Lars M

Fra Sletterust ved vejen mellem Tyin og Øvre Årdal kan man gå op over Vetle Knipen (1470 m), som giver fin udsigt i flere retninger. Herfra kan man fortsætte ind mod Hjelledalen og videre til Vettismorki. Fra Morkaskaret er der fin udsigt ned over Vettismorki, Utladalen og over mod Hurrungane og Stølsmaradalen på den anden side af Utladalen. Man kan slå et sving ned forbi toppen af Vettisfossen, så man ser den ovenfra. Videre mod Skogadalsbøen og fortsæt derfra efter nogle af de andre forslag ovenfor. En anden tur, som jeg har tænkt, må give mange fine udsigter, men ikke selv testet endnu i praksis: Start fra Grotli i Skjåk, slut ved Gaupne i Luster. Alt efter hvordan du præcis lægger ruten, har du mulighed for at passere Skridulaupbu, Slæom, Sprongdalshytta, Arentzbu, Fast, Vigdalstøl, Fivla og Navarsete. Til højre ser du tværs over Jostedalen mod Jostedalsbreen. Skråt fremad til venstre ser du mod Jotunheimen med Hurrungane nærmest.

For nogle år siden parkerede vi på Haugastøl en hel uge i april på en P-plads lige ved bommen på Rv 7, hvor kolonnekørslen over fjeldet starter. Jeg ved dog ikke, om det stadig er muligt.

Midt i marts deltog jeg på en organiseret tur, hvor vi var 9 deltagere + 2 guider. Alle kørte med Paris-pulke, og vi havde rigget dem med drag med elektriker-rør. Alle endte med at køre med krydsende rør, men en anden gang vil jeg kanske eksperimentere lidt mere med parallelle rør. Rørene forhindrer, at pulken rammer mig i hælene i nedkørslerne, men konstruktionen gav ikke nok stivhed til at forhindre, at pulken skar ud til siden og evt. kørte helt rundt om mig. Guidernes oplæg var, at vi skulle gå med feller under skiene både opover, bortover og nedover, så det gjorde jeg også. Jeg tror, mine feller var lidt mere effektive end de andres, så de bremsede mig mere i nedkørslerne. Derfor kunne jeg ikke holde fart nok i skiene til at forhindre, at pulken kørte forbi mig. Det har nok set lidt komisk ud, når jeg kørte nedover med fraspark, ligesom man normalt ville køre bortover - simpelt hen for at prøve at undgå at blive overhalet af pulken. Vi brugte ikke bremsetov, men det lyder som en god løsning, som jeg sikkert vil eksperimentere med en anden gang. alit's løsning med et net mellem tovene er enkelt og genialt, og så længe man bruger tovdrag, passer det sig selv uden "betjening", men hvis jeg beholder mine elektriker-rør, vil det ikke fungere. Så bliver der brug for bremsetov eller net, som jeg selv skal gøre noget med, inden jeg starter på en nedkørsel, og igen, når jeg er færdig med nedkørslen. Der er lidt mere arbejde med det. Fin inspiration i denne tråd til yderligere eksperimenter!

En ting jeg glemte: Jeg har hørt nogen sige, at der er dårligt med sne omkring Bjørnhollia, men jeg har ikke selv været der, så jeg ved ikke, om det stemmer. Jo, vi så op mod toppene - specielt onsdag, da vi gik ind gennem det centrale Rondane. Jeg vil helst ikke udtale mig om, om der er mere eller mindre sne højere oppe end normalt, da jeg (bortset fra en dagtur fra Mysuseter til Rondvassbu og retur sidste vinter) kun har været i området én gang før, og det ligger 9 år tilbage. Meget af sneen (hvor vi gik) er vindpakket og fast, men der er også løs fygesne (fokksnø på norsk?). Jeg mærkede ikke noget til rådden sne - kanske lidt på førstedagen ind mod Dørålseter.

