Bjarne Lindholdt

Gunnar, jeg er ganske enig med dig. Jeg havde ellers valgt at overhøre den slags dumhed! Jeg har også stor kærlighed til Norge og fjellet. Begyndte allerede i 1966 med brekurs på Finse, og året efter klatrekurs på Innerdalen. Har siden været i Norge ca. 40 gange, og prøver at lære norsk.

Tinderangling er en flott måte å få oppleve fjellet. Hvis en har litt klatreerfaring, åpnes der opp for en fantastisk frigjørelse, hvor en kan komme på topperne en har lyst på, uten å drasse på tungt utstyr. Som Tinderangler er ikke høyden eller sværhetsgraden avgjørene -- det er opplevelsen der teller!

Til ettertanke! Etterfølgende er sakset fra dansk avis i dag. Indvandrepatienter Lagt på www.berlingske.dk torsdag den 26. januar 2006 kl. 09:13 Sygeplejersker: Indvandrerpatienter er en belastning Ni ud af ti sygeplejersker på danske sygehuse opfatter indvandrer-patienter som en belastning. Det viser en ny undersøgelse, foretaget for fagbladet Sygeplejersken. Sygeplejerskerne beskriver i undersøgelsen indvandrere og deres pårørende som "tidsrøvere, ressourcekrævende, aggressive og larmende. De har ikke respekt for hospitalets rutiner. De forstår ikke dansk. Og de breder deres bedetæpper ud over det hele." Analysebureauet Catinét har i samarbejde med Sygeplejersken spurgt 2.000 danske sygeplejersker om mødet med den etniske patient. Heraf har 746, et repræsentativt udsnit, svaret. Svarene er meget entydige. Sprogbarrierer, en reel kulturkløft og forskellig sygdomsopfattelse gør det svært at pleje indvandrerpatienterne. En sygeplejerske skriver i spørgeskemaet: "En mandlig dansktalende patient, lavede afføring på gulvet, hvorefter han forlod det, så vi kunne gøre rent. Han mente, det var vores problem, når vi ikke kunne skaffe ham et "hul-i-jorden-toilet"". En anden sygeplejerske skriver: "Kan de ikke straks blive undersøgt og behandlet, bliver vi ofte kaldt racister. Det er meget ubehageligt, når man forsøger at behandle patienterne ligeværdigt." Over halvdelen af sygeplejerskerne svarer i undersøgelsen "ja" til, at de inden for det seneste år har haft problemer med at pleje indvandrerpatienter. Det drejer sig især om de sygeplejersker, der har en daglig kontakt. Sygeplejerskerne peger i undersøgelsen også på, at det ofte viser sig, at indvandrerpatienter på grund af sprogproblemer ikke forstår en diagnose. "Det på trods af, at de har opholdt sig i Danmark i 15 - 25 år", som en sygeplejerske beskriver det. Andre sygeplejersker er tydeligvis irriterede på indvandrerpatienter: "De behandler én som tyende, når de møder stærkt forsinket op og alligevel vil have behandling før patienten, der møder til aftalt tid," lyder det. Generelt skal plejepersonalet i følge undersøgelsen tage flere hensyn til indvandrerpatienter end til danske patienter. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) siger i en kommentar, at det må være op til ledelserne på sygehusene at løse problemerne.

Der er stor forskjell på innvandre; asiatere er generalt flittige og blir hurtig integrert i samfunnet. Det samme er ikke akkurat tilfelle med muslimer, hvor en mer opplever 'meg ha' mentalitet, og de i Danmark utgør 80% av klientellet i fengslene voren. Hvis de får lyst på å dra til fjells, ka en godt frykte om selvbetjeningsystemet består?

Hvis du ikke har planer om langtur der går over flere uker, og forstår begrensningens kunst i pakning, er det kjansje en turkajakk du skal ha? Jeg har sjølv en turkajakk av kullfiber som veir 8,5kg. Lengd 5,2m; brede 0,51m. Den er rask på sjøen, og med den har jeg gjort langturer på opp til 14 dager på Kattegat (med bølger over 2m høyde ved Kullen), med full utstyr (i alt 13kg), sjølvsagt med innkøb av mat undervegs. Det må dog siges at der ikke er så stødig som en havkajakk, så du må lære å sitte i en slik båt. God tur!

Jeg skriver ikke for å provosere noen, men fordi jeg selv føler meg provosert av al den skittsnakk på denne tråden.

Hvis snøscooterkjøring og barmarkskjøring blir frigitt, er det ikke mere noe å komme etter som turist i Norges fjell! Det er nettopp stillheten og opplevelsen av villmark der er så enestående, og som gjør det til en opplevelse å holde ferie i fjellet -- selv om det er dyrt.

Jeg har akkurat nå mottaket årboken fra DNT -- bedre seint enn aldri!

