Hej norske venner!
Under planlægningen af Norge på langs i vinters, blev jeg enormt frustreret over hvor lang tid vi brugte på - efter at have lagt ruten - at lave turkort til print. Kartmannen lader dig kun lave én side ad gangen, og man skal være opmærksom for at få det rigtige overlap. Norgeskart laver flere sider med det samme, men ofte er det kun halvdelen der er nødvendige.
Derfor har jeg lavet https://skispormodnord.dk/kort/
Der er to primære funktioner:
1. Automatisk generering af turkart ved upload af GPX fil. Her uploader du en GPX fil med en planlagt rute, og programmet laver automatisk et udkast til en fler-siders PDF optimeret til at passe til ruten.
2. Manual generering af fler-siders turkart. Har du ikke en GPX fil, kan du også nemt selv tilføje så mange sider du har brug for, og flytte dem rundt så du får det overlap og den dækning du ønsker. Du kan nemt flytte rundt på siderne ved at trække i dem for at få den helt rigtige placering - både i automatisk og manuelt layout.
Ligesom hos Kartmannen kan du tilføje kortlag for at se skiruter, fodturer, svag is, og brathed.
Lige nu fungerer den klart bedst fra en computer - jeg arbejder på at gøre den mere mobil/tablet-venlig.
Der er flere features på vej:
- Tilføjelse af Sverige og Finland
- Mulighed for at tegne GPX direkte på hjemmesiden og automatisk lave sider efterfølgende
Jeg håber den kan hjælpe med at gøre turplanlægningen lidt enklere!
Giv meget gerne feedback her på tråden hvis der er problemer, ønsker til nye features, kortlag, eller andet! :)