Lars M

@a_aa - Det ser ud til, at der er opstået lidt navneforvirring omkring Austabotntindene. For den, som hedder Midtre (2100) på dit kart, har jeg aldrig hørt andet navn end Vestre. Den, som hedder Vestre (2020) på dit kart, bliver oftest kaldt Vestreste. Når du først var på Vestreste (2020), kunne du lige så godt have fortsat tværs over det øverste af snørennen til Vestre (2100). Det er først fra Vestre videre til skaret mod Store (2204), det bliver lidt brat nedklatring.

På billede 3 ser vi den karakteristiske profil af Rondslottet helt til højre. Vi ser det mere østfra end de andre billeder, altså fra Atndalen i nærheden af Atnsjøen. Billede 1, 2 og 4 viser Høgronden, Midtronden og Digerronden fra nord.

Da jeg gik Uranostraversen fra syd i 2008 sammen med en anden Fjellforum-bruger, gik vi ikke over bræ tilbage. Fra skaret mellem Uranostind og Slingsby-tinden gik vi lidt ned på vestsiden mod Uradalen, men vi gik ikke lige ned til dalen. Vi traverserede et stykke mod syd i vestsiden af Uranostind, inden vi begyndte at gå ned mod dalen. Hvis man går for langt ned for tidligt, havner man i et område med løse blokke. På selve traversen frisoloede vi det hele uden sikringer. Det bør man kun gøre, hvis forholdene er gode, d.v.s. primært at fjeldet er tørt. Hvis I gør som os, får I ingen træning i at sætte sikringer. Uranostraversen er nok ikke mit højst prioriterede forslag, sådan som I har beskrevet jeres behov. Austabotntraversen i sin helhed har jeg ikke erfaring med. Jeg har været på Austabotntind to gange - begge gange via Vestre og med retur samme vej, så jeg har aldrig gået via Søre. Den ene gang var forholdene meget fine, og vi gik uden sikringer. Efter hvad jeg har læst, er sikringer ubetinget nødvendige på Søre, så hvis I vælger den, får I træning i at sætte sikringer. Det kunne sikkert være en mulighed, men da jeg som sagt ikke selv har prøvet den, vil jeg ikke komme med en klar melding. Læg mærke til, at jeg ikke har frarådet Søre Dyrhaugstind fra Bandet. Jeg har bare nævnt nogle ting, som I skal være opmærksomme på, hvis I vælger den. Det er en fin rute, og hvis I kommer af sted i en periode med godt og stabilt vejr, klarer I den fint.

Hvis man har fulgt lidt med på virrma's blog, som vist ikke er aktiv mere, ved man, at Knutshø har hun og datteren gået for flere år siden.

Nu gætter jeg bare. Jeg ved ikke, om det fungerer. 0 (nul) grader og 360 grader er det samme. -10 (minus ti) = 350, -20 (minus tyve) = 340 o.s.v.. Hvis du skal lægge ind -72,7 decimalgrader, lægger du i stedet ind 360 - 72,7 = 287,3. Hvis du kan få GPS'en til at acceptere disse værdier, er jeg temmelig sikker på, at resultatet bliver rigtigt.

