Viggo

Tror ikke, at det har meget formål at gå ind i en diskusion for eller imod Kuldegrop. Men jeg ligger meget på linie med MH og har meget svært ved at kunne forstå en effekt i et telt eller udendørs. Og jeg har oplevet ret tydeligt, at man f.eks. i en kirke eller på hytte, at det kan være varmere oppe under loftet. Men før jeg ser mere objektive temperaturmålinger fra telt eller snehule, så vil jeg forholde mig skeptisk til sagen. Jeg har med suscces brugt en arbejdsglop i absis. Typisk halvt areal af absis, så man f.eks. kan have brænder oppe, for det er lidt mere praktisk ved madlavning. Men det vil naturligvis afhænge af pladsen i absis. En sådan glop giver også lidt mere plads til rygsække mv. for natten. Jeg har også oplevet et telt sne til i en glop - ligesom REs omtaler.

Tak for meget fine fotos! Og det ser ud til, at der har været god brug for at have klatreteknikken i orden.

Er det egentligt godt at grave teltet ned på den måde? Husker en gang, hvor et nabotelt gjorde det på en vårtur - vel omkring 40 cm ned. Snefygning i løbet af natten pakkede teltet til næsten hele vejen rundt. Jeg har normalt brugt, at grave et hul i absis. Det giver lidt mere plads dér, og mulighed for side behageligt - f.eks. under madlavning med underbenene i hullet.

Hej Ods Tak for din opmærksomhed. Og du har ret - mener der er problem ved 3 fotos - nu rettet.

Tak for flotte fotos. Der er noget specielt over nysne og fjell. Og høstfarverne. Er enig i din karakteristik af Stølsmaradalshytta. Men om sommeren er den knabt så kold, og som dansker kan jeg oplyse, at der er mange multebær i området...

Desværre kom jeg lidt sent af sted fra København ca. kl. 14 den 5/8. Vejrudsigten var lidt bedre for Trollheimen end resten af Norges Fjeldområder, så det blev desitinationen. Jeg sov lidt i bilen på en parkeringsplads ikke så langt fra Lillehammer og kørte videre 4-5 timere senere. Kl. 13 var jeg ved parkeringspladsen ca. 1½ km vest for Gjevillvasshytta og blev her klar til at gå ca. kl. 14, hvor det var fint vejr. Jeg har gået ture i Trollheimen 3 gange tidligere, men havde ikke tidligere gået Gjevillvasskamben, og her synes jeg, at den sydlige top af Midtre Gjevillvasskampen så interessant ud ved at kunne give en flot udsigt, og jeg blev ikke skuffet. Der var vej frem til Håmmårsætra og derfra videre på sti. Her valgte jeg at gå af stien på østsiden af Rensbekken op. Men det valg betød, at jeg måtte af med støvler og strømper for at komme over bekken lidt syd for Rensbekktjønna. Herefter gik jeg skråt op først frem og så noget tilbage for at komme op på den lave del af ryggen. Klokken var nu blevet 18, hvorefter jeg besluttede ikke at gå videre op mod nord, selvom det var meget fristende. Om jeg kunne have været tidligere af sted, så ville det være en god tur at forsætte og så f.eks. gå tilbage via Hemre Gjevillvasskampen. Det må blive en anden gang. Til gengæld kunne jeg bruge lidt tid på at nyde udsigten og fotografere lidt. Efterfølgende gik jeg denne gang næsten samme vej tilbage, dog på vestre side af Rensbekken, hvor stien også var lidt bedre. Om man er parat til at klyve mere, så gætter jeg på, at man også kan gå mere lige på mod 1412 efter, at man er kommet lidt op af den vestre sti og over trægrænsen. Men har ikke set rapporter om det. Der er lidt forskellige stavemåder: Gjevillvasskamben, Gjevilvasskam, Gjevilvasskammen Links til turbeskrivelser fra det område: http://www.fjellforu...net#entry174700 http://www.oppdal.co...Gjevilvasskam-/ http://privat.hihm.n...lvasskamman.htm Kort som viser tur. Fra tæt ved parkeringspladsen ses her fra venstre Indre, Midtre og Hemre Gjevillvasskampen. Midtre er ikke så tydelig på foto. Okla Midtre Gjevillvasskamben Første syn af Rensbekktjønna Rensbekktjønna og Hemre Gjevillvasskamben Næsten oppe på æggen og kik mod øst Glupbekktjønna Æggen mod nord til toppen af Midtre Gjevillvasskamben Udsigt mod øst fra sydlig kant De to hak på Hemre Gjevillvasskampen. Har set rapporter, som omtaler de to hak, hvor der klyves lidt et par luftige steder. Gætter på, at det er dem man ser her. Udsigt mod vest fra sydlig kant

