Gå til innhold

Viggo

Aktiv medlem
  • Innholdsteller

    144
  • Ble med

  • Besøkte siden sist

Om Viggo

Nylige profilbesøk

Blokken for nylige besøkende er slått av og vises ikke for andre medlemmer.

  1. Viggo

    Vann på tur

    Det er en helt legitim indvending, og jeg kan alene henvise egne erfaringer, og hvad jeg ellers tilfældigvis har læst om sagen. Så der skal nok ganske grundige undersøgelser til for at kunne give et kvalificeret svar her. De fleste som f.eks. går op til Skålatårnet vil nok tage vand fra Fosdøla og Skålaelva selvom hovedparten af vandet sandsynligvis kommer fra bree. Det kan tænkes, at bakterierne har svært ved at overleve den mekaniske påvirkning i en brusende elv med vand som slås mod klipper - men jeg ved det ikke. Jeg har tidligere læst, at skarpe stenpartikler er problematiske. Så en vis længde brusende elv kan måske gøre partikler mindre skarpe. Men igen - jeg ved det ikke.
  2. Viggo

    Vann på tur

    Som Per Frederik og SnorreL skriver, så tror også jeg, at der kan være problemer med vand på bre og lige nedenfor bre. Og resultatet kan være diaré. Det har jeg selv oplevet én gang med tre dage i teltet ved Turtagrø og meget lidt energi og aktivitet. Jeg var forbi en lokal læge, som blot kunne bekræfte talen om mikroorganismer og bakterier. Jeg viste det egentlig godt, men en turkammerat, som jeg anså for mere erfaren end mig synes ikke jeg burde være "så" forsigtig. Jeg har senere taget vand fra elven omkring 500 m under brekanten og ikke haft problemer. Så mit gæt er at problemet begrænser sig til på bre og vand netop under bre. Så man kan sige at de 100 andre gange har jeg ikke haft problemer, og har aldrig af den årsag kogt vand eller renset vand. Jeg kommer i øvrigt fra Danmark, og er derfor nok ikke vandt med norske bakterier, men har alligevel haft meget få problemer. Jeg så netop denne video fra Canada, som der blev henvist til i en anden tråd: Her ser man en smuk turist, der drikker vand fra en bre. Det er nok ikke det, som man i mine øjne direkte bør opfordre til...
  3. Viggo

    Perfekte turbil ?

    Jeg har nu i to somre kørt på tur-ferie i Norge, hvor det har været praktisk at kunne sove i bilen nogle af nætterne. Der er ikke mange små biler at vælge i mellem. Men jeg har gjort det i en Renault Twingo III, som er en lille bil med hækmotor. I den forbindelse har jeg tilføjet i år tilføjet en krydsfinerplade på 900 x 550 x 9 mm.
  4. Viggo

    Storskredfjellet ved Stryn

    Jeg forstiller mig at prøve en tur op Storskrefjellet og håber på din hjælp. På Norgeskartet er Storskredfjellet vist med højde 1742. Men jeg har forstået at den rigtige top her er ca. 1000 m længere mod øst og lidt over 1800 m. Er du enig? Jeg finder 3 turrapporter på Peakbook, der er gået fra Åning. Og en enkelt beskrevet mulighed via travers fra vest. Kontet synes også at vise en rute fra Meland og med en skovvej et stykke op. Kender du til at placere en bil her? Er turen her mindre attraktiv? Hvordan ser du på om at komme ned til Tyvareset og videre op til Strynaskåla?
  5. Jeg har læst denne turrapport: Her omtales en sti som går op fra Visdalen, Smiugjelsøygarden ved brua og op Gokkeroksle. Stien er ikke markeret på kortet. Men jeg vil gerne prøve at gå op her. Når jeg kigger turbeskrivelsen, så kan jeg blive lidt i tvivl om stien går op på nordsiden af Smiugjela eller sydsiden. Gården ligger på sydsiden, men så skal man på et tidspunkt kunne krydse Smiugjela for at kunne komme ind på Gokkeroksle. Jeg tænker, at stien måske kan være lidt svær at finde. Så jeg håber på, at en person her måske kender stedet. Alternativt må jeg spørge på Spieterstulen eller prøve mig frem.
  6. Jeg har I mange år brugt den klassiske Häglöfs Tight Pro Large både til hverdagsbrug og som dagstursæk. På tur, så spænder jeg den lille sæk sammenpresset på siden af den store sæk når jeg f.eks. tager telt med til en basecamp. Det er ikke den letteste lille sæk, men jeg finder at den sidder godt på mig, er praktisk og slidstærk. Har også mulighed for drikkesystem, men jeg har dog aldrig brugt det.
  7. Viggo

    Bardunsnor på rull?

