Lars M

Etapen Gjendesheim-Glitterheim er forholdsvis lang. Etapen Gjendebu-Memurubu er betydeligt kortere. Hvis du vil starte turen straks, du når frem til Gjendesheim (uden overnatning først), skal du starte tidligt for at nå til Glitterheim på en dag. Du kan nok bedre nå at tage båden ind til Memurubu (hvis der er en båd, der passer på det tidspunkt) og så gå til Gjendebu. Hvis du uanset vil starte med en overnatning på Gjendesheim, må du bare tænke over, om du helst vil starte med en lidt lang etape og slutte med en kortere etape og en bådtur (hvor du er afhængig af fartplanen) eller omvendt. Ellers kan jeg ikke se nogen særlig grund til, at den ene vej rundt skulle være at foretrække frem for den anden.

Det er ikke så ofte, jeg har lommelærke med, men når jeg har det, er det oftest enten Ardbeg eller Caol Ila, enten en standardudgave eller en af specialvarianterne.

Går der ikke bus fra Otta til Mysuseter? Tog til Otta kan vel ikke tage mere end et par timer fra Gjøvik. Fra Mysuseter kan man fint nå at gå ind til Rondvassbu, selv om man først er fremme på Mysuseter ud på dagen, og når du først er fremme på Rondvassbu har du mange muligheder: topture på Veslesmeden eller Storronden, evt. Rondslottet, en rundtur, hvor du den ene dag går til Bjørnhollia enten den direkte vej gennem Illmanndalen eller omvejen gennem Langglupdalen, og næste dag går tilbage igen den anden vej, eller du kan bare støve rundt i området, som du har lyst til. På sidstedagen skal du ud til Mysuseter igen for at nå ned til Otta og hjem til Gjøvik.

Med et spejlkompas kan du lave en mere præcis pejling end med et vanligt kompas. Du kan holde kompasset horisontalt i øjenhøjde, og via spejlet kan du se kompasnålen og skalaen. Med et vanligt kompas må du holde kompasset under øjenhøjde for at kunne se nålen og skalaen, og så er det vanskeligere at lave en præcis pejling samtidig.

Jeg har været der to gange: I 2005 i forbindelse med et videregående fjeldsportkursus i halvdårligt vejr, hvor vi sikrede, og i 2008 på en privat tur sammen med en anden dansk Fjellforum-bruger, som den gang var meget aktiv. Vi havde supergodt vejr med fine og tørre forhold og gik det hele uden sikring. Se min makkers turberetning her: Navnet på beretningen er lidt misvisende - det var ikke traversen, vi gik.

Nu hvor denne tråd er blevet afsporet og kommet til at handle om stave, kan vi lige så godt fortsætte. I dyb løs sne skal man have stave med store trenser. Teleskopstave har sine fordele, men der er også mere, der kan gå i stykker. Inden jeg skal på vinter-fjeldtur igen, må jeg købe nye stave, fordi jeg kom til at ødelægge mine teleskopstave. Jeg tror, jeg vil købe stave med fast længde denne gang, da de er meget enklere, og der er mindre, der kan gå i stykker.

Primus Eta-power MF kan også være et bud. Den er dog ikke så god til at regulere ned på lav effekt, da den kun har en kombineret afspærrings- og reguleringsventil, som sidder på pumpen, og som regulerer på flydende brændstof. Det kan aldrig give lige så gode reguleringsegenskaber som en separat reguleringsventil tættere på selve brænderen, som regulerer på fordampet brændstof. Helt umuligt er det dog ikke. Man kan godt regulere noget ned. Men det er så spørgsmålet, hvor vigtigt det er for dig at kunne finregulere ved helt lav effekt. Hvis du bare skal smelte sne og koge vand, betyder det ikke noget. Jeg har været på en vintertur med en turarrangør, som stillede Primus Eta-power MF brændere samt brændstof til rådighed, som fungerede dårligt p.g.a. at vi brugte vanlig motorbenzin. Med rensebenzin (ekstraktionsbenzin kalder I det vist i Norge) ville jeg føle mig helt tryg ved det. Jeg har også selv en Primus Eta-power MF ældre model, som jeg dog ikke har brugt på egentlige langture om vinteren, men som jeg aldrig har haft problemer med og ikke ville være betænkelig ved at bruge.

Hvis du går i spor, vil du ofte gå mere "sportsligt" end uden for spor, og så vil du have brug for længere stave for at kunne udnytte armene til fremdrift. Når du går i løs sne, bruger du kun i mindre omfang armene til fremdrift - kun til støtte / balance - og det fungerer bedre med knapt så lange stave. Det trækker i modsat retning af det, som Omnilite skriver.