Nu er det ganske længe siden, du spurgte, så kanske er det ikke aktuelt for dig længere, men det kan være, at andre kan have nytte af et svar. Netop fredag 13. marts, da du spurgte, kørte jeg nordpå til Atnadalen, hvor vi brugte 3 dage lørdag-mandag på forberedelser af turen i Rondane. Tirsdag (17/3) til lørdag (21/3) var vi i Rondane med 4 overnatninger i telt og med alt udstyr i pulken. Tirsdag startede vi fra Blæsterdalen mellem Atnasjøen og Folldal og gik vi indover mod Dørålseter. Først fulgte vi vejen et par km, men så var der ikke mere sne, og vi måtte søge ned i terrænet mellem elven og vejen, hvor vi prøvede at udnytte den sne, der var, og undgå bare pletter, tæt birkekrat og alt for brat terræn. Nogle steder blev det lidt anstrengende. Første lejr ca. 1km efter Dørålseter. Onsdag forstsatte vi sydpå gennem Bergedalen og Rondvassdalen og over Rondvatnet, til vi slog lejr ca. 1 km efter Rondvassbu. Fine forhold hele dagen. Langs østsiden af Rondvatnet var der blank is, men langs vestsiden var isen snedækket og fin at gå på. Torsdag rundede vi først SV-siden af Fremre Illmanhø, så østover i retning af Mjølrakhaugen, over sadlen til Fremre Steinbudalen til lejr 3-4 km før Eldåbu. Igen fine forhold hele dagen, men vi kunne se, at der var gået et lille ras på vestsiden af Nordre Eldåkampen. Fredag fortsatte vi mod sydøst. Skyerne lettede så meget, at vi lige fik et lille glimt af solformørkelsen. Senere gik vi kompaskurs i dårlig sigt mod Flåtjørnglupen og ned mod Flåtjørnet og Muvatnet. Sidst på dagen blev sigten bedre, men vinden tog til, og vi lavede lejr nær Muvatnet uden at have fundet rigtig læ. I løbet af dagen gav dårlig sigt og vind os lidt udfordringer, men sneen var fin. Lørdag skulle være en kort sidste dag, så vi gik i strålende sol tværs over vejen i retning mod Gråhøgdbu, derefter direkte mod Venabu ad mærkede og til sidst præparerede løjper. Vi var tidligt fremme. Samlet kan man sige, at det kun var første dag ind mod Dørålseter, der manglede lidt sne. Resten af turen var der nok sne til, at vi ikke havde nogen problemer med det. Det er muligt, at andre af indfaldsportene til Rondane også har lidt for lidt sne, men i de centrale dele er det fint.

Kanske noget du kan bruge her: http://www.outsite.org/outsite-klubben/grej-test/186-diy-pulk Jeg har ikke prøvet selv, så jeg ved ikke, om det duer til noget.

64-generationen af Garmin GPS'er, som kom for knapt et år siden, er stadig det nyeste. Forskellen mellem 62 og 64, er, at 64 bruger både de amerikanske GPS-satelitter og de russiske GLONASS. 64 samt de ældre generationer 60 og 62 har ikke touch screen som Dakota og Oregon. Jeg ved ikke, hvor stort problemet reelt er, men nogle mener, at touch screen er mere sårbart og mindre sikkert end gammeldags knapper. Jeg købte selv en 64st, da den kom frem i marts i fjor.

Nu har jeg fået løst det aktuelle problem. En anden korttegner informerede mig om, at nyeste version af korttegnings-softwaren kan eksportere kmz-filer direkte. Jeg har bare en ældre version, som kan benyttes gratis uden licens, men man kan downloade en gratis trial-version af nyeste udgave, som udløber efter tre uger. Det har jeg gjort, og nu virker det. Hvis jeg en gang i fremtiden får brug for at indlægge et custom map med en helt anden oprindelse, kan det være, dette problem dukker op igen, men indtil videre er det i hvert fald løst.