Tak for svar. Med hensyn til passage nr. 5 fra 2274 over mod Austra Glittertindoksle så synes der at være et problem med en bregleppa ved 2274: http://www.fjellforum.no/index.php?/topic/17608-austre-glittertindsoksle-og-passering-av-grasubrean/page__hl__gråsubreen#entry50429 Men ellers har andre synes resten af vejen ret ukompliceret - men her er også gået i tov: http://www.fjellforum.no/index.php?/topic/7592-trollsteinseggje-mm-05082007-med-regn-i-haret-og-isvann-i-skoa/page__hl__gråsubreen#entry151196 Det synes som om en passage ned i en højde på ca. 1950 m at være mere fremkommelig. De gode folk i link ovenfor synes at vælge den vej på tilbagevejen mod Glitterheim. Men ellers valgt de tov over Gjotbreen - passage 1. Gunner nedenfor synes dog at have gået over uden sikring ved 1. En anden sag er naturligvis at anbefale det... http://www.fjellforum.no/index.php?/topic/14024-dagstur-til-dei-10-ukjende-toppane-bak-glittertinden-26-juli-2009/page__hl__grjotbreen#entry85226

En ung mand gik en tur alene onsdag d. 25/7 fra omkring Kutjaure fjälstuga og mod Allak-toppen og kom ikke tilbage til 17-årig kammarat. http://ekstrabladet.dk/112/article1798804.ece http://www.polisen.se/Norrbotten/Aktuellt/Pressmeddelanden/Norrbotten/Bilder-pa-den-forsvunne-19-aringen/ Jeg kender ikke området særligt godt. Eftersom jeg havde andre unge danske venner på tur i området i denne uge, så blev jeg ekstra opmærksom på denne besked, da den kom frem via pressen fredag formiddag. Men heldigvis havde det ikke noget med mine venner at gøre. De var på sydtoppen, Kebnekaise onsdag, hvor det var snestorm, men de kom da heldigvis sikkert ned igen og er hjemme nu. Forældrene fortæller, at han er fjellvant. Forhåbentlig bliver han fundet i live. /Viggo

Hej Ofure Hermed et lidt sent svar. Nej ikke for nylig, men tilbage i 2002 i maj måned på ski. http://www.fjellforum.no/index.php?/topic/16322-ture-ved-bessvatnet-kristi-himmelfart-2002/page__hl__viggo Det gik fint op ad breen - og det gør det sikkert også om sommeren. Som jeg husker det, så gik vi delvis op ad en snefane i den nordlige del af breen under toppen og her måtte vi sikre. Jeg kan være bange for, at det er vanskeligt at komme op med mere afsmeltning. Mvh. Viggo

Hej Arenji Jeg gik den tur tilbage i 1996 i juli. Den gang var så meget sne, at det ikke umiddelbart var til at vurdere, hvor mange sprækker som var nedenunder. Vi var en flok, som gik i tov dengang. Kender ikke forholdene præsist og siden. Mvh. Viggo

Jeg planlægger i starten af august at gå nogle topture i området ved Glittertinden. Ved læsning i dette forum og andre steder er jeg lidt usikker på om der alle steder på Grjotbreen og Gråsubreen kan forventes sprækker under sne, så passage uden sikring med tov bliver for risikabelt - men hvor man naturligvis har isøkse og stegjern med. Vedlagt er kort for at være mere konkret i forhold til de steder, hvor jeg har spørgsmål. Desuden er jeg usikker på om et er muligt at komme sig ned nord for Austre Glittertindoksle. Jeg er rimeligt vandt med fjell- og brevandring og kan også klatre nogenlunde. På forhånd tak for dit hjælp.

De fleste vil vælge at medtage en minimal mængde udstyr afhængig af, i hvilken grad man er i stand til at forberede sig på en fjelltur eller klatretur og vurderer sikkerheden. Man ønske ikke at slæbe mere end nødvendigt. For en del fjellture kan der være ét eller to lidt vanskelige punkter at passere. Jeg har læst, at nogle vælger at medtage et kort tov nogle steder - f.eks. 5-10 m 8 mm tov, som man holder i med hænderne for at give lidt ekstra støtte. Måske bindes der lidt knuder på tovet, for bedre at kunne holde i det. Andre vælger at tage et par klatresko med, og ikke andet. Jeg er med på, at metoderne kan være uortodokse. Giver den slags metoder mening - og hvordan? Har du andre forslag?

