Søk i nettsamfunnet

Kær FF´ere Først en stor tak til Fjellforums martin.m for at hjælpe os med bensin i Oslo. Vi ankom sent fredag aften til Oslo og havde ikke mulighed for at medbringe bensin på flyet. Og da vi gerne ville tanke Colemann fuel til vores brændere og videre med nattoget til Haugastøl, tilbød Martin sin hjælp. Tusind tak Martin. Sig til, hvis vi kan hjælpe i Danmark. Men ellers forløb (næsten) alt perfekt. Med aften/nattog fra Oslo til Haugestøl og efter en hurtig beslutning ved indstigningen i toget købte vi en sovevogn, hvorefter broderparten af selskabet kunne sove sødt hele vejen til Haugastøl. Ohh yeah. To minutter efter ankomst ringede Geilo Taxa og tilbød os at køre os op til Dyranut, vores startsted. Her ankom vi ca. 05:00 og kunne lægge ud på tur kl. 06:00 mod Haukeliseter. Perfekt! Vejret bød på alt: Solskin, stærkt skyet, sne, lettere regn, vindstille, stærk kuling, god sigt, dårlig sigt. Alt på nær kulde. Det var en ganske varm tur denne gang ( i forhold til minus 30 sidste år). Ruten var på Hardangervidda: 1. dag: Dyranut til Sandhaug 2. dag: Sandhaug til Litlos 3. dag: Litlos til Hellevassbu 4. dag: Hellevassbu til Haukeliseter Vi har ikke før prøvet selvbetjente DNT hytter, men kastede os med fryd ud i forsøget på denne tur. Ren luksus. Andre mennesker var der ikke mange af. Vi mødte en hundeslædekører den første dag (kørte i modsatte retning) og et engelsk par den anden dag. Manden var sløj og havde haft en hviledag for at komme sig. Næste dag lagde de ud før os og vi mødte dem igen om aftenen på Hellevassbu, men her havde han blot fået det værre. Det endte med at han skulle hentes ned med enten snescooter eller helikopter. Det drejede sig vist om lungebetændelse. Rasmus og jeg drøftede godt nok prisniveauet for sådan en tur og hvorvidt det dækkes af sygesikringen / forsikringen... (Kedelig overraskelse, hvis det ikke dækkes)... Der var et nogle andre på Hellevassbu, men ellers dejligt øde. Ohh ja, mit pulkdrag knækkede efter 40 meters nedkørsel mod Haukeliseter (lige efter stigningen op fra Mannevatn). Damn it. Derefter kørte vi med begge pulke bundet efter os på skift. Lidt billeder fra en fremragende tur: Endelig på vej og derefter ompakning i Oslo: Vi føler os efterhånden stedkendte på Hardangervidda: Navigationspause: Rasmus slapper af Sandhaugs betjente hytte (lukket, men smukt beliggende): Mental klargøring til næste dag: På vej mod syd: Solen kan mærkes: Hårteigen i horisonten? På tur - aldrig sur Bare fremad: Jakob på vej mod Hellevassbu