Jeg er netop blevet færdig med første udkast til et orienteringskort over et lille stykke skov tæt på her, hvor jeg bor. Inden det frigives til brug, skal jeg kontrollere det og evt. rette fejl. Derfor har jeg forsøgt at lægge det ind som custom map på min Garmin GPSmap 64st. Jeg har fulgt anvisningerne her: http://garminbasecamp.wikispaces.com/Custom+Maps Øverst på siden står der, at man godt kan have flere jpg-filer under den samme kmz-fil, men længere nede på siden, hvor man laver kmz-filen er det lidt mangelfuldt beskrevet. Jeg tror, at i afsnittet "Save to computer" skulle der have stået "right click on any of your custom maps", og de kunne godt have tilføjet "you only have to do this once - all jpg map files will be handled simultaneously". I næste afsnit "Save to GPSr" står der, at man skal slutte GPS'en til computeren med USB-stikket og "...enable mass storage mode". Jeg fandt aldrig ud af, hvad "enable mass storage mode" betyder, eller hvordan man gør det, men resten af det, der står i afsnittet, kunne jeg gøre uden problemer, så jeg regnede med, at det var i orden. GPS'en havde fra før en folder "Custom maps", så den brugte jeg bare. Som jeg forstår teksten, er det kun kmz-filen, der skal lagres på GPS'en, da informationen i jpg-filerne er indeholdt i denne, men da det ikke fungerede, kopierede jeg også jpg-filerne over, uden at det blev bedre. Som jeg forstår de to næste afsnit "Send to GPSr" og "Import custom map" er det alternative måder at gøre det på, så hvis man har fulgt anvisningerne i afsnittet "Save to GPSr" behøver man ikke bekymre sig om disse afsnit. Når jeg har GPS'en sluttet til computeren med USB-kablet, kan jeg i Windows Explorer se kmz-filen (og nu også jpg-filerne, da jeg kopierede dem over). Jeg kan dobbeltklikke på kmz-filen. Så åbner Google Earth på min computer, og jeg kan se mit kort bestående af alle jpg-filerne. Det kunne jeg også, inden jeg kopierede jpg-filerne over på GPS'en. Når jeg kobler GPS'en fra computeren, kan jeg ikke se mit kort. Når jeg går ind i "Setup -> Maps -> Select Map", får jeg en liste over tilgængelige kort, men mit eget kort kan jeg ikke se. Ved alle kort i listen står der "Enabled"; - er der noget, der skal enables, før jeg kan se mit eget kort? Jeg synes ikke, det er beskrevet nogen steder. Hvad gør jeg forkert? Er der nogen, der har nogen gode ideer?

Hvis den gamle inddeling for topografiske kort over hele Norge i 1:50000 stadig er aktuel, kan følgende kort komme på tale. Hvis du går vest om Hardangerjøkulen og derefter ret sydpå, har du brug for - 1416 II Hardangerjøkulen - 1416 III Myrdal - 1415 IV Eidfjord - 1415 III Hårteigen - 1414 IV Haukelisæter Hvis du går øst om Hardangerjøkulen og hurtigt derefter derefter søger vestpå, inden du drejer mod syd, har du brug for - 1416 II Hardangerjøkulen - 1415 I Bjoreio - 1415 IV Eidfjord - 1415 III Hårteigen - 1414 IV Haukelisæter Hvis du går øst om Hardangerjøkulen og derefter fortsætter lidt længere mod syd ind mod midten af Hardangervidda, inden du søger vestpå, har du brug for - 1416 II Hardangerjøkulen - 1415 I Bjoreio - 1415 II Nordmannslågen - 1415 III Hårteigen - 1414 IV Haukelisæter

Hvis man går en runde i Frederiksborggade, kan man også tage EventyrSport i Nørre Voldgade med - det er ganske tæt på.

De lande, der grænser op til de skandinaviske fjelde har under 20 mill. indbyggere. De lande, der grænser op til Alperne, har over 200 mill. Alperne dækker et areal, der er meget mindre end de skandinaviske fjelde. Hvis du tror, du skal i fjeldet for at komme væk fra andre mennesker, kan de populære steder i Alperne blive en ubehagelig overraskelse - i hvert fald i højsæsonen. Hvis du tager til Alperne, må du på forhånd indstille dig på, at du kommer til at møde mange mennesker. Men bare du husker det, kan Alperne være en fin oplevelse. Min oplevelse er baseret på, at jeg har været i Chamonix nogle få gange. Det er muligvis det værste sted overhovedet m.h.t. befolkningstæthed, men et af de bedste steder m.h.t. så meget andet.

