Gå til innhold

Viggo

Aktiv medlem
  • Innholdsteller

    149
  • Ble med

  • Besøkte siden sist

Om Viggo

Nylige profilbesøk

Blokken for nylige besøkende er slått av og vises ikke for andre medlemmer.

  1. Nu huskede jeg dit projekt, og ville lige kigge, om der var sket mere. Og jo, en flot video og mere information - tusind tak!. Som andre er jeg også meget imponeret af dit arbejde og resultatet. Jeg tror, at det inspirerer mange andre også. Også godt at høre, at det trods alt går at sy i Silnylon med en husholdnings symaskine efter lidt øvelse.
  2. Hej Gal Det lyder rigtigt - og tak for snakken. Dejlig dag. Da i stod på toppen af Midtre, og jeg på Vestre, så så det faktisk ud som om, at i var fire. Men den fjerde person må have været fra en anden gruppe. Men det gjorde, at jeg i første omgang troede, at i var et lag på fire, som jeg havde mødt dagen før på båden. Men da i kom tættere kunne jeg jo se, at det forholdt sig anderledes. Jeg valgte at gå Torfinnseggen ud inden jeg gik ned til teltet. Her mødte jeg i øvrigt 2 gutter, som allerede havde klaret de fleste toppe fra Gjendebu og som også ville tage Torfinnstraversen inden aften. Mine ben klarer ikke lige den mængde højdemetre på en dag.
  3. Nu 9 år efter var jeg på stedet igen 27. juli i flot vejr. Og her gik jeg, som Lars foreslår, ud til venstre for æggen, og her var ingen problemer med at klyve op. Det var heller ikke så udsat endda. Der var i øvrigt ret stor trafik på dagen af klatrere, som gik traversen.
  4. Remspray er en klistret masse, som påføres remme, så der kommer større friktion og så de ikke glider. Det er nok mest kendt til brug for generatorremmen på biler. Men i gamle dage blev det meget brugt på fladremme i f.eks. landbruget. Et eksempel på et aktuelt produkt er dette: https://www.jula.no/catalog/bil-og-garasje/bilpleie/bilvedlikehold/smoremiddel/remspray-004555/ På dansk er betegnelsen remfedt - måske bruges det også på norsk. Nu står jeg blot at skal bruge lidt, og tænkte i en snæver vending at bruge lidt klister til ski. Og her kunne der godt være nogen som havde prøvet det her før. Eller måske omvendt.
  5. Jeg så netop dette uge gamle indslag i dansk avis. https://newsbreak.dk/danskere-reddet-fra-vandmasser-paa-vej-mod-norsk-klippe/ Det fremgår ikke helt om turisterne her gjorde noget ufornuftigt. Men kan der være nogle nye ekstraudgifter i redningsaktioner, som ikke helt regnes med ellers?
  6. Det er en helt legitim indvending, og jeg kan alene henvise egne erfaringer, og hvad jeg ellers tilfældigvis har læst om sagen. Så der skal nok ganske grundige undersøgelser til for at kunne give et kvalificeret svar her. De fleste som f.eks. går op til Skålatårnet vil nok tage vand fra Fosdøla og Skålaelva selvom hovedparten af vandet sandsynligvis kommer fra bree. Det kan tænkes, at bakterierne har svært ved at overleve den mekaniske påvirkning i en brusende elv med vand som slås mod klipper - men jeg ved det ikke. Jeg har tidligere læst, at skarpe stenpartikler er problematiske. Så en vis længde brusende elv kan måske gøre partikler mindre skarpe. Men igen - jeg ved det ikke.
