Lars M

Billedet A1 gjorde mig lidt bekymret. Der er fint med sne i Gjendealperne, men hvad med forgrunden? Her ligger slet ikke nogen sne endnu. Og det er ikke fordi, det er nede i bunden af dalen. Du er oppe, hvor fjellvidden ind mod Bygdin begynder at brede sig ud. Hvilken højde over havet er det? I din tekst lyder det som om, snegrænsen ligger helt oppe omkring 1300 m. Jeg skal til Beitostølen første helg i december, og der skal helst være sne. Nu har jeg lige kontrolleret webcam'et på Beitostølen, og her ser der ud til at være sne.

Denne tråd startede med at handle om uhyggelige turisthytter, men da den nu er gledet ud, kan vi lige så godt fortsætte: 1: To danskere taler sammen: A: Det her bryder jeg mig virkelig ikke om. B: Arj, - det er da ikke noget særligt. Det betyder: A: Dette her liker jeg ikke. B: Arj, - det er da ikke så farligt. Begge disse replikker kan på norsk betyde omtrent det modsatte af, hvad de betyder på dansk. Men kan man regne med, at de altid gør det, eller kan de nogen gange betyde omtrent det samme som på dansk? 2: Både på dansk og på norsk kan man tale om en rar mand og en flink mand. På dansk betyder de to ord omtrent det samme: En grei, hyggelig mand. På norsk betyder de som bekendt noget helt forskelligt. Hvor man på norsk siger en rar mand, ville vi på dansk sige en sær eller underlig mand. Hvor man på norsk siger en flink mand, vil man på dansk sige en dygtig mand. Nogle gang har jeg indtryk af, at flink på norsk mest bruges i betydningen dygtig med sine hænder til praktisk arbejde. Kan det også bruges om at være dygtig med sin hjerne? 3: For nogle dage siden var jeg ved at skrive i et indlæg i en anden tråd her på Fjellforum "..en skikkelig udfordring..". Det er vel et norsk udtryk, jeg som dansker har taget til mig. På dansk ville man aldrig sige sådan. Her betyder skikkelig noget i retning af fredelig eller godmodig (siger man godmodig på norsk?) 4: For en måned siden var der indbrud på et museum i nærheden af, hvor jeg bor, og her blev nogle kopier af nogle nationale klenodier stjålet. De originale klenodier blev stjålet for over 200 år siden, og kopierne blev fundet igen efter nogle få dage. I den forbindelse var der et interview i Danmarks Radio med sikkerhedschefen fra Edvard Munch-museet i Oslo, hvor man jo også havde haft et røveri for et par år siden. Så snart sikkerhedschefen var begyndt at tale, fadede de ud, og den danske radiomedarbejder begyndte at tolke. Den danske radiomedarbejder sagde, at det var blevet forbudt at tage væsker med ind på Munch-museet. Væsker på dansk svarer til fluids på engelsk, og inden for luftfarten kom der ganske rigtigt nogle begrænsninger for et år siden, så passagerer ikke må medbringe mere end en vis mængde væske. Det kan måske også give mening at have den slags begrænsninger på et kunstmuseum, men jeg tror alligevel, at den danske radiomedarbejder skulle have sagt, at det var blevet forbudt at have tasker med ind på museet. Engelsk: bag, norsk: veske, dansk: taske. 5: I Norge er det geden (geita), der får killinger. I Danmark er det katten.

Ja, det er den beretning, jeg tænker på. Stemmer, at de ikke gik Dyrhaugsryggen retur. De fik vist også en udfordring med bregleppa, da de skulle ind på Ringsbreen.

Her på Fjellforum findes en beretning fra en tur, som eaa og to yngre gutter gik på Dyrhaugsryggen en sen høst med sne. Den kan du sikkert finde, og så kan du starte med at læse den. Fin beretning, så vidt jeg husker...

Den nyhed er gammel. Jeg henviste til den for en måned siden på denne tråd: https://www.fjellforum.no/index.php?app=forums&module=forums&controller=topic&id=9868 (tredje indlæg i tråden), men den gang var der ingen reaktion.

