Gå til innhold
  • Bli medlem

Søk i nettsamfunnet

Viser resultater for emneknaggene 'storm'.

  • Søk etter emneknagger

    Skriv inn nøkkelord separert med kommaer.
  • Søk etter forfatter

Innholdstype


Kategorier

  • Velkommen til Fjellforum!
    • Om Fjellforum
  • Aktivitet
    • Fjellvandring
    • Ski og vinteraktiviteter
    • Kano, kajakk eller packraft
    • Andre aktiviteter
    • Jakt og fiske
  • Turrapporter
    • Turrapporter
    • Ekspedisjoner og utenlandsturer
  • Generelt om friluftsliv
    • Hunder
    • Mat på tur
    • Barn på tur
    • Helse på tur
    • Foto/Video
    • Generelt om friluftsliv
    • Samfunnsdebatt
  • Utstyr
    • Bære- og fraktsystemer
    • Bo og sove
    • Primus og kokesystem
    • Vinterutstyr
    • Bekledning
    • Fottøy
    • Navigasjon og elektronikk
    • Kniv, sag og øks
    • Kano, kajakk og packraft
    • Alt annet utstyr
    • Kjøp, salg og bytte
    • Alle utstyrserfaringene
    • Gjør det selv
  • Diverse
    • Turfølge - forumtreff
    • Bøker - media - foredrag
    • Podcasts om friluftsliv
    • Åpne hytter
  • Turer og treff i Oslo-regionen sine Hva skjer
  • Utfordringer sine Personlige mål

Categories

  • Utstyrstester
    • Bære- og fraktsystemer
    • Bo og sove
    • Brenner og kokesystem
    • Vinterutstyr
    • Bekledning
    • Fottøy
    • Navigasjon
    • Alt annet utstyr
  • Nyheter
    • Artikler
  • Guider
  • Turrapporter

Finn resultater i...

Finn resultater som inneholder...


Startdato

  • Start

    Slutt


Sist oppdatert

  • Start

    Slutt


Filtrer etter antall...