Nordvestvejen på Storen har jeg ingen erfaring med, men jeg har klatret Søre Dyrhaugstind fra Bandet to gange. En gang på kursus, hvor instruktørerne førte alle tovlængder, og en gang et par år senere med to kammerater, hvor jeg førte et par tovlængder. Søre Dyrhaugstind fra Bandet står vist til 4 eller 4+. Når du selv foreslår, at du vil klatre noget 3+ eller 4-, er den altså en smule vanskeligere. Hvis vi sammenligner med Via Lara på Hægefjell, er det ikke den klatretekniske vanskelighedsgrad, der er vigtigst. De vigtigste forskelle, som jeg ser dem, er: Når du først har fundet indsteget til Via Lara, giver resten af rutevalget sig selv. Når du har fundet indsteget til Søre Dyrhaugstind fra Bandet, er der stadig mulighed for at gå forkert og rode sig bort fra ruten. På Via Lara er kommunikationen enkel, fordi man kan se hinanden og signalere til hinanden. På Søre Dyrhaugstind fra Bandet skal man flere steder rundt om nogle blokke, hvor man ikke kan se hinanden. På Via Lara kan du sætte alle de kiler, du vil, i superkvalitet granit. På Søre Dyrhaugstind fra Bandet er der en passage på næstsidste tovlængde, hvor alt er så løst, at hvis man sætter en kile og derefter falder, vil der knække en stump af fjeldet, og din sikringsmand risikerer at blive ramt af sten. Jeg valgte at klatre videre uden at sætte sikringer, og jeg havde i hvert fald 8-10 m runout, da jeg førte denne tovlængde. Det var ikke vanskelig klatring, men alligevel vanskelig nok til, at jeg gerne ville have haft en eller to sikringer ind imellem. For at nå frem til indsteget på Søre Dyrhaugstind fra Bandet skal du gå over bræ, så du har kanske stegjern og/eller isøkse med, som du ikke skal bruge til klatringen, men som er ekstra vægt, som gør det tungere for dig at klatre. Hvis der sker noget uforudset på Via Lara, så du bliver nødt til at afbryde klatringen, kan du rapelle helt ned i skoven. Hvis du vil prøve at undgå at efterlade udstyr til rapelleankre, kan du prøve at komme over i naboruten, der har boltede standpladser. Hvis du rapeller ned fra Søre Dyrhaugstind til Bandet, har du stadig flere timer at gå i højalpint terræn, før du er nede ved Turtagrø. Dette betyder ikke, at jeg fraråder dig at klatre Søre Dyrhaugstind fra Bandet. Det er en rigtigt fin rute, som jeg for så vidt anbefaler. Så længe forholdene er fine, kan du sikkert klatre den helt uden problemer. Du skal bare være klar over, at klatring i højfjeldet er noget andet end klatring i lavlandet.

Det har jeg aldrig hørt om før - hverken i Norge eller i andre lande. Det eneste sted, jeg har været ude for noget, der ligner bare lidt, var i Paklenica i Kroatia, hvor man klatrer inde i en nationalpark, hvor man må betale for adgang til nationalparken, men når man først er inde, er klatringen fri.

Forudsat at det stadig er, som da jeg gik den for nogle år siden, laver man rappelfeste ved at lægge en tapeslynge rundt om en stenblok. Du kan se alle de slynger, som andre har lagt før dig, og bruge samme stenblok.

Hvis man sover i det røde telt og skal ud og tisse om natten, skal man helst være nogenlunde vågen, og man skal helst kunne se, hvor man går.

Grænsen mellem Frankrig og Italien går op over Mont Blanc, men selve toppen ligger et stykke inde på den franske side af grænsen. Jeg er usikker på, om det højeste punkt i Italien bare er et punkt på grænsen, hvor stigningen fortsætter ind i Frankrig (kunne i princippet være primærfaktor = 0 i forhold til selve Mont Blanc-toppen), eller det er en fortop med primærfaktor > 0. Det kan være, der er andre, der har mere præcis information om det.

Spørgsmålet er vel ikke, om det er avanceret klatring. Når alle klatrer grad 5-6 uden problemer, skulle der være god margin på det punkt. Det er mere alt det "udenom", der betyder noget. Når to af jer har kursus i naturlige sikringer med alt, hvad dertil hører, og alle er fjeldvante og sikkerhedsbevidste, burde det også gå godt. Det eneste, I ikke skriver noget om, er hvor meget praktisk erfaring og rutine de to har i klatring med naturlige sikringer ud over kurset. Hvis de kun har kurset og ingen rutine der ud over, er det nok det største problem, men hvis I først skal af sted til sommer, har I jo nogle måneder til at rette op på det. Hvis I gør det, burde Storen ikke være noget problem for jer.

Hvis målet er at bestige Besshø på letteste måde, går man fra Gjendesheim, følger den afmærkede rute mod Glitterheim til man har krydset elven i udløbet fra Bessvatn. Derefter fortsætter man vestover op ad højden på nordsiden af Bessvatn og drejer til sidst lidt sydvest mod toppen. Alternativt kan man starte fra Bessheim direkte op mod Bessvatnet og resten ad ruten som beskrevet før.

a_aa, hvor mange fotos har du efterhånden lagt op fra netop det sted? Jeg har aldrig været der selv, men jeg synes næsten, jeg kender det alligevel fra dine fotos. Og det er ikke fordi, jeg er træt af at se på det.