Det er da en fin undskyldning for en ekstra tur. Er det noget problem?

Interessant! Det er ikke så ofte, man ser billeder af Hurrungane fra denne side. Jo - kanske på større afstand fra Grindane eller Høgeloft eller lidt nærmere som Falketind eller Stølsnostind, men ikke fra denne side og så nær på. Så vidt jeg husker, har Bjarne Lindholt en gang uploadet et billede af Storen set fra en af Midtmaradalstinderne, men her var mange billeder - også vestover mod Stølsmaradalstind, Austabotntinderne og Ringstinderne. På de motiver, man "altid" ser, ved man straks, hvad der er hvad, men når man ser det på en ny måde, må man tænke sig lidt om for at regne det ud

Nej, vi sov inde på de betjente hytter. Vi startede turen lørdag før palmesøndag og kørte hjemad igen aftenen før skærtorsdag, så der var fuldt hus! Der var mindst et sted - måske flere - hvor vi sov på madrasser på stuegulvet. Hvis man skal have telt, proviant, kogegrej og brændsel med, bliver oppakningen temmelig meget tungere. Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtigt har erfaring med overnatning i telt i fjeldet om vinteren eller med at bære så tung oppakning på ski, men jeg går ud fra, at oppakningen har betydning for, hvor hurtigt man kommer frem også på ski - ligesom til fods. Så kommer man også ud i diskussionen: rygsæk eller pulk, og der har jeg ikke noget erfaringsgrundlag for at anbefale det ene eller det andet.

Jeg har aldrig selv gået Finse - Haukeliseter, hverken på ski eller til fods. Jeg er alligevel sikker på, at det er en mere interessant men også mere krævende tur end Ustaoset - Kalhovd. Hvis I skal bruge en hel uge på turen, bliver det nok svært at strække den kortere og lettere tur Ustaoset - Kalhovd så langt. Hvis I har en hel uge til rådighed og er friske på at skulle have højst en enkelt overliggerdag, vil jeg anbefale Finse - Haukeliseter. trulte: Hvis man går nogenlunde direkte Litlos - Hellevassbu - Haukeliseter, kan jeg ikke se, hvad man skal bruge 1414 I Sognavatnet til. Jakob: Jeg skal gerne forsøge at uddybe, men min tur ligger et kvart århundrede tilbage, så jeg kan nok ikke huske alle detaljer. Så vidt jeg husker, var der lejet en dansk bus til os, som kørte os direkte til Ustaoset og hentede os igen ved Kalhovd nogle dage senere. Der var forskellige grupper, som skulle følge forskellige ruter. Da det var min første tur på ski i fjeldet, havde jeg meldt mig til den gruppe, som skulle gå den korteste og letteste tur. Så vidt jeg husker, blev vi sat af ved Ustaoset lørdag midt på dagen. Lørdag eftermiddag brugte vi på at gå op til Tuvaseter (og her skal "op" forstås helt bogstaveligt!). De følgende dage gik vi Tuvaseter - Heinseter - Raudhellern - Mårbu - Kalhovd, hvor vi var fremme onsdag eftermiddag. Jeg tror, nogle af de andre grupper gik nogle længere dagsetaper og kom ind omkring den centrale del af Hardangervidda, men jeg ved ikke hvilken rute de fulgte. Den centrale del af Hardangervidda er næsten endnu fladere end den østlige del, så turen bliver ikke mere krævende af det rent teknisk - kun længere. Jeg ved heller ikke, om der er mulighed for offentlig transport fra Kalhovd, men det har du måske allerede selv undersøgt. Jeg vil gerne bedrage med mine erfaringer. Hvis det er noget, der har almen interesse, kan vi tage det her på det åbne forum. Ellers kan du evt. sende mig en PM med yderligere spørgsmål - så må vi se, om jeg kan svare.