Av bøker som man bør ha læst vil jeg framheve Fridtjof Nansen: 'På ski over Grønland' og 'Fram mot polarhavet' Det er artig lesning!

Avstanden mellom Galdhöpiggen og Hårteigen er målt til 173km. Jeg har regnet litt på saken og funnet frem til følgende: På sigtelinjen er i hvert fall 3 topper som kan stenge for utsigten. Mest avgjørende er Vargebreen (1763m), som rager opp ca. midt imellom, med avstanden 90km til Galdhöpiggen. Vargebreen rager opp og blokkerer sigtelinjen med 283m for mye. Også Berdalseken (1814m) og Hardangerjökulen (kan ikke avgjøre høyden på breen i sigtelinjen) kan tenkes å være i veien.

Årbok fra turistforeninga er fortsatt ikke mottatt! Lurer på hva som skjer i DNT? Der skal jo også betales kontingent.

Er ikke en grad mellom 2 og 3 lett klatring? Hvis en har ett avslappet forhold til høydeskrekk er det vel ikke noe større problem? Skråningen er jo også forholdsvis slak.

Jeg har nu fått den flotte boken, og jeg er svært imponert - hvilket arbeide der er lagt i denne boken! Jeg finner at den inneholder al den informasjon en tinderangler trenger, sammen med flotte bilder, det er virkelig noe der kan gi inspirasjon til nye toppturer i høyfjellet, og boken kan utfylle en lang og kjedelig vinter i København. Boken utfyller ett stort behov for de som vil mere en gå fra hytta til hytta, men hvor klatreføren rammer over målet, idet en ofte går aleine og ikke orker å drasse på tungt isenkram. Det er også en fornøyelse med kart hvor der er inntegne ruter dér der ikke er sti, samt den relevante informasjon om klatregraden. Stor takk til Morten og Julie for det enorme arbeide, og så er prisen tilmed rimelig.

Et annet alternativ er å gå normalveien til Østre Torfinnstind, og derfra klatre ned i skaret mot Midtre. Det var lett klatring uten sikring. Fra skaret vurderer jeg der er lett adgang til Midtre, og samme veien kan brukes tilbake.

Der er også en fremragende turbeskrivelse med flotte bilder å læse på bergtatt: http://www.bergtatt.net/turer/2000m/040814_styggedal-skagastolsryggen/styggedal-skagastolsrygg04.htm Jeg liker å lese på norsk om fjellet.

Jeg mener å 20 timer kjennes tungt. En må jo også rundt fjellet for å komme frem eller tilbake? Det kunne kansje også være interessant å få høre mere om turen dere?

Gikk turen alene i fjor fra Stölsmaradalen - en lang dagstur. Opp mot Søre Midtmaradalstind (1958m) blir det en del klyvning i flere hamre. Ellers lett opp Vesle Midtmadalstind og Store etterpå. Se også turbeskrivelse på Bergtatt: http://www.bergtatt.net/turer/2000m/030808_midtmaradalstind/midtmaradalstind.htm

Dét der er avgjørende å lære er å kunne redde situasjonen, hvis du holder på å ramle. Der er bare ett å gjøre: bruk pagaien. Klapp den ut på vannet med baksida ned mot vannet. Derved gjenvinner du balansen, med det skal skei fort! Derfor må du ha teknikken inn på ryggraden din, hvilket kommer gjennom øvelse. Det er dog en fordel å øve i en tilpass ustødig kajakk, hvor du får bruk for teknikken med en gang. Når du mestre denne teknikken, trenger du hverken våtdrakt eller tørrdrakt, men kan kose deg i ull unner en vanntett jakke. God fornøyelse

Breen vest for Mesmogtinden er forholdsvis snill og enkel å komme opp/ned fra Svartdalen, og en kommer opp i skaret imellom Langedalstind og Søre Svartdalspiggen. Fra skaret er Mesmogtind og Kvitskardtind lett tilgjengelig.

Det ligner jo Fannaråken sett fra Nord?

Da fjell er en dårlig leder av strøm, vil ett lyn der treffer toppen spredes ut til alle sider, slik du vil bli ramt uansett hvor du står. Derfor er der bare ett å gjøre: at komme ned så hurtig som mulig.

Produksjon av aluminium er i Norge 100% avhengig av vannkraft; derfor giver argumentet ikke noen mening – beklager!

Andrews rute er en av de letteste ruter på Storen – bortsett fra Slingsbys rute fra Mohns skar, og den er mange ganger gået solo. Jeg foreslår Styggedalstind som en verdig kandidat til betegnelsen "Vanskeligste 2000m top". Den er vanskelig fra alle sider, og er svært tung å rekke på en dag.

Det var godt nok en heftig dialekt! Følger der en oversetning?

Det billed er da for dårligt! Det har stort sett bare en piksel i hver hjørne.