Lars M

Jeg har set fotos (af Morten Helgesen), hvor de har stillet et telt på toppen af Glittertind og nyder solopgangen i nordøst. Så ja - det må kunne lade sig gøre at telte på topen af Glittertind.

I en tråd her på Fjellforum for ganske kort tid siden (Titel: "Amerikanske" telt og regn under opsett) var der en, der fandt frem til dette telt: http://www.nemoequipment.com/product/?Alti+Storm+3P+Tent Det kunne måske være et alternativ? Edit: Tilføjet et par timer senere: Eller Hilleberg Staika?

Jeg er godt fornøjet med min Carinthia ECC Line 600. I Danmark er det Friluftslageret i Odense, der sælger den, og tidligere har de solgt den til en pris, der var ekstremt konkurrencedygtig i forhold til andre soveposer med tilsvarende specifikationer. Nu er den desværre steget noget i pris, men det er stadig en rimelig pris.

Jeg har en idé om, at jeg senere på sommeren kanske vil tage en 3-dages rundtur som solotur. Dag 1: Fra Rondvassbu over Veslesmeden, Storsmeden og Sagtind/Trolltind? til Dørålseter. Dag 2: Fra Dørålseter over Digerronden, Vestre og Østre Midtronden samt Høgronden til Bjørnhollia. Dag 3: Fra Bjørnhollia over Rondslottet, Vinjeronden og Storronden retur til Rondsvassbu. Hvis de hurtigste kan få alle toppene med på én lang dagtur, bør jeg vel kunne klare det på tre dage, selv om jeg skal lidt væk fra "ideallinjen" for at komme ud til overnatningsstederne.

Jeg var rigtigt glad for mit Helsport Rundhø fra starten af 1980-tallet, bl.a. fordi jeg kunne lide indretningen med fortelt i begge sider, så da bunden blev utæt for ca. 10 år siden, fik jeg Helsport til at sy en ny bund i for 700 kr, tror jeg. En meget rimelig pris i hvert fald. Derefter gik der ikke så lang tid, før buerne, der var af glasfiber, begyndte at sige knase-lyde. Så var de nok ved at være færdige. Jeg fandt ud af, at Helsport til en anden model på det tidspunkt havde en aluminiumsstang, der bare var 1 cm længere end stængerne til mit gamle telt. De måtte kunne bruges. Så bestilte jeg to af dem. Det gik også fint. Teltet stod lidt strammere end før. Det gamle Rundhø havde ikke de justeringsmuligheder, som moderne telte har. På et tidspunkt begyndte selve teltdugen at revne. Lang tids UV-påvirkning havde nok gjort den mør. Så opgav jeg at gøre mere for at redde dette telt. I stedet for at bruge penge på først en ny bund og derefter to nye buer til det gamle telt og så alligevel efter nogle få år blive nødt til at købe et helt nyt kunne jeg måske lige så godt have købt et nyt telt med det samme.

Jeg har selv haft et Helsport Rundhø 2-personers fra starten af 1980-tallet, som jeg til sidst måtte kassere p.g.a. at bunden blev utæt; - så jeg kender det. Nu har jeg flere forskellige telte bl.a. et Montain Hardwear Trango 2 i den gamle udgave, hvor den femte bue sidder indvendigt. Du spørger om, hvordan man stiller det op i regnvejr. Det findes der ikke rigtigt noget godt svar på, andet end at man skal være hurtig, så det ikke når at få så meget vand, og så må man tørre op efterpå om nødvendigt. Du skriver, at vægt ikke er noget tema inden for rimelighedens grænser. Jeg bruger aldrig mit Trango på ture, hvor jeg skal gå meget og skifte lejrplads hver nat og bære teltet med mig hver dag. Til ture, hvor man har andre transportmuligheder, eller hvor man bare skal bære teltet på første- og sidstedagen (ind til en basecamp og ud igen) og ind imellem gå dagture fra basecamp med lettere rygsæk, er Trango derimod et fint telt. Det er ekstremt solidt og stabilt, og det er også det, der gør det tungt. Den nye model, hvor den femte bue sidder udvendigt, er vist lidt lettere end mit. Normalt er det et temmelig dyrt telt, så jeg forstår ikke helt, hvordan du kan få det til at være et billigere alternativ til Hilleberg eller Helsport. Jeg fik mit billigt, fordi restlageret af den gamle model blev solgt ud billigt, da den nye model kom frem. Så skriver du, at 2-personers udgaven af Trango er større end 3-personers udgaverne af de fleste Helsport-telte. Det er vist ikke helt rigtigt. Inderteltet i Trango 2-personers er næsten lige så stort som inderteltet i et typisk Helsport 3-personers, og forteltet er ikke nær så stort som et typisk Helsport-telt i Camp-udgaven. Det betyder, at noget af det udstyr, som du i et Helsport-telt i Camp-udgave ville lægge i forteltet, må du have med ind i inderteltet, og så er pladsen herinde kanske ikke så imponerende alligevel. Iflg. norsk tradition skal et telt til brug om vinteren have storm-måtter. I andre lande er man nok ikke helt enige. Ligesom de allerfleste udenlandske telte har Trango heller ikke storm-måtter. Trango-telte har dog været brugt på ekspeditioner under forhold, hvor det er bevist, at storm-måtter ikke er nødvendige - selv under barske forhold. Jeg antager, at du er opmærksom på dette og har accepteret det.