Ustaoset - Kalhovd var min første rigtige skitur på fjeldet. Det var i 1982, og det var Skiklubben Løjpen fra Odense, der arrangerede turen. Jeg boede på det tidspunkt i københavns-området og havde sådan set ikke noget at gøre med Løjpen, men turen blev også annonceret i andre klubblade o.lign., så andre havde mulighed for at koble sig på. Det var en OK tur, som i hvert fald ikke skræmte mig fra senere at tage på andre fjeld-skiture i lidt mere spændende og krævende terræn - uden at det dog er blevet til det helt vilde. Den østlige del af Hardangervidda må kategoriseres som moderat terræn. Jeg har lige bladret lidt i min kortsamling. 1515 IV Hein, 1515 III Lågaros og 1515 II Kalhovd er tilstrækkeligt til at dække denne tur. Om det hedder "..seter" eller "..sæter"? Der er mange ord, som på dansk staves med "æ", og som på norsk staves med "e". Der findes mange norske stednavne, der ender på "..seter". Jeg ved ikke, om der også findes nogle, der ender på "..sæter". Derimod ved jeg med sikkerhed, at "Sæther" findes som et norsk familienavn med "æ".

Jeg siger mange tak for svaret.

Dette er ikke et quiz-spørgsmål. Det er bare en ting, jeg gerne selv vil have rede på. Lidt højere oppe i denne tråd er Høg-Gia nævnt. Jeg har et billede taget i sommers på en tur ved Snøhetta. Billedet er taget fra Gamle Reinhem mod sydøst. Omtrent midt i billedet ses Snøheim nede ved et vand. Længere væk til højre ses Rondane. Længere væk til venstre ses et markant enligt fjeld. Det må ligge nord for Folldal et sted. Er det Høg-Gia?

Ifølge www.scanmaps.dk er Turkart Hardangervidda Vest og Hurkart Hardangervidda Øst udsolgt fra forlaget. Jeg har altid gået efter M711-kartene (det hedder de strengt taget ikke mere). Jeg synes, at turkartene, som dækker meget større områder i samme målestok, bliver så uhåndterlige.

I sommers var jeg med en større gruppe (8 personer i alt - det tog tid!), hvor vi gik traversen i modsat retning fra Hovedtoppen i øst til Vesttoppen. D.v.s. vi klatrede der, hvor I skal rappellere, og omvendt. Jeg har lagt en turberetning og nogle billeder på min hjemmeside. http://www.larsmunch.grejsdalen.dk/Snohetta/index.html#B452 viser Hettpiggen set fra skaret mod Midttoppen. Vi klatrede op i vestflanken på højre side og nåede op på nordeggen et sted, hvor der er en stor skrå platform, som hælder indover - modsat resten af eggen. Platformen ses på http://www.larsmunch.grejsdalen.dk/Snohetta/index.html#B444 Fra platformen kunne vi godt have klyvet resten af eggen op usikret, men så vidt jeg husker, gik vi i tov men uden mellemforankringer. På http://www.larsmunch.grejsdalen.dk/Snohetta/index.html#B460 er en af mine turkammerater i gang med at rappellere ned nordeggen til platformen igen. Der var nogen andre længere nede, som trængte hjælp. Afhængigt af, hvordan man har det med usikret klyving nedover, kan man måske godt klyve ned til platformen, men derfra videre ned i vestflanken må man rappellere. Jeg har ikke nogen billeder fra platformen og husker ikke, hvad der var at sikre i. http://www.larsmunch.grejsdalen.dk/Snohetta/index.html#B457 er fra toppen af Hettpiggen. Jeg tror (?) det viser, at min turkammerat gør klar til at rappellere tilbage. Jeg lagde ikke mærke til, hvad han lavede rappelanker i, men han brugte sikkert kiler og en masse udstyr, som man helst ikke vil sætte igen - han vidste jo, at han skulle op igen og videre mod Vesttoppen, så han kunne få sit udstyr igen. Med et 60 m-tov lagt dobbelt (30 m) kan man ikke nå helt ned fra toppen af Hettpiggen, men jeg tror, at man fra platformen kan nå helt ned. Jeg er temmelig sikker på, at man med 2*60 m dobbelttov (60 m) kan man nå ned helt fra toppen uden at lave standpladser undervejs.