Søre Dyrhaugstind fra Bandet er allerede nævnt, men i Jotunheimen med de forudsætninger, som I har stillet op, er den obligatorisk. Efter afslutning af selve klatringen fortsætter man retur mod Turtagrø ad Dyrhaugsryggen med indslag af klyving undervejs. En fin tur i fantastiske omgivelser med udsigt mod Skagastølsryggen m.m..

For mange år siden (1983) var jeg studentermedhjælper på radiosondestationen ved Danmarks meteorologiske institut. To gange i døgnet (middag og midnat) blev der opsendt en ballon med en radiosonde. Det var de fastansatte fuldtidsmedarbejdere, der gjorde det. To gange i døgnet (morgen og aften) blev der opsendt en ballon med en radarreflektor af pap beklædt med metalfolie. Det var studentermedhjælperne, der klarede det. Den gang i 1983 fulgte vi radarreflektoren med en gammel manuelt styret radar fra 1950-tallet.

Det vigtige er, at hvis du foruden GPS'en også bruger traditionelle kort trykt på papir, og der er koordinater på kortene, skal du indstille GPS'en til samme koordinatesystem, som benyttes på kortet. Det betyder også, at hvis du tager på tur i et andet land, hvor der benyttes et andet koordinatsystem, må du ændre denne indstilling på GPS'en.

Den teknik, som i denne video kaldes hånd-over-hånd, er en anerkendt og den mest brugte teknik. Det gode ved denne teknik er, at man hurtigt og effektivt kan trække tovet ind. Den anden teknik, som i denne video anbefales til nybegyndere, er langsommere og mindre effektiv. Det gode ved den langsomme og mindre effektive teknik er, at tovet altid er nede i bremsepositionen. For at hånd-over-hånd-teknikken skal være sikker, skal man hurtigt få tovet ned i bremseposition igen, når man har trukket ind, og allervigtigst skal det være en reflekshandling, som man ikke behøver at tænke over, at tovet skal hurtigt ned i bremseposition, hvis partneren falder, medens man er i gang med at trække ind. Der ud over er det selvfølgelig også vigtigt, at bremsehånden aldrig slipper tovet under bremsen. Derimod er den teknik, som i videoen benævnes shuffle, absolut no go ifølge undervisningsstandarderne i Dansk Klatreforbund, fordi man ikke har ordentligt fat i tovet.

Det er rigtigt, at hvis man skal have samme (lige så hurtig) nedbremsning af 80 kg, bliver kræfterne tilsvarende større, og under den forudsætning er din udregning rigtig. Under denne forudsætning vil tovet heller ikke strække sig mere med 80 kg belastning end med 55 kg belastning. Jeg tror bare ikke, denne forudsætning holder. Tovet vil strække sig mere med 80 kg belastning end med 55, og derfor bliver kraften ikke nødvendigvis ret meget større.

Du har fra før en masse ekspresslynger, sandsynligvis korte (10-15 cm). Du køber nogle 60 cm slynger, så du kan skifte nogle af de korte slynger til 60 cm. Når slyngen ligger tredobbelt, er den 20 cm men kan let forlænges til 60 cm. Når 60 cm slyngen skal kortes ned til 20 cm, gør man det ved at putte den ene karabiner ind gennem den anden og derefter clipse omkring begge slyngens parter. Det er lidt svært at forklare med tekst. Det er nemmere at vise, men det kan jeg desværre ikke gøre lige her. Med 60 cm slynger får du større fleksibilitet og mindre tovdrag, hvis mulighederne for placering af sikringer ikke lige følger en ret linje. Så har du brug for nogle flere kiler. 7 stk. er for lidt. Ved nogle fabrikater består et sæt af 10 stk., og hvis du køber sådan et sæt, har du 17. Så burde du være godt kørende. Kamkiler er dyre, ja, men der er også gode! En ting, der ikke bruges så meget mere, er hexentrics. Til de lidt større rids, hvor selv de største kiler er for små, kan hexentrics sagtens bruges. Jeg ved ikke, om man stadig kan købe de originale hexentrics med lige sider, som f.eks. Camp lavede, men Black Diamond laver en variant med buede sider, som man i hvert fald kan købe. I teorien skulle hexentrics også kunne bruges i rids med parallelle sider - i hvert fald, hvis de er konstant belastede - men jeg har aldrig turdet satse på det, da man er afhængig af den konstante belastning.