Fra Svartdalen op til Kvitskard har jeg ingen erfaring med, så det vil jeg ikke udtale mig om. I bunden af skaret er der fladt. Fra skaret til Kvitskardtind er det let. Fra skaret til Mesmogtind har jeg ikke prøvet, men efter hvad jeg har hørt (fra Bjarne Lindholdt, der tidligere var aktiv her på sitet), er det betydeligt vanskeligere. Den direkte vej op ad ryggen mod Mesmogtind skulle være klatring, men det skulle være muligt at omgå i sydsiden af Mesmogtind og så gå op vestfra - fra ryggen mod Langedalstind. Det er dog ikke noget, jeg selv har erfaring med.

Jeg bruger det, som vi i Danmark kalder rensebenzin, og som I i Norge vist kalder ekstraktionsbenzin. Her i Danmark fås det i grønne halvliters plastikflasker, og afhængigt af hvor man køber det, er prisen mellem 12 og 18 kr for en halv liter. Rema 1000 har det normalt til en fornuftig pris. Tidligere stod der på etiketten fra Borup Kemi, at det var n-heptan, men denne oplysning findes ikke mere. Kan man ikke købe ekstraktionsbenzin i Norge til tilsvarende priser som i Danmark?

Som EspenKaa ganske rigtigt skriver, er joggesko ikke nogen god ide. Hvis man skal stå på små trin, hvor man må bruge kanten af sålen, bukker den bare i kanten, og så kan man ikke stå fast. Hvis du ikke vil investere i klatresko, er støvler eller sko med stivere sål klart bedre end joggesko. Så undgår din datter, at sålen bukker i kanten, og hun står meget mere stabilt på små trin.

De isskruebeskyttere jeg har fra Petzl og Black Diamond ser ud til at være fuldstændig identiske bortset fra farven, hvor begge er forskellige nuancer af orange, men hvor BD er lidt mere røde. De kan byttes rundt, som man har lyst til. De jeg har fra Grivel er lidt større i diameter, så de sidder ikke ordentligt fast på Petzls og BDs skruer, der åbenbart er lidt tyndere. Min konklusion er derfor: Petzl og BD er kompatible m.h.t. beskyttelsesdupper, men Grivel passer ikke med de to andre.

Om sommeren under normale forhold er begge ruter ganske kurante uden at være proff og uden nogen form for ekstraudstyr. Hvis du alligevel er lidt bekymret, skal du vælge ruten over Hestlægerhø. Tjørnholet er kanske en anelse mere krævende.

Fra Midtre videre mod Vestre kommer der også tre korte rappeller. Da jeg selv var der oppe i 2008 (http://www.fjellforum.no/topic/10922-torfinnstraversen-juli-2008/) var der varslet regn, så vi droppede Vestre. Efter den første af de tre "normale" rappeller fortsatte vi ned i renden, som går mod syd fra skaret mellem Midtre og Vestre, så jeg har ingen erfaring med de to sidste rappeller. De ser dog ikke ud til at være mere end 20 m, så hvis du med 70 m tov kan lave 35 m rappel, rækker det rigeligt.

For ca. en måned siden købte jeg denne her: http://www.friluftslageret.dk/Product.aspx?PId=1154751&PIdx=492 Jeg har ikke testet den i praksis endnu, så jeg kan ikke sige noget om mine erfaringer. Den har masser af fæstemuligheder udenpå samt mulighed for drikkesystem. Den har kun åbning i toppen. Den er primært tænkt som klatrerygsæk. Den er i udgangspunktet lidt tungere end mange andre rygsække i denne størrelse, men den ser ud til at være solid, og hvis man afmonterer låget og hoftebæltet, bliver den meget lettere. Jeg havde set på den et stykke tid, så da prisen faldt fra 1799 kr til 999 kr, tænkte jeg "nu skal det være".