    Den kan jeg ikke anbefale, da snoren er lavet af polypropylene. Materialet er billigere, men følsomt for UV-lys og mindre slidstærkt I forhold til polyester. Materialemæssigt ville jeg bruge polyester og en 2 til 3 mm diameter flettet line. Er man meget fokuseret på selv små vægtbesparelser, så kan man kigge på tynde dynema liner. Om det er OK for dig med en hvid eller sort line, så fås de billigt her: http://www.daconet.dk/ Men måske kan de godt levere farver om man spørger dem og giver dem lidt leveringstid. Prøvede at finde deres katalog, som er mere informativt med trækstyrker o.lign Men finder det ikke lige. Det ser ud som om at de har ændret deres hjemmeside for nylig og har ikke fået alt I orden endnu. Forslag: Ø2,5 mm krydsflettet polyester. Brudstyrke 140 kg. 220 m på en rulle. http://www.daconet.dk/katalog/liner-og-tovvaerk/fletliner/krydsflettet-polyester-hvid-paa-spole De har fabrik I Estland.
  8. Viggo

    Syprosjekt: Enmannstelt

    Nu ønsker blot lige at dokumentere lidt om tråd med et vedlagt foto, som jeg har taget her. Serafil er ikke en omviklet tråd (not corespun). Saba er omviklet med polyesterfibre, mens Resant er omviklet med bomuldsfibre. Foto kan tyde på, at når tråden er omviklet, så er der flere løsrevne fibre fra tråden. Mit Nallo 3 telt er minimum 14 år gammelt. Når jeg studerer den brugte tråd på foto ovenfor, så er den også omviklet og har en tykkelse svarende til Saba 35 eller Saba 50. Fjellrypa refererede at andre havde oplevet Serafil vanskeligere at sy med end den bommuldsomviklede tråd, Resant. Da Fjellrype havde held med at bruge en ret tynd nål, så kan det også betyde, at det er muligt at bruge en tyndere nål når tråden er omviklet og dermed giver mindre friktion.
  9. Viggo

    Syprosjekt: Enmannstelt

    Nu har jeg kun prøvet at sy lidt forskelligt og ikke disse lette teltmaterialer. Men min fornemmelse var, at transportøren ville kunne give problemer, og det bekræfter du. Du skriver "nålemating" - er den engelske betegnelse "needle feed"? Og nu går jeg I virkelig nørdede detaljer. Faktisk angives typisk 3 forskellige slags "walking food" systemer til industrisymaskiner. Og da jeg er lidt usikker på norske betegnelser, så bruger jeg engelske - håber, at det er OK. Drop foot Needle feed Alternating Compound feed Mit link var til en maksine med Alternating Compound feed, som også inkluderer "needle feed". Her er et link til lidt forskellige transportørsystemer: https://technicalstitching.wordpress.com/2010/08/02/feeding-system/ Med de oplevelser, som du har, så forestiller jeg mig, at din maksine har "Drop foot" og det er ikke så effektivt som f.eks. Alternating Compound Feed. "Drop Foot" er en trykfod, som er hængslet højt oppe, og som trykker ned og følger med stof og undertransportør. Den tilfører ikke selv mekanisk kraft frem og nålen bevæger sig ikke frem og tilbage. Med "needle feed" trækker nålen materialet frem sammen med undertransportør. Med "Alternating Compound feed" er foruden "needle feed" også en øvre trykfod om nålen som hjælper med at trække dugen frem. Problemerne tyder på, at det med at bruge dobbelklæbende tape vil være en god løsning.
  10. Viggo

    Syprosjekt: Enmannstelt

    Nu synes jeg, at det med valg af trådtype er ret godt belyst. Det er natuligvis altid godt at studere hvilken sytråd, som er brugt af anerkendte teltfabrikanter. Det er ret enkelt at lægge lidt forskellige trådtykkelser ved siden af en søm på et telt, og få en idé om, hvor tyk tråd, som de bruger. Men også tale med professionelle folk for sytråd. Ekspedienter i en almindelig syforretning har normalt ikke et kendskab til det her. Husk at en for tyk tråd (typisk over tex 70) ikke kan håndteres fornuftigt af en husholdnings symaskine. Et andet emne vi ikke har berørt er trykfoden. Trykfoden kan give ret stor friktion til silnylon, der ikke er så glat, som almindeligt stof. Det kan gøre det svært for en husholdnings symaskine at få "transportøren" til at være effktiv, dvs. det er som om dugen hænger fast eller det hele begynder at rynke. De fleste inklusiv jeg vil anbefale at bruge en trykfod, som er belagt med Teflon, da den er mere glat mod silnylon. Der findes nogle små mekaniske fødder (walking food attachment) til almindelige symaskiner. Jeg har aldrig prøvet dem, da anmeldelser, som jeg læste, ikke overbeviste mig. Industrisymaskiner, som har indbygget "walking food" har den bedste "transportør", der aldrig vil give den slags problemer. Her er mit bud på, hvad professionelle teltfabrikanter anvender:
  11. Viggo