Tessatroll har mange gode kommentarer, som jeg er fuldstændigt enig i. Min eneste erfaring med Rondane i december er en dagtur fra Mysuseter til Rondvassbu og retur i romjulen 2013. Der var sne nok og ingen problemer, men vi kan have været heldige. Ellers har jeg været på hytte-til-hytte-tur i Rondane med rygsæk i april 2006 og tur med telt og pulk i marts 2015. På den seneste tur havde vi Fjellheimen Camp 4, som vi brugte til 3 personer. Under de forhold vi havde, fungerede det fint, men jeg har lidt svært ved at se et normalt Fjellheimen som fuldgyldigt vintertelt, medmindre det er Extreme-udgaven. Af brænder brugte vi Primus Eta-power, og med almindelig motorbenzin fungerede det dårligt. Jeg har også selv en Primus Eta-power, som jeg altid har brugt med renset benzin (ekstraktionsbenzin, heptan), og med denne brændsel har den altid fungeret fint. Prøv at tage på nogle kortere ture, hvor du kan teste dit udstyr med mulighed for hurtig escape, inden du tager på længere ture, hvor du er mere committed.

Eller tag et kursus og lær det, du trænger for at kunne gøre det selv uden guide. Du skal nok ikke gøre det kun for din datters skyld, men du kan også selv have fornøjelse af det.

Det går sikkert fint at konstruere en type brænder, som fungerer med E85, men jeg tror ikke, det går fint at bruge E85 i en brænder, der ikke er konstrueret til det.

I grunden er det præcis så enkelt, som Heriks skriver. Se på indlægget fra Martin Gjellestad uden at starte videoerne - bare se på forsiderne. På den første har du broen, som går fra forgrunden ind mod baggrunden. På det næste har du de rødviolette blomster nederst til højre, og på det sidste har du klippen i bunden. Alle disse elementer giver dybde i billederne. Hvis du mangler dybde i landskabsbilleder, er det sikkert fordi, du kun har baggrund og mangler forgrund.

Til små børn skal du bruge helkropssele. I min klatreklub bruger vi disse her: http://www.petzl.com/en/Sport/Harnesses/OUISTITI?l=INT#.VfRRBtsViP8 Her står fra 4 år, men det vigtigste er nok fra torso længde fra 45 cm. Hvis din datter er 84 cm i alt, betyder det så, at hovedet + benene skal være mindre en 39 cm (= 84 - 45) tilsammen. Uden at jeg skal gøre mig klog på små børns proportioner, synes jeg, det lyder urealistisk. Det kan være, din datter skal være lidt større, før det er muligt at købe en sele, hun kan fylde ud. Jeg ved ikke, om der findes andre fabrikater, der laver mindre seler. Hvad med at starte med bouldring, indtil hun er lidt større? Det kan hun have meget fornøjelse af.

Telt ved Torfinnsbu set mod øst 25. juli 2008 om morgenen. Morgentåge ude over Bygdin. Bitihorn i baggrunden lidt til højre for midten.

Hvis jeg skal rappelle som en del af en klatretur, hvor jeg uanset har det dynamiske tov med, bruger jeg det. Hvis et kommercielt event-bureau eller lignende skal lave et rappelle-arrangement for ikke-klatrere, giver det god mening at bruge statisk tov.

Der er flere muligheder, og jeg vil ikke forsøge at anbefale den ene frem for den anden, men jeg kan fortælle, hvad jeg selv har gjort, og det var en fin tur. Fra Memurubu fulgte jeg stien mod Besseggen/Gjendesheim og mod Glitterheim omtrent til, hvor de deler sig på ca. 1400 m.o.h.. Fra højde 1452 kan man evt. nyde udsigten mod Russvattnet. Herfra gik jeg nord om Hesttjørnet 1473 og videre ind gennem Hestdalen. I østsiden af Raudhamren 1893 lå der en stor snefonn, som jeg måtte gå op. I sadlen nord for Raudhamren ramte jeg et spor, som jeg fulgte resten af vejen til toppen. Ned igen fulgte jeg sporet hele vejen ud over ryggen af Raudhamren og helt ned til Memurubu. D.v.s. jeg gik slet ikke nede i Memurudalen hverken frem eller retur. Hvis man går ned der, hvor jeg gik op, kan man spare kræfter ved at lave glissade ned ad snefonnen til Hestdalen (pas på!).

Fra Halden kan man køre østover langs en kanal, og når man er kommet forbi nogle sluser op på det "høje" niveau ind mod svenskegrænsen, er der nogle indsøer og vandløb, som efter min bedste overbevisning opfylder jeres ønsker. Det kunne også være en mulighed.

Der er Aiguille Verte, som er en af de helt store toppe, og så er der Petite Aiguille Verte. Det var Petite Aiguille Verte, CPOW og jeg snakkede om ovenfor.