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2007/09/30/032755.htm

Når jeg har været inde om friluftsbutikker i Norge, har jeg ofte syntes, at tingene var frygteligt dyre. Et eksempel: I august-nummeret af DNT's blad Fjell og Vidde er der en test af brændere for flydende brændstof. Her er vejledende priser angivet til 1599 kr for Primus Gravity MF og 1699 kr for MSR Whisperlite. Se her nogle eksempler på, hvad de koster i Danmark: http://www.friluftsland.dk/default.aspx?load=main&Data=groups&Key=187&template=grouplist http://www.friluftslageret.dk/ProductList.aspx?PGId=61676 http://www.fjeld-fritid.dk/ http://www.fjeld-fritid.dk/newsite/right.php?case=15&OGID=12&VGID=89&UGID=165 Linket til Fjeld&Fritid er ikke helt godt. Jeg kan desværre ikke lave et link, som viser den aktuelle side i den rette sammenhæng. Derfor har jeg lavet et link til forsiden og et link til den aktuelle side - taget ud af sammenhængen. De priser, der er angivet hos Friluftslageret, er deres listepriser, men man får 20 % rabat, bare man melder sig ind i deres kundeklub. Det kan enhver gøre uden at pålægge sig selv yderligere købs-forpligtelser. I praksis kan man derfor godt trække 20 % fra de angivne priser. Også Friluftsland har forskellige rabat-ordninger. Laveste pris er 699 kr for MSR Whisperlite hos Fjeld&Fritid og 899 kr for Primus Gravity MF hos Friluftsland. Det er ikke tilbudspriser - det er listepriser! Jeg har lige checket valutakursen. Hvis jeg skal købe norske kroner i min bank i Danmark, er kursen ca. 97. Det reciprokke er ca. 103, og hvis man også tager hensyn til forskellen på købskurs og salgskurs, må kursen i Norge på danske kroner være højst 105. Det gør selvfølgelig prisforskellen mellem Norge og Danmark lidt mindre, end den umiddelbart ser ud, men der er stadig en stor forskel til dansk fordel. Brændere for flydende brændstof er bare et eksempel. Billedet går igen, når man ser på andre varekategorier inden for friluftsudstyr. Hvorfor er det sådan? Norge har en større tradition for friluftsliv end Danmark, markedet i Norge for den slags udstyr burde være større i Norge end i Danmark, og de norske forretninger burde have en større omsætning end de danske. Burde det ikke betyde, at det var billigere i Norge? PS: Burde denne tråd ikke høre hjemme under forummet "Utstyr" PS2: Hos Fjeld&Fritid er listeprisen på Mountain Equipment Helium 800 angivet til 2399.

Jeg ved ikke, hvordan en Dims ser ud. Jeg ved bare, at det er et montagebeslag, så man kan montere en Whisperlite (uden ben) i en Trangia. Hvis man er lidt fiks på fingrene og kan arbejde med metal, kan man sikkert selv lave noget brugbart. Jeg er ikke fiks på fingrene, og jeg har ikke nogen Whisperlite, så jeg skal ikke forsøge noget!

På den tråd på Dansk Bjergklubs debatforum, som jeg refererede til ovenfor http://www.danskbjergklub.dk/forum/showthread.php?t=1457 er der kommet nogle nye indlæg, som måske kan være til hjælp.

http://www.danskbjergklub.dk/forum/showthread.php?t=1457

Fjellrangler_35 skrev: "Besshøe er ca 2250 meter, mens Gjendesheim ligger på 983 meter. Det er drøye 1300 høydemeter". Så regner vi netto-stigning. Vi burde vel egentlig regne brutto-stigning: Først 760 m stigning fra Gjendesheim 983 m til Veslefjell 1743 m. Så 370 m ned til Bessssvatnet 1373 m og derfra 885 m stigning op til Besshø 2258 m. 760 + 885 = 1645 m stigning brutto. Hertil kommer eventuelle små op- og nedstigninger. På den måde som Fjellrangler_35 regner, kommer man til at trække de 370 m fra, som det går ned fra Veslefjell til Bessvatnet, og det skal man vel egentlig ikke. Du bliver ikke mindre udmattet af de 1645 m stigning brutto, bare fordi du også har gået 370 m ned.