Tak for opmuntrende kommentar til fotos. Og måske forstår jeg ikke helt norsk - "turplanleggingsinstinktet". Mvh. Viggo

Tak for fine fotos og det lyder til at have været en god tur for jer. Også dejligt at høre om ture fra den årstid. Gik selv derop fra Skogadalsbøen sommer 2004, og husker også det lidt udsatte hjørne på æggen på det sidste stykke. Men en rigtigt dejlig tur derop. Hvor langt i gik ned i Gjertvassdalen før i søgte op mod 1924? Mvh. Viggo

I 1994 tog jeg brekurs ved Demmevasshytta og i juli 2007 besluttede jeg at gøre et forsøg på at besøge hytten igen. En telefonopringning til DNT gav forsikring om, at der ikke var kursus på det tidspunkt. Planen var desuden at gå fra Simadalen og via Rembesdalsseter. Det var min tanke, at kunne gå på blåisen op, men om det blev for usikkert ville jeg snu. Og selvfølgelig gerne slå følge med andre om de tilfældigvis var der. Stien op fra Simadalen er pænt stejl. Det hed sig, at den gamle sti mere østligt ikke længere kunne anvendes på grund af et stenskred. Udsigten fra stien mod Simadalen er flot. På Rebesdalsseter talte jeg med et par fårehyrder om ruten, og de anbefalede mig så en anden sommerrute, som jeg aldrig havde hørt om. Så den besluttede jeg at prøve - se kort. Fårehyrderne bad mig checke og evt. reparere et hegn for fårene (sau) på vej op ved den lille elv ca. 1,2 km vest for Demmevasshytta. Man går ind mod den lille elv fra vest på en hylde. Dernæst passeres elven og der klyves op langs elvens højre side. Det kan være lidt svært at finde vej, og jeg vurderer det til sværhedsgrad 2. Det synes (som normalt) lidt sværere at finde vej, når man klyver ned den vej. Når først man er oppe på det lidt mere flade af Luranuten er det forholdsvis let at gå ud ryggen og ned til Demmevasshytta. Jeg brugte ca. 5 timer til det korte stykke, men jeg går ikke så hurtigt og er normalt ret forsigtig. Om man er yngre og mere fjeldvant end jeg, så vurderer jeg, at turen helt til Demmevasshytta kan gås på een lang dag fra Simadalen - og altså uden sikring og uden at gå på bre. Jeg blev een ekstra dag på Demmevasshytta bl.a. på grund af et volsomt regnvejr. Der var også en del regn de to dage til og fra hytten. Faktisk har jeg været lidt usikker på at fortælle om denne rute. Ofte har jeg set beskrivelser, som fastslår, at man kun kan komme til Demmevasshytta ved at gå på bre, men det mener jeg så er ukorrekt. Imidlertid kan det også tænkes, at nogen med god ret ønsker, at kun få besøger Demmevasshytta. Det har faktisk holdt mig lidt tilbage i forhold til at fortælle om den tur. Om nogen fra DNT eller hyttestyre ønsker denne beskrivelse fjernet, så er det OK med mig - så fjerner jeg den igen. Mvh. Viggo

Efter min hukommels og det som Lars skriver, så er det måske mere som den version jeg netop vedlægger. Jeg husker, at der var en smal hylde til venste, som jeg ikke prøvede. Jeg vurderede, at den var for udsat - mange meter nærmest lodret ned. Men noget tyder på, at jeg her tog fejl.

Jeg forsøgte mig 2. august at komme op her, men fandt ikke stedet at komme op og måtte snu. Faktisk havde jeg bare hørt, at det skulle være let at komme op. Jeg læser nu din kommentar her og undrer mig. Jeg mødte en hammer på æggen og forsøgte også at traversere til højre og faktisk helt om til et sted, hvor der var udsyn til Mitdre Torfinstind, og hvor 4 klatrere er på vej op, de var på vej fra vest mod øst. Jeg mødte dem senere næste dag på båden. Men jeg forsøgte flere steder at komme op, men synes, at det blev for udsat. Det er lige efter det sted, hvor du på et foto skriver, "På eggen ble det til litt klyving". Jeg vedlægger også et foto, hvor man ser lidt mere til højre, og hvor det lodrette stykke på æggen er markeret med en streg.