Når du skal gå i forholdsvis fladt terræn, kan de højeste og stiveste (og tungeste) støvler med mest ankelstøtte faktisk være en ulempe. Til fladt terræn vil jeg vurdere, at både Crispi og Alfa er kraftigere, end de behøver at være. Med disse støvler har du taget lidt forskud på, at du måske en anden gang vil bruge dem i mere kuperet terræn. Hvis du er sikker på, at det ikke vil blive tilfældet, kan du godt gå efter noget lettere. Hvis Crispi sidder godt på dine fødder, hvad så med at prøve Sydpolen? Den ser knapt så voldsom ud som Svartisen.

3-4 kg må være fiber-soveposer. Hvis du køber en god dun-sovepose, burde du kunne klare dig med den halve vægt, men disse soveposer er selvfølgelig dyre, og du må passe på, at de ikke bliver våde, for så mister de isoleringsevnen. Fiber-soveposer er lidt bedre til at bevare isoleringsevnen, selv om de bliver fugtige.

Så må vi vel tro på det.

For et par måneder siden kom høst-kataloget fra den danske butikskæde Friluftsland. På bagsiden er der et foto, som jeg har scannet og beskåret, så man kun ser den del af det, der er relevant for mit spørgsmål. Det originale foto er taget af en Jesper Dahl, og jeg har ikke haft mulighed for at spørge ham selv. På fotoet ser man tydeligt fra venstre: Søre og Store Austabotntind, Stølsmaradalstind med sydtoppen og hovedtoppen, Store Ringstind. Så er jeg lidt i tvivl, om det er Midtre Ringstind, man akkurat ser kanten af. Derefter kommer Vesle og Store Midtmaradalstind med den bratte nordøstside, så Nordre (eller Nestnørdre) Midtmaradalstind, så Dyrhaugstinderne, først Søre med skråplateauet og derefter de andre. Lidt længere til højre ser man Store og Vesle Skagastølstind, Vesle næsten skjult bag Centraltind og til sidst stigningen op mod Styggedalstind. Så vidt jeg kan se, må billedet være taget oppe i Stølsnos-siden af Flæskedalen, og den ryg, der kommer ind fra højre, må være den sydlige udløber af Friken. Og nu mit spørgsmål: Mellem Dyrhaugstinderne og Storen stikker der et fjeld op, som jeg er usikker på. Kan det være Mannen? - altså ikke den Mannen i Romsdal, som er meget omtalt for tiden, men Mannen på Maradalsryggen. Jeg synes, den stikker lidt for højt op til, at den kan være den, men jeg kan heller ikke se, hvad det ellers skulle kunne være. Nogen her, der har et bedre forslag?

Hvad med http://nfo2000m.no ? Og hvorfor virker det ikke, når jeg har rettet 200m til 2000m? Når jeg klikker for at teste linket, virker det stadig som 200m, men det skal altså være 2000m!

I nævner slet ikke noget om Råbjerg Mile. Den burde I have været inde om, nu I var på de kanter. Ellers må I komme igen en anden gang og få den med.

Jeg er bare delvis enig med @rangleren. Jeg var på DnT's grundlæggende fjellsportkursus på Krossbu i 1999, klatrekursus i Innerdalen i 2001 og videregående fjellsportkursus på Turtagrø i 2005. Det videregående fjellsportkursus var egentlig ikke med i min plan, men jeg havde meldt mig på en anden tur i Hurrungane, som blev aflyst, og så måtte jeg finde på noget at bruge tiden på. Det er muligt, indholdet i disse kurser er ændret, siden jeg deltog; - i forbindelse med evalueringen foreslog jeg i hvert fald nogle ændringer, som kanske er blevet taget til følge - man kan i det mindste håbe. Den gang jeg deltog, var der - efter min mening - for lidt fokus på systematisk læring. Det meste gik op i tur og oplevelser, og det kan også være fint nok, men det giver for lidt udbytte til deltagerne i form af kvalifikationer til at klare sig selv. På disse kurser var kun ganske lidt instruktion i brug af naturlige sikringer. Hvis det er det, man vil lære, skal man hellere melde sig til et kursus, som går mere målrettet på det. Min melding her er baseret på, hvordan kurserne var den gang, jeg deltog - det kan være anderledes i dag.