    Syprosjekt: Enmannstelt

    Ja, jeg er interesseret I detaljerne. Det er ofte dem, som kan tage tid at komme forbi for en nybegynder. Godt at høre, at der var fejl på det link til nålen. Så nu er vi enige om spidsen på nålen. Når jeg læser lidt I linket om forskel på Jeans nål og Microtex nål, så er der muligvis lidt større hul gennem nålen i en Microtex nål. Og det vil være en fordel her. Den skarpe spids kan måske give lidt problemer når der sys webbing på nogle steder, men det er sikkert OK og bedst med Mircotex generelt her. Egentlig er det nok på valget af trådtype, hvor jeg afviger mest fra Fjellrypa85. Men jeg har set primært frivillige forums, hvor der er anbefalinger til Resant fra Amann. Men der er også mange, som anbefaler ren polyester. Og nogle nylon. Bomuld giver mulighed for at tråden rådner. Desuden bliver styrken af tråden mindre da bomuld er svagere. Nylon har dårligere modstandsdygtighed for UV-lys og er lidt sværere at sy med. Fordelen med bomuld omspundet er eksempelvis, at mindre friktion kan give større syhastighed I en hurtig industri symaskine, hvor høj temperatur af nål og tråd giver problemer, men det er ikke et problem for os og husholdningsmaskiner. Jeg har fundet to professionelle reference til valg af trådtykkelse for telt: Tex 70, 90 og 135: http://www.coatsindustrial.com/en/products-applications/technical-sewing/outdoor-goods-and-sports-equipment/tents Tex 45, 70, 90 og 135: http://www.thethreadexchange.com/miva/merchant.mvc?Screen=CTGY&Category_Code=polyester-thread Resant 75 (Tex 40) er under tykkelsen i de anbefalinger. Amann selv nævner også Resant til telte i en polsk reference: http://www.amann.pl/fileadmin/pdfs/naehgarne/produktprofile/rasant/rasant_gb.pdf Men her nævnes væsentlig tykkere tråde med Resant 11, 15, 20 eller 25. De er alt for tykke til en normal husholdningsmaskine. Jeg ville prøve at ringe til den Norske importør af Amann tråd her. Mit umiddelbare gæt er, at de I dag vil anbefale Serafil WR 40 (Tex 70) eller Serafil WR 60 (Tex 45): T. Pladsen A.S. Linfloa 2651 Ostre Gausdal Norway Phone: +47 69 21 63 00 E-Mail: ellen.strom@pladsen.no Contact: Ellen Strøm
  12. Viggo

    Syprosjekt: Enmannstelt

    FjellRype - tak for svaret. Det er interessant at læse, hvordan du nogle steder har valgt anderledes end det jeg umiddelbart ville vælge. Så jeg ønsker at stille et par afklarende spørgsmål, og dette indlæg er derfor til dig. Du har brugt en 70/10 nål. Det svarer til en nåletykkelse på 0,7 mm. I dit link til Extremtekstil står, at det er en Jersey nål med kuglespids. Jersey er et elastisk strik-stof, hvor man ønsker at stoffets tråde glider uden om spidsen. En sådan nål ville jeg ikke vælge her. Jeg ville gå efter en spidsere nål - universalnål eller Jeans nål, som er helt spids. Du finder her en oversigt over nåle med forskellige spidser her: https://en.wikipedia.org/wiki/Sewing_machine_needle Er der en speciel grund til, at du har valgt den slags nålespids? Valget af nålstørrelse er primært afhængigt af trådtykkelse, men også noget af materialet, som der syes I. Typisk vil trådfabrikanterne give et bud på nåletykkelse til deres tråd. Og til brug her vil man sikkert forsøge at anvende en så tynd nål som muligt for at gøre sømmen mere tæt og sømmen stærkere. Men en for tynd nål gør det vanskeligt a sy sting af god kvalitet, da trådens friktion til nålen og stof bliver for stor. Som jeg læser dit link til Extremtekstil, så er det Resant 75 fra Amann, du anvender. Ifølte Amanns hjemmeside så har de en anbefaling for nålestørrelse: http://www.amann.com/produkte/rasant/ Og den er faktisk 90-100. Så tilsyneladende går det an for dig at anvende en væsentligt tyndere nål end Amann anbefaler. Har forsøgt at anvende dobbeltklæbende tape, som Sailrite anbefaler meget?
  13. Viggo