Hej Bjarne Tak for dit svar. For en ordens skyld, så går jeg over til din tråd om Vestre Torfinnstind og kommenterer dér. Mvh. Viggo

Tillykke med din bemærkelsesværdigt flotte præstation. Og tak for dine mange gode turbeskrivelser og indlæg her på forum. Jeg håber, at du forsætter med at få interessante oplevelser og berette om dem.

Interessant spørgsmål og diskusion. Jeg var forbi stedet - men ikke ruten - 2. august, og kan bidrage med et par fotos i lidt større opløsning, som måske nogle kan have glæde af. Jeg gik denne dag fra Torfinnsbu mod Vestre Torfinnstind og videre Torfinnseggi og ned i Langedalen og tilbage. Desværre kom jeg ikke helt op på Vestre, da jeg lige før toppen mødte en hammer, som jeg på forskellig måde forgæves forsøgte at komme rundt om. Enkelte har beskrevet, at der her er et luftigt punkt, og måske var det for luftigt for mig eller også fandt jeg ikke lige stedet. Jeg gik alene, og det reducerer også vovemodet for mig. Der var 4 andre deroppe den dag, som tog traversen fra vest mod øst.

Jeg har en plan om at få fra Gjendebu til Olavsbu via Skarddalsvatnet. Een mulighed er at gå langs stien op Storådalen, men hvornår kan man så krydse elven? Er det fornuftigt at gå på venste side af elven? En anden rute er at gå via Gjendestunga, men her kan jeg blive lidt nervøs for en anden elv fra Grisletjørni. Umiddelbart vil jeg gætte på, at det vil være muligt at krydse den. Håber at med kendskab til området kan hjælpe mig. På forhånd tak.

Jeg kan også få lidt ondt i knæet, specielt efter en lang tur ned tung sæk. Og efter min erfaring er det ned af bakken, som belaster knæet både med og uden ski. Hvis du går nedover, så kan det være godt at tage mindre skridt, som belaster knæet mindre - det har stor betydning for mig. Nogen vælger også at gå med stave for at give aflastning. Generelt hjælper det at træne lårmusklerne - det kan være med løb, spring og englehop (gå helt ned i knæ og hop højt). Specielt lårmusklerne på forsiden som strækker knæledet er gode at få trænet, for de stabiliserer knæet og er også dem som skal tage stødene når du går nedover. Jeg kender også folk, som synes at have fået ødelagt deres knæ på en uges skitur og fjelltur ved at ignorere smerten og kroppens signaler.