Ble med

  • Start

    Slutt


Gruppe


Min blogg 📰


MSN


Skype


Interests


Sted

Fant 5 resultater

  1. Hej Alle. Efter lang tids venten blev det endelig fredag den 22. februar, og vores tur fra Finse til Haukeliseter kunne komme igang. Jeg har brugt forummet mange gange til at stille spørgsmål om de mest tåbelige og mindre tåbelige emner. Derfor får I her en mindre turberetning, set med to uprøvede danskeres øjne Oprindeligt var planen at gå fra Finse til Haukeliseter på ca. 6-7 dage. Vores erfaring inden denne tur bestod af en 5 dages tur på Bygdin, en tur op til Ustetind for mit vedkommende sidste år, teltning i minus 25, og et godt forstudie i diverse måder at angribe sådan en længere tur - altså på tegnebrættet... Fredagen oprandt og en ellers realistisk plan blev allerede i Billund lufthavn sat til vægs af Cimber Air, i kraft af en større forsinkelse på over en times tid på vores fly fra Billund til Bergen. Pga. flyveturen kunne vi ikke selv medbringe bensin til brænderen hjemmefra. Men jeg havde, via forummet, fundet ud af, at bensin kunne købes flere steder i Bergen, ikke mindst hos Bergens turlaug. Derfor regnede jeg ikke med det blive et problem at anskaffe bensin. Hos Bergens Turlaug skulle vi også købe DNT medlemskab og nøgle til hytterne ned over Hardangervidda, samt en vindsæk. Jeg havde derfor indtastet adressen på Bergen Turlaug i min GPS - og forudså ingen nævneværdige problemer idet DNT blot ligger ca. 200 meter fra togstationen. Men det var altså indtil vi stod i Billund lufthavn og så "departure" skiltet. Vi havde allerede booket 2 togbilletter (de billige hos NSB) til Finse, toget gik kl. 16:30 fra Bergen. Med forsinkelsen ville vi lande ca. kl. 15:50 i Bergen. Det hele så lige pludselig ret urealistisk ud. Vi satte os derfor op til computerne i Billund lufthavn og skrev en mail til Bergen Turlaug, og forklarede vores problem. Vi håbede at de måske ville holde åben en halv time ekstra. I DK er dette meget urealistisk, men hele situationen havde ligesom annulleret enhver form for realisme. Da vi endelig landede i Bergen lufthavn rev vi vores mobiltelefon op ad lommen og skyndte os at ringe til Bergen Turlaug. Jo jo, de havde skam fået vores mail - og ville gerne vente på os!!!!! Fantastisk service!!! Utroligt, men lige pludselig så det hele mere lyst ud. Vi skyndte os ud i taxa og bad ham køre mod Bergen togstation. Imens den kære taxachauffør skyndte sig ind mod Bergen diskuterede vi vores nye (luksus)problem. Vi ville sandsynligvis ikke nå toget til Finse - og vidste ikke hvornår det næste ville gå. Vi ville miste pengene som vi havde brugt på billetterne, og i stedet være nødt til at købe nye, og dyre, billetter til Finse. Øv igen. Vi aftalte, at min kammerat skulle prøve at forhøre sig hos togpersonalet om de vile vente blot 2 minutter (det hele så ud at blive meget snært) mens jeg løb op til Bergen Turlaug. Ind på togstationen, ud af taxaen, i fuld løb op til Turlauget og købe medlemsskab, nøgle og bensin. Jeg pustede som en gal på kontoret og forsøgte at få tastet adressen på mit medlemsskab ind i computeren. Alt gik strålende. På vej ud af døren igen. Hov! Stop! Vent! Jeg manglede bensinen. Jo, de havde skam bensin (Colemans), men kun en liter! DAMN! En liter! Det var for lidt til en 5-6 dages tur for to personer. Han forsøgte at ringe til hans kammerat som arbejdede på DNT´s hytte på Finse. Han tog ikke telefonen... (Vi skulle senere finde ud af hvorfor.) Den venlige person i Bergen Turlaug mente dog, at vi nok skulle få fat i noget bensin på Finse. OK! Afsted fløj jeg som vilde heste ned til stationen med min nye nøgle og min ene liter bensin. "Toget er ikke kørt endnu" råbte min kammerat, da han så mig komme løbende. Vi tæskede op i toget og smilte glade. Vi havde nået det! 30 sekunder senere rullede toget ud af Bergen Station. Perfekt! Ikke mere stress, løb, bekymring. Nu blot en kop kaffe, sidde og kigge ud på det fantastiske landskab som gled forbi. De korte timer til Finse gik hurtigt. I mens blev det mørkt, lidt sne satte sig på vinduerne. Toget var ganske hyggeligt. En halv time inden Finse sagde min kammerat, at han ville begynde at tage gamasjer, ski-bukser, snørre støvler, finde hue frem osv. Jeg tænkte først, "nej, det gør jeg når vi kommer til Finse. Nu nyder jeg lige turen så fint." Efter lidt tid tænkte jeg, at det nok var smartest at få alt tøjet på med det samme. Da toget standsede på Finse station var det ligesom at træde ud på en anden planet! For pokker, det blæste! Sneen dansede rundt, og gjorde sigtbarheden meget lille. 