Når du som dansker skriver på et forum, der mest læses af nordmænd, kan det måske være smart at undgå at bruge visse ord, der findes på begge sprog men betyder noget helt forskelligt. Her er det selvfølgelig ordet "rart", jeg tænker på. Jeg tror, de fleste nordmænd vil forstå det anderledes, end du - sandsynligvis - har ment det.

Du følger bækken opover - mod strømmen - og ser, hvor den kommer fra. Hvis du ikke vil gøre det rent fysisk, kan du gøre på kartet. Det er oftest meget lettere. En anden mulighed, som bare kan bruges, hvis du opholder dig ved bækken en hel varm, tør sommerdag med sol, eller du har passeret bækken tidligere på dagen og kommer tilbage til samme sted senere: Bliver bækken større i løbet af dagen, eller bliver den mindre? Hvis den bliver større, er det brævand. Hvis den bliver mindre, er det ikke brævand.

Jeg fisker ikke og har aldrig interesseret mig for det, så jeg kan ikke besvare spm. nr. 2. Men til spm. nr. 1 kan jeg sige, at jeg aldrig har set nogen bruge vandrensningsudstyr i norske fjelde. Man bruger vandet direkte, som det er. Dog skal man være lidt forsigtig med smeltevand fra gletschere. Det findes der en diskussionstråd (https://www.fjellforum.no/index.php?app=forums&module=forums&controller=topic&id=6247) om under underforummet "Breer og brevandring" her på Fjellforum.

For et par uger siden stillede jeg et spørgsmål på denne tråd om de aktuelle forhold for en travers af alle Snøhetta-toppene fra øst mod vest, men fik ikke noget svar. Nu har jeg været der og kan derfor selv besvare mit eget spørgsmål. Så kan andre, som har tilsvarende planer, eventuelt benytte sig af disse oplysninger. Vi var der lørdag 21. juli 2007, og forholdene kan hurtigt ændre sig. Klatreruterne op til Hettpiggen og Vesttoppen ligger mere mod vest end mod nordvest, så de får sol allerede sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Der lå ikke noget gammel sne igen fra i vinters. Enkelte steder var der lidt ny sne. Dette foto: http://www.larsmunch.grejsdalen.dk/Snohetta/index.html#B452 (eller http://www.larsmunch.grejsdalen.dk/Snohetta/452.jpg) af Hettpiggen fra nord er taget omtrent i skaret mellem Midttoppen og Hettpiggen, og det viser, at der i lørdags lå lidt nysne i vestsiden. Nysneen betød ikke noget som helst for klatringen, og den generede os ikke på nogen måde. Dette foto (til højre): http://www.larsmunch.grejsdalen.dk/Snohetta/index.html#B460 (eller http://www.larsmunch.grejsdalen.dk/Snohetta/461.jpg) af Vesttoppen fra nord er taget fra sydeggen af Hettpiggen, og det viser, at der er aftensol på klatreruten. På dette billede ses ikke noget nysne på Vesttoppen. Som det også fremgår af Tiris kommentar i denne tråd: https://www.fjellforum.no/index.php?app=forums&module=forums&controller=topic&id=9247 var vejret i lørdags perfekt, og forholdene i øvrigt var også perfekte, så det var ikke på grund af disse ting, at vi brugte lang tid. Det gør ikke noget, at man bruger lang tid, når man er i fine omgivelser og godt selskab.

Om det er på grund af drivgassen, du ikke ønsker at bruge spray, findes der også en mulighed for at spraye med en lille håndpumpe - samme princip som en blomsterforstøver (jeg ved ikke, om I også kalder det blomsterforstøver på norsk, men du forstår sikkert, hvad jeg mener). Jeg sidder her med en flaske Nikwax TX.DIRECT, som er købt fiks og færdig med håndpumpe. Jeg har selv bare brugt det til en jakke - ikke til telt. Til telt, hvor der skal dækkes et meget større areal end en jakke, må det blive en dyr løsning. Det er muligt, der findes noget billigere og lige så godt.