- Bedre sent end aldrig - her en lidt forsinket turrapport. Ankomst til Bessvatnet torsdag den 9. maj. Onsdag aften den 8. maj 2002 kl. 22 tager vi 10 voksne danskere fra København mod Jotunheimen til en vårtur i Kristi Himmelfarts-dagene. Gruppen varierer fra ingen erfaring med skiløb og fjellheimen til megen erfaring. Der vælges en tur med en basecamp model. Torsdag formiddag ankommer vi til Bessheim, hvor vi får lov at parkere bilerne. Der pakkes og vi går derfra ca. 400 højdemeter op til Bessvatnet, og slår 4 telte op på sneen. Hen på eftermiddagen tages en tur for alle over søen til Bandet, som flere ikke havde set. Det er jo et imponerende udsigtssted, og det var første gang jeg stod her om vinteren. Udstyret synes at fungere godt – også for en nybegynder på ski, som heldigvis var godt sportstrænet. Fredag - tur til Besshø Fredag er det også pænt vejr dog med nogen vind, og vi vælger alle at gå på Besshø. Alle har fælder på skiene. Den eneste lidt vanskelige passage for nybegyndere er det lidt smalle stejle stykke vest for Besshøbreen. Fantastisk udsigt fra toppen. Da vi kom tilbage til teltlejren mødte vi en overraskelse. Eet telt var helt væk. Eet telt stod stadig pænt og to andre hang og flagrede i enkelte snepløkker og bagagens vægt i teltet. Heldigvis blev det forsvundne telt fundet ca. 200 m derfra. Afsmeltningen af sne havde været været omkring 30 cm i løbet af dagen på grund af vind og sol. Men under teltene var ingen væsentlig afsmeltning. Det lærte os lidt om at lange snepløkker ikke altid er tilstrækkelige – der må også gerne sten til. Heldigvis gik det godt denne gang. Lørdag – langtur til Surtningssui Lørdag valgte vi tre at gå til Surtningssui af en lidt utraditionel rute via brearmen sydøst for Surtningssui – se foto heraf. Det var igen pænt vejr, men vi kom desværre sent af sted – kl. 11. Vi løb på Bessvatnet til Bandet op langs sommerstien mod Memmurubu. Vi kiggede ned til Øvre Russglopet af en stejl sneflanke lige øst for 1562, men vi vovede ikke at køre ned her og tog en omvej ca. 1 km mod vest og ned. Ved starten af breen bandt vi os ind i tov. Brearmen op var stejl men rimelig let gået i venstre side, hvor der lå en del sne. Jeg har ikke på nettet kunne læse om den passage, men måske kan andre bidrage med noget fra anden litteratur. På toppen af breen gik vi over mod snefanen ca. 400 m nord for toppen for at komme os op. Her valgte vi at sikre med sneankre, da faldet mod Blåbreen er virker faretruende. Opgangen her kan sikkert variere fra år til år. Og herfra er der kort til toppen – igen med strålende udsigt. Vi tager samme vej tilbage og ned på toppen af breen. Det er nu blevet relativt sent og kulden sætter ind, med skare på vej ned af Surtningssuoksli. Det er godt med stålkanterne, men det tærer alligevel på kræfterne i lårene. På de sydlige skråninger ned mod Russvatnet er megen af sneen smeltet og synes ikke nem at passere. Imidlertid er der megen sne langs Blåtjørnåi, som også er en rivende elv, og det er nu ganske mørkt. Det sætter nogen krav til at styre skiene, så man ikke ender i elven. Vi kommer dog vel ned til Russvatnet og er naturligvis lidt forsigtige i valg af rute ud på isen her med den megen vandføring. Der ligger fugtig blød sne på isen. Nogle steder står der vand oven på isen især i den østlige ende af søen, hvor vejvalget må kigges lidt nærmere ud. Og til slut går turen langs stien tilbage op til teltlejren, som vi når ca. kl. 2 om natten godt slidte. Og rigtige venner bød her på middag og øl – super! Jeg er dog sikker på at mere flinke nordmænd på ski kan gøre en sådan tur væsentligt hurtigere. I løbet af lørdagen er der også kommet nogle steder med vand oven på isen af Bessvatnet. Rig på oplevelser pakker vi sammen Søndag og tager tilbage til København.

Meget spændende dokumentarfilm. Det er facinerende at se en dygtig håndværker arbejde med de enkleste midler og se en hel hytte blive til på bare en sommer. Tak for linket... /Viggo

Hej Dag Jeg er meget enig med dig holdning til det og din oplevelse. Emnet er forresten omtalt jævnligt her på Fjellforum, og specielt også: Her og Her Jeg har også selv nogen højdeskræk og oplever det som en ubehagelig sugen i maven og blokering af bevægelse, når jeg nærmer mig kanten til afgrunden. Og samtidig sukker jeg efter at se den flotte udsigt, der også er ved kanten. Og helt rationelt burde jeg kunne gå nærmere kanten uden at øge risikoen for at falde ned. Så følelsen er irrationel og jeg overvejer faktisk at søge hjælp. For nogen tid siden var jeg i svømmehallen, og en kammerat udfordrede mig med 1 m vippen på en speciel måde. Man stiller sig op på kanten af vippen med ryggen udefter, stækker armene op og lader sig falde bagover og ned i vandet. Den øvelse var helt umulig for mig. Jeg kunne saktens stå på kanten, men at lade sig falde var umuligt - en helt irrationel frygt. Måske er det højdeskrækken eller noget andet. Du kan jo prøve det næste gang, at du kommer i svømmehallen. Nogen af dem jeg har gået med i fjeldet går helt ubesværet rundt på kanterne og flere andre har det som mig. Måske er danskere mere ramt af denne fobi, for mange af os er ikke vandt til højder fra barnsben, og dermed kan en fobi opstå, når man pludselig bliver udsat for højder i barndommen. Flere psykologer i Danmark reklamerer med at kunne kurrere højdeskræk bl.a. ved hypnose. Jeg kan anbefale af se et par videoer om at blive kurreret via disse to hjemmesider: Behandler 1 og Behandler 2 (måske er det samme behandler - men forskellige synsvinkler i video) Og der findes helt sikkert tilsvarende behandling også i Norge.