Hvis den lange etape skal være fra Gjendesheim til lejrpladsen og den korte fra lejrpladsen til Gjendebu, er mit forslag nok ikke så godt - det er faktisk modsat. En gang jeg kom forbi Bjørnbøltjønne, så jeg nogen telte der. Det så rigtigt fint ud, og jeg har også hørt fra andre, at det skal være fint.

Så må man spørge tilbage igen: Hvad mener du med "lidt isklatring"? Og vil du bruge klatre-stegjern til brævandring? Hvis isklatringen har høj prioritet, skal du vælge helstive støvler. Hvis du vil bruge klatre-stegjern til brævandring, kan helstive støvler også være en fordel. Ellers ser det ud til, at det meste, du vil bruge disse støvler til, vil fungere bedst med halvstive støvler.

Imponerende præstation! Respekt! Gratulerer! Jeg forstår, at uden "Kvambekks chausse" ville det tage betydelig længere tid og koste mange flere højdemeter, fordi man skulle hele vejen ned i Ringsdalen, inden man kunne komme op på Soleibotntind. Jeg har forsøgt at studere fotoet på side 28-29 i 2009-udgaven af Helgesen-biblen. Her ligger et stort snefelt, der strækker sig helt nede fra bræen øst for Ravneskar og over det to lidt mindre snefelter. En mulig chausse kunne være lige over det helt store snefelt, hvor man krydser ind over det nederste af snefeltet lige over. Det er umiddelbart den, der ser mest sandsynlig ud. En anden knapt så sandsynlig mulighed kunne være noget højere - lige ned til toppen af det øverste snefelt og så mere horisontalt derfra. Jeg kunne godt være lidt nysgerrig efter at vide, hvor den er, selv om jeg ikke selv har nogen planer om at benytte den.

Jeg har kun været der i forbindelse med Snøhetta-traversen, hvor vi fortsatte til Hettpiggen og sydtoppen, så jeg har kun gået den ene retning. I alt brugte vi lang tid på turen, men etapen fra hovedtoppen til midttoppen var den lette og hurtige del. Jeg har ikke noget præcist tal, men jeg vil tro, at på en time til halvanden t/r er du godt med. Hvorfor tager du ikke madammen med på midttoppen? Når hun først har brugt kræfter på de mange højdemeter til hovedtoppen, er det dumt at sidde der og vente på dig. Fra midttoppen har man meget bedre udsigt til Larstind og området lige vest for Snøhetta samt til resten af Snøhetta-traversen.

Der findes også 7-årige, der går Romsdalseggen: http://www.utejenter.blogspot.no Når man har fulgt lidt med på deres blog, ved man også, at denne 7-årige nok er lidt mere turvant end gennemsnittet af 7-årige.

Fjellvåk har jeg ingen erfaring med, men dens nærmeste slægtning musvågen, som er den mest almindelige rovfugl i Danmark, forsvarer området omkring sin redeplads på en måde, der kan forekomme aggressiv. For en del år siden skulle jeg lave et træningsløb i den lokale o-klub en tirsdag aften. Nogle dage forinden var jeg færdig med planlægning af baner, og mandag aften skulle jeg sætte poster ud. I et område, hvor jeg havde planlagt at sætte en post, blev jeg fire gange inden for mindre end et minut udsat for en skinangreb fra en musvåge, der kom tættere og tættere på. Første gang var den nok 5 m over mig, sidste gang ikke meget over 1 m. Jeg valgte at løbe væk, tænke mig om, finde en anden postplacering et stykke væk, og så tage hjem og rette mønsterkortene for de baner, der skulle have haft denne post.