  7. Som Per Frederik og SnorreL skriver, så tror også jeg, at der kan være problemer med vand på bre og lige nedenfor bre. Og resultatet kan være diaré. Det har jeg selv oplevet én gang med tre dage i teltet ved Turtagrø og meget lidt energi og aktivitet. Jeg var forbi en lokal læge, som blot kunne bekræfte talen om mikroorganismer og bakterier. Jeg viste det egentlig godt, men en turkammerat, som jeg anså for mere erfaren end mig synes ikke jeg burde være "så" forsigtig. Jeg har senere taget vand fra elven omkring 500 m under brekanten og ikke haft problemer. Så mit gæt er at problemet begrænser sig til på bre og vand netop under bre. Så man kan sige at de 100 andre gange har jeg ikke haft problemer, og har aldrig af den årsag kogt vand eller renset vand. Jeg kommer i øvrigt fra Danmark, og er derfor nok ikke vandt med norske bakterier, men har alligevel haft meget få problemer. Jeg så netop denne video fra Canada, som der blev henvist til i en anden tråd: Her ser man en smuk turist, der drikker vand fra en bre. Det er nok ikke det, som man i mine øjne direkte bør opfordre til...
  8. Jeg har nu i to somre kørt på tur-ferie i Norge, hvor det har været praktisk at kunne sove i bilen nogle af nætterne. Der er ikke mange små biler at vælge i mellem. Men jeg har gjort det i en Renault Twingo III, som er en lille bil med hækmotor. I den forbindelse har jeg tilføjet i år tilføjet en krydsfinerplade på 900 x 550 x 9 mm.
  9. Jeg forstiller mig at prøve en tur op Storskrefjellet og håber på din hjælp. På Norgeskartet er Storskredfjellet vist med højde 1742. Men jeg har forstået at den rigtige top her er ca. 1000 m længere mod øst og lidt over 1800 m. Er du enig? Jeg finder 3 turrapporter på Peakbook, der er gået fra Åning. Og en enkelt beskrevet mulighed via travers fra vest. Kontet synes også at vise en rute fra Meland og med en skovvej et stykke op. Kender du til at placere en bil her? Er turen her mindre attraktiv? Hvordan ser du på om at komme ned til Tyvareset og videre op til Strynaskåla?
  10. Jeg har læst denne turrapport: Her omtales en sti som går op fra Visdalen, Smiugjelsøygarden ved brua og op Gokkeroksle. Stien er ikke markeret på kortet. Men jeg vil gerne prøve at gå op her. Når jeg kigger turbeskrivelsen, så kan jeg blive lidt i tvivl om stien går op på nordsiden af Smiugjela eller sydsiden. Gården ligger på sydsiden, men så skal man på et tidspunkt kunne krydse Smiugjela for at kunne komme ind på Gokkeroksle. Jeg tænker, at stien måske kan være lidt svær at finde. Så jeg håber på, at en person her måske kender stedet. Alternativt må jeg spørge på Spieterstulen eller prøve mig frem.
  11. Jeg har I mange år brugt den klassiske Häglöfs Tight Pro Large både til hverdagsbrug og som dagstursæk. På tur, så spænder jeg den lille sæk sammenpresset på siden af den store sæk når jeg f.eks. tager telt med til en basecamp. Det er ikke den letteste lille sæk, men jeg finder at den sidder godt på mig, er praktisk og slidstærk. Har også mulighed for drikkesystem, men jeg har dog aldrig brugt det.
  12. Den kan jeg ikke anbefale, da snoren er lavet af polypropylene. Materialet er billigere, men følsomt for UV-lys og mindre slidstærkt I forhold til polyester. Materialemæssigt ville jeg bruge polyester og en 2 til 3 mm diameter flettet line. Er man meget fokuseret på selv små vægtbesparelser, så kan man kigge på tynde dynema liner. Om det er OK for dig med en hvid eller sort line, så fås de billigt her: http://www.daconet.dk/ Men måske kan de godt levere farver om man spørger dem og giver dem lidt leveringstid. Prøvede at finde deres katalog, som er mere informativt med trækstyrker o.lign Men finder det ikke lige. Det ser ud som om at de har ændret deres hjemmeside for nylig og har ikke fået alt I orden endnu. Forslag: Ø2,5 mm krydsflettet polyester. Brudstyrke 140 kg. 220 m på en rulle. http://www.daconet.dk/katalog/liner-og-tovvaerk/fletliner/krydsflettet-polyester-hvid-paa-spole De har fabrik I Estland.
