problem.
  19. Lars M
    9.-11. februar, så der er mulighed for at deltage i Vindfjellløpet. Turen holdes hvert år i forbindelse med Vindfjellløpet. Jeg har været med på en tilsvarende tur en enkelt gang for nogle år siden, og det var fint, men af forskellige grunde har det indtil nu ikke passet ind i mit program at deltage igen. Orientering dyrker jeg egentlig i klubben her i Vejle, men samtidig er jeg medlem af skiafdelingen i en orienteringsklub i nabobyen Jelling.
  20. Lars M
    @Tor-Erik-L-77: Når jeg ser dine fotos, kunne jeg godt blive fristet til at melde mig til weekendtur til Svarstad til februar arrangeret af skiafdelingen i orienteringsklubben i Jelling.
  21. Lars M
    Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor Sørøya hedder Sørøya, men det behøver man kanske heller ikke forstå.
  22. Lars M
    Hvis de blade, man ser i toppen af billedet, hører til samme træ, er det ikke ask. Bladene på ask ligner bladene på røn, som vi kalder den i Danmark, eller rogn, som I kalder den i Norge.
  23. Lars M
    I 1991 eller 1992 deltog en, som jeg havde læst sammen med, i en ekspedition på Anderson River, som løber parallelt med Horton River i det nordlige Canada. Den må vel opfylde alle krav om ægte vildmark. Det giver til gengæld nogle udfordringer med logistikken - hvordan får man transporteret sit udstyr derud og hjem igen. Jeg har hørt lidt om, hvordan de løste det, og hvordan de ellers havde forberedt sig, men det er længe siden, så jeg husker ikke så meget af det. Desværre var ekspeditionen udsat for en ulykke under padling af en rapid, som de kalder det der ovre, eller stryk, som I kalder det i Norge. Min kammerat druknede og blev først fundet nogle dage senere men blev transporteret hjem til Danmark og er begravet her.
  24. Lars M
    Hvis du prøver at søge på Padlepilgrim (uden at behøve at lægge noget religiøst i det), kan det være, du finder noget brugbart. Nu har jeg ikke læst alle trådens indlæg i detaljer, men så vidt, jeg kan se, har den ikke været nævnt før, og det undrer mig lidt, da det var det første, jeg kom til at tænke på.
  25. Lars M
    Foto fra i går morges, da det et kort øjeblik var pænt vejr. Taget på 6-7 m afstand med tele. Jeg stod lige uden for min egen hoveddør, og korsedderkoppen havde lavet sin spind i hækken ind mod naboen. Ved at bruge tele opnår jeg dels, at naboens hus i baggrunden bliver uskarpt, dels kan jeg komme ind i skyggen ved huset med mit kamera, så solen, der står lige imod, ikke laver grimme reflekser ved at skinne direkte på overfladerne af linserne i objektivet. Så har jeg selvfølgelig brugt manuel fokusering, da autofokus ikke kan gætte, at det er edderkoppespindet, jeg er interesseret i.

Retningslinjer

×
×
  • Opprett ny...

Viktig informasjon

Ved å bruke dette nettstedet godtar du våre Bruksvilkår. Du finner våre Personvernvilkår regler her.

  I accept