    Liggeunderlag og pute

    Jeg har haft brugt en billig oppustelig nakkepude, som denne: https://www.thansen.dk/bil/autoudstyr/indvendigt-udstyr/indvendig-komfort/nakkepude-oppustelig/n1199147583/pn1222887395/ Det forkommer mig, at man altid kunne dreje den på en fornuftig made, så man lå godt og stabilt med hovedet og man kunne også få lidt støtte på halsen. Så formen passede mig godt. Jeg forstiller mig, at hovedet gerne vil skuppe sig ned til siden af de mere kugleformede oppustelige pudetyper. Den fylder og vejer meget lidt. Imidlertid blev den ret hurtigt utæt og dermed ubrugelig. Så måske findes den slags I en mere holdbar kvalitet.
  14. Viggo

    Syprosjekt: Enmannstelt

    Nu har jeg selv forsøgt at finde lidt mere information. Og jeg vil prøve at komme med et bud på, hvad jeg ville gøre uden overhovedet at have praktisk erfaring med at sy telt. Så det er med det forbehold. Jeg har selv et ca. 12 år gammelt Hilleberg Nanno 3 GT og kigget på det med "spion øjne". Mit indtryk er, at de har anvendt en symaskine med to nåle og 6 mm afstand til næsten alle sømme. Det er også hurtigst at sy på den måde industrielt. Og de anvender den sømtype, som Sailrite kalder "Full Flat Felled Seam". Mit bedste gæt er, at de anvender 40-tråd - og det er altså en noget kraftigere tråd end 100 eller 120 tråd, som er det mest almindelige til hjemmebrug. Alt andet lige betyder tykkere tråd en stærkere søm. Til gengæld vil trådtykkelsen være større og dermed også nålestørrelsen. Og en tykkere penetrering vil give mere utæthed. Der er et par andre meget anvendte måder at sy en søm på. Det er Fransk søm og "Flat Felled Seam". Jeg ville selv vælge "Flat Felled Seam" til telt, og hvor det som ofte kaldes vrang-siden vælges ud mod solen. Fordelen her er, at den ene sylinie ikke vil være synlig udefra, og sytråden dermed er beskyttet mod UV-lys, som alt andet lige svækker tråden med tiden. Ovenstående billed er hentet fra http://welldressedtent.com/wordpress/?cat=1 og det er så anbefalet "Flat-Felled". Og her vises et par eksempler på hvordan man kan sy den type søm: Der finds reelt mange indstruktionsvideoer "out there". Og bl.a. også med forslag til trykfødder der skulle gøre arbejdet nemmere, men min fornemmelse er, at nogle af disse specielle fødder er bedre I reklamerne end I virkeligheden. Brug altid tid til at øve og indstille maskinen korrekt på prøver af dugen, som du så senere kan smide ud, når alt er indstillet. Og du så efterfølgende ved, hvordan du skal ændre f.eks. trådspænding når, der skal syes gennem mange flere lag, når der syes på bånd og andet. Det er også godt at vide hvilken nåltykkelse, som virker bedst uden, at den bliver for tyk. Jeg vil vælge en polyestertråd som sytråd. Polyester sytråd er det mest anvendte, og polyester er også det mest slidstærke materiale og er rimelig modstandsdygtig for UV-lys. Vejen igennem en symaskine slider faktisk en hel del på en sytråd. Man kan desuden købe tråd, som har fået en vandskyende behandling, og det kan gøre vandtætheden bedre. Et eksempel på den type sytråd er fra Amann, Serafil WR: http://www.amann.com/en/products/serafil/ Og en video om det: Et enkelt ekstra link med en del fine detaljer: https://intocascadia.com/2015/04/06/tarp-project-9-x-11/
  15. Viggo

    Syprosjekt: Enmannstelt

    Tak for informationerne I denne tråd. Jeg finder det fantastisk flot og modigt at gå I gang med et sådant teltprojekt. Men netop ved at dele lidt informationer her, så kan det jo gøres nemmere for dem som vil prøve. Jeg har selv en smule erfaring med lidt kraftigere materialer. Jeg har tre spørgsmål som angår søm og tråd. 1) Hvilken slags søm anvendes til at sy dugen sammen? Jeg vil godt prøve at henvise til instruktion og video her, som angår ret kraftige materialer til både: http://www.sailrite.com/Seam-Construction-Video Og bruges dobbeltklæbende tape, synåle eller andet til at holde på dugen ved syning? 2) Hvilken slags tråd og trådtykkelse anvendes. Typisk anvendes 120 tråd i polyester til almindelig syning med husholdnings symaskine. 40-tråd er tykkere, og normalt maksimal trådtykkelse for en husholdnings symaskine. Nogle i presenning-branchen mener, at sytråd med delvis bomuld giver en mere vandtæt søm. Jeg har dog også hørt en importør af sytråd, om afviser den påstand som "gammel overtro". 3) Bruges syning med sik-sak nogen steder - f.eks. ved elastikbånd?
×

Viktig informasjon

Ved å bruke dette nettstedet godtar du våre Bruksvilkår. Du finner våre Personvernvilkår regler her.