Ovenstående link refererer til en tur i 2009. I sommeren 2012 kom en melding på et dansk friluftsforum, at broen over Utla havde været ødelagt i 2011, og han, der gav meldingen, vidste på det tidspunkt ikke, om den var ordnet til sommeren 2012. http://www.outsite.org/index.php/forum/vandring/1755-km-afstande-mellem-norske-fjeldhytter#2056

Dåsvassdalen? Kan det passe, at jeg en gang har kørt ind gennem Dåsvassdalen og op over et pas, og derefter kommet over til en anden dal, hvor jeg og min klatremakker gik over en myr ind til et stort sva på venstre side af vejen? Her klatrede vi en 7 tovlængders fuldt boltet svarute, der hedder noget i retning af Tryg og Glad. Det eneste, jeg ellers har klatret i nærheden, er nogle få km længere mod syd ved vejen fra Kristiansand, på et felt, der oprindelig var udviklet af nogle britiske miltærfolk. Kilefjorden?

Jeg så disse fotos allerede den dag, de blev uploadet, men det er først nu, jeg opdager et par problemer. På det allerførste foto sidder de to øverste karabiner (i tovet) næsten OK bortset fra 1. Begge karbiner har lukkeren til højre. Den ene burde have haft lukkeren til venstre, den anden til højre. 2. Normalt vil man altid bruge en ekspresslynge, så en bestemt karabin altid bruges til tovet og den anden altid til sikringsmidlet. Her har den til venstre den lige blå lukker til isskruen og den buede røde til tovet. Til højre er det modsat. De fleste foretrækker at bruge den lige til sikringsmidlet og den buede til tovet. De to nederste karabiner, som sidder i isskruerne, er lidt værre. De skulle helst have belastningen i karabinens længderetning, hvor karbinen er stærkest. Her har de begge belastningen på tværs - endda på den værst tænkelige måde lige ved "næsen". Til venstre er det slyngen, der sidder ved "næsen"; til højre er det isskruen. På billedet er det svært at se præcis, hvordan den til højre har fat i isskruen, men jeg synes, det ser risikabelt ud. Det er nok svært at styre ved denne form for soloklatring, hvor man kun kan få ekspresslyngen til at vende opad ved at holde tovet stramt hele tiden, hvilket i praksis ikke er muligt. Det understreger bare, at dette er en risikabel form for klatring.

Det er måske lidt off topic, men alligevel: http://www.dr.dk/P4/Vest/Nyheder/Herning/2013/02/25/095645.htm Vildtkameraer kan bruges til mange ting. For knapt to uger siden fik et vildtkamera et billede, der beviste, at ulven er tilbage i Danmark (lidt sydøst for Herning midt i Jylland) efter at have været væk i præcis 200 år siden 1813. Vildtkameraet var placeret ved en foderplads for hjorte, hvor der var lagt roer ud som vinterfoder. Ulven var sikkert mere interesseret i hjorte end i roer. De næste få dage blev der nedlagt 22 sauer, som ulven fik skylden for. I Danmark har vi endnu ikke nogen politik for erstatning for dyr nedlagt af rovdyr, men det kommer sikkert. Sidste høst var der nogen, der så en ulv et andet sted i landet (nær Hanstholm i Nordvestjylland). Den blev senere fundet død og obduceret, så man kunne konstatere, at det virkelig var en ulv. Hen over vinteren er der flere, der har rapporteret, at de har set ulv, men billedet fra vildtkameraet er det første, der endeligt beviser det.

Når du er færdig med at lægge klister på, stiller du skiene ud i kulden, så klisteren bliver hård. Når du derefter lægger almindelig voks uden på klisteren og glatter den ud, er det vigtigt, at du er forsigtig, så du ikke får "rørt op" i klisteren. Det skal ligge som to lag uden på hinanden uden at blive blandet.

Samme spørgsmål blev stillet i går på et dansk friluftsforum - sikkert den samme bruger. Her tog jeg chancen på at foreslå Fjordruta som en mulighed, hvis det skulle være uden ski. Første del af Fjordruta direkte ud fra Kristiansund går tæt på havet og ikke særligt højt, så jeg tænkte, at her var der kanske en chance for at kunne gå på benene i slutten af april. Den sidste del af Fjordruta går lidt længere ind i landet, så her er der større risiko for, at der endnu ligger en del sne. Jeg har ikke selv været der og kender ikke forholdene på den tid af året. Er der nogen lokalkendte her, der kan svare på, om det var et dumt forslag, jeg kom med?