4 andre steg ud en togvogn længere nede af perronen. Jeg kiggede ned på dem, og tænkte "Der er i det mindste andre som står af her!". Jeg ville gøre min kammerat opmærksom på at vi ikke var alene, men da jeg pegede ned mod dem 15 sekunder senere, var de væk i sneen. What! Sigtbarheden kom og gik. Sneen kom tilmed ind mange steder, inden jeg fik lukket alle lynlåse, velcrolåse osv. Jeg kiggede over på "Finse 1222" skiltet og tænkte "velkommen til Finse" og forstod bedre, hvorfor der var blevet optaget "Starwars" film i nærheden. Vi blev hurtigt enige om, at DNTs Finse hytte måtte være vores første overnatning i Norge. Og efter vi havde kæmpet os igennem blæsten og sneen stod vi foran DNTs hytte. "Finsehytta er stengt". No no no! Ikke lige i dag! Men det var rigtigt nok. Så vi måtte op med teltet i denne helvedes blæst. Det var derfor kammeraten til den flinke ekspedient på Bergen Turlaug ikke svarede sin telefon. Natten gik faktisk rigtig fint. Vores primus kørte fint (lidt begyndervanskeligheder selvfølgelig, (gik ud tre gange)), telte larmede noget, men blev stående! I løbet af natten var jeg ude og børste sne af teltet, så det ikke sneede helt til. Alligevel lå vi halvt begravet i sne om morgenen. Da vi fik pakket teltet ned, så jeg, at sålen på min ene ski var flækket. Den skulle ordnes inden turen. Vejret var stadig meget dårligt, selvom jeg hele tiden pendlede frem og tilbage i min hjerne: Jeg vidste godt det tit blæste på Finse, men HVOR meget det blæste kunne jeg ikke blive klog på. Var dette mon normalt?, tænkte jeg. Vi besluttede os for, efter at Finse hotel og NSB desværre ikke havde noget bensin, at tage toget videre til Geilo. Her kunne vi få bensin og repareret min ski. Som sagt som gjort. I Geilo fik vi ordnet min ski, købt 3 ekstra liter Colemans fuel, hørt til vejrudsigten. Og så ellers op til Kikut og videre ind mod Tuva. Her ville vi overnatte og gå mod Heinseter, for til sidst at nå tilbage på vores oprindelige rute ned over Hardangervidda. MEN alt formede sig ikke som vi regnede med. Det endte med at tage os 3 dage at nå frem til Tuva. De to første dage stormede det, og gav os stik modvind, og et meget langsomt tempo. Da vi endelig nåede Tuva på 3. dagen, fortalte værtsparret, at de ikke havde haft gæster i tre dage, og det dårlige vejr skulle fortsætte lidt mere. Hmmm. Nu var vi efterhånden godt trætte af vind og stom. Vi besluttede os derfor at gå ned til Ustaoset og tage en rolig nat på et hotel i Geilo. Næste dag var vi begge enige om, turen ned over Hardangervidda måtte vente til næste år. Vi er begge enige om at være besejret af vejret og synes det er pokkers ærgerligt ikke at kunne følge den oprindelige plan. MEN vi har stadig mod på turen - og håber at 2009 bliver året det sker. Her er billeder fra turen: Finse station, den højeste beliggende på Bergens banen. 1222 moh. Billedet taget gennem ruden fra indgangen til stationens venteværelse. Men lukket var den. Op med teltet. (Billedet taget lørdag morgen) Jeg var ude og skrabe sne af teltet i løbet af natten, og var derfor lidt overrasket over dette resultat. GPS kort. Den gule linje er vores rute lørdag. Grøn farve er område med bevoksning. Ækvidistancen er 20 meter. Ud for Grønnebakken, på vej mod Tuva. Fantastisk vejr om morgenen. Det tegnede til at blive en super dag. Stærk vind om natten og høje temperaturer betød et islag på meget udstyr. Efter Rasmus og jeg efterhånden havde brugt en del timer på at pakke denne morgenen kom turen endelig til teltet. I forsøget på at få isen af bardunerne hamrede jeg det mod mit knæ for at få isen til at gå i stykker. Mere fornuftige og bedre tænkende mennesker vil selvfølgelig have luret resultatet af denne fremgang. Jeg bandede i stedet et stykke tid over smerten i knæet, alt i mens jeg alligevel var forundret over hårdheden af is. Det endte med at spaden løste problemet. Mere is Etape 2. Den hårdeste dag. Efter at have gået opad i et stykke tid var vinden og sneen efterhånden taget til i styrke og var nu voldsom. Skistave blæste væk under en, skibriller skulle ryddes for sne og, på trods af vi gik side om side, skulle vi råbe til hinanden for at tale sammen. Sigtbarheden var lig nul. Vi bestemte os derfor at holde en pause. Så bag den første sten vi så, gravede vi os lidt ned i sneen, satte rygsække op som læhegn og fik termokanden op med varmt vand. Bedre suppe har jeg ikke smagt i lang tid. "Bjørnen sover". Vi havde dunjakker med til pauserne, når vi slog telt op og ned, sad stille i teltet osv. Det betød, at man kunne holde en lidt roligere pause, uden at fryse, og samtidig bruge lidt tid på at tænke om dette projekt egentlig var en god idé. Selvføgelig var det en god idé! Min kammerat i nogenlunde læ bag alt vores udstyr.
  2. I dag er det mandag, dette skulle vert Dag 4 av turen min fra Finse til Haukeliseter. Men når jeg ser på værmeldingen, tenker jeg det er like greit at jeg er kommet hjem. Det er meldt mye dårlig vær, og derfor ble turen kortere enn planlagt. ————————————————————— Dag 1, Fredag: Gikk sørover fra Finse. Mye vind og lav snøfokk, men sol og eventyrlig skiføre med veldig god glid! Fant en lun teltplass ved Midtnutevannet, her lå også ett turfølge på 7 personer. Stille og rolig natt, litt vind i perioder, men helt magisk stemning! Dag 2, