Vandring langs Styggedalsryggen

[Larsen]

Jeg er interessert i fjell og fjellvandring. Min fjellerfaring er vel noe omkring middels - jeg synes ikke at jeg kan påberope meg noe mer. Likevel har jeg en drøm om å gå fra Gjertvasstind, over Styggedalstind, Sentraltind og avslutte enten med Store Skagastølstind eller Skagastølsryggen. Er det en urealistisk drøm, eller er det mulig for en vanlig fjellvandrer å gjennomføre denne turen? Jeg forutsetter at jeg får noen med solid fjellerfaring med meg.

[bossanova]

Du bør ha med deg noen med klatreerfaring for å gå den turen. I tillegg bør du ikke være redd for luftige passeringer. Vær også oppmerksom på at det er en ganske lang tur, så formen bør være sånn passe bra.

Bortsett fra det er det en grei tur!

[Erling]

Jeg er interessert i fjell og fjellvandring. Min fjellerfaring er vel noe omkring middels - jeg synes ikke at jeg kan påberope meg noe mer. Likevel har jeg en drøm om å gå fra Gjertvasstind, over Styggedalstind, Sentraltind og avslutte enten med Store Skagastølstind eller Skagastølsryggen. Er det en urealistisk drøm, eller er det mulig for en vanlig fjellvandrer å gjennomføre denne turen? Jeg forutsetter at jeg får noen med solid fjellerfaring med meg.

Jeg har også dette som en drøm, men vet ikke om jeg noensinne klarer å få gjort det. En profesjonell guide kan være løsningen som må kunne stille opp når været er bra. Jeg har vært på de tre "hjørnene" i massivet: Nordre, Store (med turleder) og Gjertvasstind, men har aldri gjort noe forsøk på å komme inn i massivet.

Jeg er milevis fra å kalle det en grei tur og omtaler heller ikke noe slikt som fjellvandring. For meg er det vanskelig klatring først og fremst pga all lufta der oppe

[Larsen]

Klatring, luftig, langt og god form. Dette høres ikke så greit ut. Kanskje er Maradalsryggen enklere? Den når jo ikke de samme høyder som Styggedalsryggen. Eller er det andre fjellrygger som bør prøves før ryggene i Hurrungane?

[vertikal]

Maradalsryggen er ikke enklere, da det er mye mer klatring på den turen.

Jeg forslår i stedet Dyrehaugsryggen som start og Skagastølsryggen deretter. Med riktig følge selvfølgelig.

[Busken]

Hvis du vil unngå taubruk men likevel få en forsmak på ryggtraverser er Urdadalsryggen en fin start. Utgangspunkt Leirvassbu eller Spiterstulen.

[eaa]

Som praktisk og faktisk info, her er noen egenopplevde rapporter fra de tre foreslåtte ryggtraverser:

Urdadalsryggen

Maradalsryggen/Skagastølsryggen

Dyrhaugsryggen

Av disse tre er nok Urdadalsryggen den absolutt greieste, og en fin førstereis hvis du ikke er innkjørt og vant til

å være utsatt og eksponert over mange timer. Og den krever ikke utstyr på tørt føre. Kun ett kort parti med grei klyving.

Vil kanskje heller anbefale deg Soleibotntraversen som rangledebut.

Fin og luftig, men likevel helt grei, med mindre du er medfødt høgderedd.

Krever heller ikke utstyr på tørt sommerføre.

Kort anmarsj, og flere spenstige passasjer, med fantomutsikt til resten av Hurrungane:

Soleibotntinder

God tur hvor enn du måtte havne!

[Lars M]

Af de rygtraverser, der er på tale her, har jeg bare erfaring med Skagastølsryggen, Dyrhaugsryggen og Soleibotnryggen. Styggedalsryggen med Gjertvasstind, Styggedalstind og Centraltind står højt på min liste over ture, som jeg har lyst til at gå "en gang" - må se, hvornår det kan blive! Uradalsryggen står ikke specielt højt på min liste.

Siden eaa nu har foreslået Soleibotnryggen som alternativ til Dyrhaugsryggen, må jeg svare, at min oplevelse var lidt anderledes:

Begge gange, jeg har gået Dyrhaugsryggen, har vi startet med at klatre fra Bandet til Søre Dyrhaugstind (enkelte passager grad 4). Første gang (2005) var på et kursus, hvor instruktøren ledede hele vejen, og hvor vi (bortset fra en kort passage fra Søre forbi skaret mod Midtre) gik det meste af rygtraversen mod nord i tov med løbende forankringer. Anden gang (2006) var vi et 3-mands tovlag, hvor vi ledede et par tovlængder hver. På toppen af Søre Dyrhaugstind pakkede vi klatreudstyret ned i rygsækken og gik hele Dyrhaugsryggen mod nord usikret og uden at føle behov for sikring. Hvis man starter fra nord, går mod syd, vender på Søre og går samme vej tilbage igen, burde der - under gode forhold - ikke være behov for sikringsudstyr.

På Soleibotnryggen havde vi også klatreudstyr med, men vi brugte det ikke. Der var imidlertid et par steder, hvor jeg følte større behov for sikring, end jeg havde gjort på Dyrhaugsryggen. I tillæg er Soleibotnryggen vældigt løs. Den kræver stor forsigtighed, når man belaster tagene, og man kan lige så godt lade være med at sætte sikringer, da de alligevel bare vil blive rykket ud ved belastning.

For begyndere i rygtraverser vil jeg derfor anbefale Dyrhaugsryggen frem for Soleibotnryggen, såfremt det er de to, valget står imellem. De andre muligheder, der har været nævnt, har jeg ikke nogen baggrund for at udtale mig om. Jeg har med stor fornøjelse læst eaa's mange turberetninger, og jeg er ikke i tvivl om, at han udtaler sig på baggrund af stor erfaring. Derfor vil jeg heller ikke påstå, at eaa tager fejl, når han anbefaler Soleibotnryggen. Jeg vil bare supplere med en bemærkning om, at min oplevelse var lidt anderledes. I bestemmer selv, hvad I vil bruge mit input til. Der findes nok ikke nogen endegyldig facitliste til den slags spørgsmål.

[Nils]

Det har vært nevnt flere gode alternativ til rygger her nå. En annen travers du kan vurdere også er Bukkeholstindane, fra nordre Bukkehø (2100) til søre Bukkeholstind (2058). Den er ganske lang med en drøss av topper og noen kortere klyvepunkter her og der. Den er mye bred og er ikke hele tiden en rygg i samme grad som de ovennevnte, men den har sine luftige passasjer, spesielt ved store Bukkeholstind:

http://www.fjellforum.net/viewtopic.php?p=9625&highlight=store+bukkeholstind#9625

Ellers har du jo Hellstuguryggen, men her er passasjen opp til store (2345) fra nord litt vrien og ikke å anbefale for en nybegynner. Men det er mye moro over midtre Hellstugutind (2339) og ryggen nordover til Hellstuguhø (2072). Luftig uten at sikringsutstyr skulle være nødvendig.

[eaa]

Siden eaa nu har foreslået Soleibotnryggen som alternativ til Dyrhaugsryggen, må jeg svare, at min oplevelse var lidt anderledes:Der var imidlertid et par steder, hvor jeg følte større behov for sikring, end jeg havde gjort på Dyrhaugsryggen. I tillæg er Soleibotnryggen vældigt løs.

Nå har jeg kun gått Dyrhaugsryggen på snøføre (10-40 cm), så hvor løs den måtte være, har jeg ikke noe godt inntrykk av.

Men stikk imot LarsM opplevde jeg Soleibotntraversen som en av de absolutt mer stabile og faste eggene jeg har gått.

Mye innslag av større sten og underliggende fast fjell, og gode tak hele vegen.

Så det er tydelig at slikt oppleves noe individuelt.

Et par steder smalner egga skikkelig av, men dette er kun nær horisontale passasjer på 1-3 m lengde.

Utover det kan man bare gå oppreist, og passe på ikke å snuble.

[Bjarne Lindholdt]

Jeg er interessert i fjell og fjellvandring. Min fjellerfaring er vel noe omkring middels - jeg synes ikke at jeg kan påberope meg noe mer. Likevel har jeg en drøm om å gå fra Gjertvasstind, over Styggedalstind, Sentraltind og avslutte enten med Store Skagastølstind eller Skagastølsryggen. Er det en urealistisk drøm, eller er det mulig for en vanlig fjellvandrer å gjennomføre denne turen? Jeg forutsetter at jeg får noen med solid fjellerfaring med meg.

En flott turbeskrivelse finner du på bergtatt:

http://www.bergtatt.net/turer/omr5/20040814_styggedal-skagastolsryggen/index.htm

Men jeg kan bare tilslutte meg det andre har skrevet. Dertil vil jeg gjøre oppmerksom på at turens lengd overstiger hva mange greier på en dag, spesiell viss dere starter fra Turtagrø.

Nettopp av denne årsak har jeg ikke sjøl gått turen.