TEEDAY foreslog Røldal - Middalsbu - Litlos - Hellevassbu - Haukeliseter. Om det gør logistikken lettere, bør det også være muligt at starte fra Haukeliseter og gå derfra til Middalsbu. Så bliver det en rundtur, så man kommer tilbage til sin parkerede bil uden at være afhængig af offentlig transport. Iflg. rutebeskrivelsen starter man fra Haukeliseter med at gå 5 km vestpå langs E 134, inden man går ind i terrænet. Første etape bliver lidt lang og måske lidt kedelig i starten, indtil man kommer ind i terrænet. Turen fra Røldal, som TEEDAY foreslog, skulle også gå et langt stykke langs en grusvej, så det er måske heller ikke den mest interessante start. Jeg har ikke selv erfaring med nogen af disse ruter, men på kortet og i beskrivelsen ser det fremkommeligt ud.

Du kan godt bruge Petzl Quark (eller DMM The Fly, som jeg har) som toptur-økse, hvis du kan leve med, at den er lidt tungere end en økse, der direkte er lavet til at være toptur-økse. Petzl Quark er dog lettere end de fleste klatreøkser. Så køber du først en med tværblad, og hvis du senere skal have en mere, kan du købe en med hammer. Så vidt jeg kan se, kan de små jagerter, der skal støtte lillefingeren og forhindre hånden i at glide ned ad skaftet, godt afmonteres. For at kunne forankre ved at stikke skaftet ned i sneen må det være en fordel at få dem væk. Økser til leashless klatring med mere fancy håndtag kan man ikke forankre med i sne, så dem vil jeg absolut ikke anbefale som toptur-økser.

Some years ago I spent a couple of days at Rondvassbu in the winter. I did not do any ice climbing, but I saw a couple of waterfalls from creeks coming down to Rondvattnet, where I suppose, it would be possible to ice climb. Especially I remember a waterfall on the eastern side of Rondvattnet maybe one km north of Rondvassbu. It looked very fine, but however I would say, there is too little to come all the way up to Rondane only for this.

Til brævandring, hvor det ikke er for brat, bruger jeg en klassisk bræøkse, som for min del er en Grivel Air Tech med 58 cm skaft. Andre typer kan sikkert være lige så gode. Inden jeg købte økse selv, var jeg på et par organiserede ture, hvor organisatoren stillede udstyr til rådighed, og her har jeg flere gange prøvet langt skaft op til 80 cm. Det bliver for langt, og det tror jeg også, at de fleste producenter har erkendt, og er stoppet med at lave disse lange skafter. En klassisk bræøkse skal have lige skaft, så du kan lave en forankring ved at stikke skaftet ned i sneen. Min bræøkse vejer 500 g, og det er et fint kompromis, hvor den ikke er for tung at bære, og stadig har nok tyngde til at give et godt slag, når man har behov for det. Til brattere terræn bruger jeg et par DMM The Fly med 50 cm skaft. Det er "moderate" klatreøkser, som har lidt sving i den øverste del af skaftet, men hvor den nederste del er lige, så den også kan bruges til forankring i sne ligesom en klassisk bræøkse. Mere "ekstreme" moderne klatreøkser har andre typer håndtag, og de er helt umulige at stikke ned i sneen. Disse økser vejer betydeligt mere end bræøksen, så de kommer kun med på tur, hvis jeg ved, at jeg har behov for dem.

Er angivelsen af musikken i videoen fra Vestlige Memurutinder ikke lidt mangelfuld? Det er helt tydeligt, at det er noget balletmusik af Pjotr Tschaikowskij, som så er arrangeret for nogle andre instrumenter end dem, Tschaikowskij brugte. Det er ikke helt rimeligt, hvis han, der har om-instrumenteret det, også tager æren for at have fundet på det oprindelige tema.

Jeg har en gang noteret, at den lå på http://www.etojm.com/Norsk/Topper/Toppbeskrivelser/Topperover2200/Snohettavinter.htm men etojm findes ikke mere. Jeg har desværre ikke selv gemt en kopi. I forbindelse med mit notat om dette link har jeg også noteret, at turen skulle have fundet sted i april 1973.