Konklusionen på de test jeg har læst om CO ved disse kedeltyper, må være, at så længe man bruger kedlerne sammen med de brændere, som de sælges sammen med, går det fint, men hvis man bruger dem sammen med andre brændere, går det galt. Jeg har desværre ikke kunnet finde en god forklaring på, hvad forskellen er på de tilhørende brændere og andre brændere, eller hvad man har gjort specielt for at udvikle mindre CO, og lige nu kan jeg desværre heller ikke finde nogen af disse test. For mig ligger det i hvert fald fast, at jeg vil aldrig købe sådan en kedel løs og bruge den sammen med en anden brænder, men jeg har ingen betænkelighed ved at fortsætte med at bruge min EtaPower multifuel, bare jeg bruger den som et samlet sæt.

Den slovakiske del af Tatra kan også anbefales. Da jeg var der for 10 år siden, gik der en direkte flyrute fra London Stanstead til Poprad. Det ved jeg ikke, om der stadig gør. Flypladsen i Poprad ligger på den "rigtige" side af byen i forhold til at komme let og hurtigt ud til fjeldene. De små landsbyer, der ligger højere oppe ved fjeldene, er forbundet med en smalsporsjernbane. I landsbyerne var der hoteller og gæstehuse, hvor vi kunne bo og spise virkelig godt og billigt. Ulempen er, at der fra disse landsbyer stadig er et stykke vej, før man er rigtigt ude i fjeldene, så man er nødt til at leje en bil. Da vi var der, var der ikke særligt mange mennesker, men det kan skyldes, at det var uden for sæsonen - i starten af juni, hvor vintersæsonen var slut, og sommersæsonen ikke var startet endnu.

Fra Turtagrø kan du gå på Nordre Skagastølstind og fortsætte ad ryggen til Skagastølsnebbet, evt. ned i V-skaret. Det er først, når man skal fra V-skaret videre mod Midtre Skagastølstind, det bliver klatring. Samme vej retur. Du kan også gå Dyrhaugsryggen helt til Søre Dyrhaugstind - lidt luftigt med klyving nogle steder. Jeg har læst, at det også skulle være muligt at fortsætte til Nordre Midtmaradalstind, men det har jeg ikke selv prøvet. Også her samme vej retur.

Du behøver ikke centrere om hovedmotivet. Hvis du er interesseret i pigen, de to hunde og solstrålerne, kan du beskære i venstre side. I dette tilfælde passer det også med, at pigen har ryggen til venstre. Hvis du skærer bag hendes ryg, så hun sidder tæt på kanten af billedet, kigger hun "ind i billedet", som sikkert vil fungere fint. Hvis hun vendte omvendt, så hun kiggede "ud af billedet", ville det ikke fungere. Så skal du bare tænke på, hvor du vil skære i forhold til de små træer i baggrunden. Det højeste træ helt til venstre vil forsvinde, og hvis du skærer helt tæt på pigens ryg vil hele det næste træ (busk) også forsvinde. Jeg ved ikke, om det vil fungere at skære et sted midt i dette træ, men det kan du prøve at eksperimentere med.

Navnene på toppene er stort set rigtige. Der har været lidt forvirring om Geita, fordi en anden top omtrent ret øst for Saksa ud mod Leirdalen også hedder Geita. Derfor har der været forsøg på at omdøbe den Geita, som vi ser på dette billede, til Sauen. Kalven er den lille top foran Skeia. Jeg er lidt i tvivl, om vi ser selve toppen. I højre kant af billedet ser det ud som om, det fortsætter med at stige. Den pyramideformede top i baggrunden til højre for Skeia, som også stikker op bag Kalven, må være Veslebjørn.

JanRH: Jeg tror mere på Stornubben end Nautgardstind, men jeg kender ikke området godt nok til at sige præcis, hvad der er hvad.