Hvis du har telt, sovepose, liggeunderlag, proviant, kogegrej og brændstof med, bliver rygsækken meget tungere, du kan ikke gå så hurtigt, du når ikke så langt pr. dag, og du trænger flere dage for at nå hele turen. På den måde bliver Finse-Haukeliseter en lang tur. Hvis du skal være hjemme til et bestemt tidspunkt, vil jeg anbefale en kortere tur eller en tur, hvor det er lettere at afbryde undervejs. Næste gang du skal af sted og har lidt mere erfaring, kan du bedre selv vurdere, hvad du kan klare. Med let rygsæk og brug af hytter går det meget lettere, og da klarer du fint denne tur.

For nogle år siden var Fjellforum på denne tid af året fyldt af beretninger fra Smørstabbtinderne med udgangspunkt Krossbu. Om jeg husker ret, brugte de fleste bare skiene over bræen frem til de toppe, de ville bestige. Så efterlod de skiene ved kanten af bræen og besteg toppen uden ski men kanske med stegjern - lidt afhængigt af hvor krævende den enkelte top er. Det er længe siden, der har været nye beretninger fra den slags ture, men det bør stadig være muligt. Der er i hvert fald flere i denne tråd, der har sagt, at der er godt med sne på Sognefjellet.

Petite Aiguille Verte er vældigt populært blandt professionelle guider. Jeg har oplevet, at guiderne tror, at fordi de har klienter med, som har betalt for det, har de førsteret til vejen, og så har vi andre, der klarer os selv, ikke noget at gøre der. Det kan være ubehageligt at skulle kæmpe med guiderne om at få lov til at være der. Sidst jeg tog liften op til bræen, hvor man kan se op til Petite Aiguille Verte, var i august 2012. Den gang skulle vi ikke op men ned til venstre mod Argentiere-bræen. Jeg observerede dog, at bræen op mod Petite Aiguille Verte var ren blank blåis - så vidt jeg kunne se hele vejen op. Jeg har tidligere været der i 2002 og 2010, og begge disse gange var det meste af isen dækket af sne. I 2012 var jeg der nok et par uger senere på sommeren, og det gør selvfølgelig en forskel, men det kan ikke forklare hele forskellen.

Jeg har samme (ældre) udgave som ibenfeldt. Den har låg/stegepande af metal. For at bruge den som pande må man demontere vindskærmen. Den nye udgave har bare et plastiklåg. Eta-power multifuel (uanset om det er den nye eller den gamle udgave) er ikke så god til at finregulere ved lav effekt, da reguleringsventilen sidder på pumpen og regulerer på væskeformigt brændstof. Jeg har haft en anden benzinbrænder en gang (Snow Peak), som havde en afstængningsventil på pumpen og en separat reguleringsventil på selve brænderen, som regulerede på fordampet benzin. Med den reguleringsventil regulerede den lige så fint som de små kompakte gasbrændere. I midten af marts i år deltog jeg på en organiseret tur i Rondane, hvor arrangøren stillede brændere til rådighed for alle deltagere. De havde netop købt 3 stk. Primus eta-power i den nye udgave, som Stig Erik Olsen linker til. Vi havde lidt problemer med at få dem til at fungere ordentligt. Det kan skyldes, at nogle af deltagerne ikke havde erfaring med multifuelbrændere og derfor forvarmede mere end nødvendigt, så brænderne sodede. Det kan også skyldes, at vi brugte almindelig motorbenzin.

- ved Rombaksbotn (enkel at komme til og fra start- og slutpunkt) - ved Hellemobotn (kræver noget mere logistik) Eller du havde kanske tænkt, det skulle være lidt længere?

Gammel tråd ja, og det nye spørgsmål i formiddag er allerede besvaret. I den gamle del af tråden er der også spurgt om andre ruter inden for denne kategori. Jeg kan anbefale følgende: Man kører fra Rv 9 nogle få km syd for Evje i retning mod Åseral, først ind gennem Dåsvassdalen, så over et pas over til Fiskådalen. Et par km efter det højeste punkt ser man et stort sva på venstre side. Man parkerer nede ved vejen og går op over et åbent myrområde op til svaet. Her finder man ruten Tryg Og Glad, ca. 7 tovlængder, det meste grad 4-5, en kort passage grad 6 i næstsidste tovlængde (kan kanske omgås).

En af de meget aktive brugere på outsite.org, som er ca. 190 cm høj, har et Nallo 2, som han bruger som solotelt og vist nok er vældigt godt fornøjet med. Det kan være, han ligger diagonalt for at få plads nok i længden. Hvis I prøver at stille spørgsmålet på outsite.org, kan det være, han selv vil svare.