  13. Nu ønsker blot lige at dokumentere lidt om tråd med et vedlagt foto, som jeg har taget her. Serafil er ikke en omviklet tråd (not corespun). Saba er omviklet med polyesterfibre, mens Resant er omviklet med bomuldsfibre. Foto kan tyde på, at når tråden er omviklet, så er der flere løsrevne fibre fra tråden. Mit Nallo 3 telt er minimum 14 år gammelt. Når jeg studerer den brugte tråd på foto ovenfor, så er den også omviklet og har en tykkelse svarende til Saba 35 eller Saba 50. Fjellrypa refererede at andre havde oplevet Serafil vanskeligere at sy med end den bommuldsomviklede tråd, Resant. Da Fjellrype havde held med at bruge en ret tynd nål, så kan det også betyde, at det er muligt at bruge en tyndere nål når tråden er omviklet og dermed giver mindre friktion.
  14. Nu har jeg kun prøvet at sy lidt forskelligt og ikke disse lette teltmaterialer. Men min fornemmelse var, at transportøren ville kunne give problemer, og det bekræfter du. Du skriver "nålemating" - er den engelske betegnelse "needle feed"? Og nu går jeg I virkelig nørdede detaljer. Faktisk angives typisk 3 forskellige slags "walking food" systemer til industrisymaskiner. Og da jeg er lidt usikker på norske betegnelser, så bruger jeg engelske - håber, at det er OK. Drop foot Needle feed Alternating Compound feed Mit link var til en maksine med Alternating Compound feed, som også inkluderer "needle feed". Her er et link til lidt forskellige transportørsystemer: https://technicalstitching.wordpress.com/2010/08/02/feeding-system/ Med de oplevelser, som du har, så forestiller jeg mig, at din maksine har "Drop foot" og det er ikke så effektivt som f.eks. Alternating Compound Feed. "Drop Foot" er en trykfod, som er hængslet højt oppe, og som trykker ned og følger med stof og undertransportør. Den tilfører ikke selv mekanisk kraft frem og nålen bevæger sig ikke frem og tilbage. Med "needle feed" trækker nålen materialet frem sammen med undertransportør. Med "Alternating Compound feed" er foruden "needle feed" også en øvre trykfod om nålen som hjælper med at trække dugen frem. Problemerne tyder på, at det med at bruge dobbelklæbende tape vil være en god løsning.
  15. Nu synes jeg, at det med valg af trådtype er ret godt belyst. Det er natuligvis altid godt at studere hvilken sytråd, som er brugt af anerkendte teltfabrikanter. Det er ret enkelt at lægge lidt forskellige trådtykkelser ved siden af en søm på et telt, og få en idé om, hvor tyk tråd, som de bruger. Men også tale med professionelle folk for sytråd. Ekspedienter i en almindelig syforretning har normalt ikke et kendskab til det her. Husk at en for tyk tråd (typisk over tex 70) ikke kan håndteres fornuftigt af en husholdnings symaskine. Et andet emne vi ikke har berørt er trykfoden. Trykfoden kan give ret stor friktion til silnylon, der ikke er så glat, som almindeligt stof. Det kan gøre det svært for en husholdnings symaskine at få "transportøren" til at være effktiv, dvs. det er som om dugen hænger fast eller det hele begynder at rynke. De fleste inklusiv jeg vil anbefale at bruge en trykfod, som er belagt med Teflon, da den er mere glat mod silnylon. Der findes nogle små mekaniske fødder (walking food attachment) til almindelige symaskiner. Jeg har aldrig prøvet dem, da anmeldelser, som jeg læste, ikke overbeviste mig. Industrisymaskiner, som har indbygget "walking food" har den bedste "transportør", der aldrig vil give den slags problemer. Her er mit bud på, hvad professionelle teltfabrikanter anvender:
×
×
  • Opprett ny...

Viktig informasjon

Ved å bruke dette nettstedet godtar du våre Bruksvilkår. Du finner våre Personvernvilkår regler her.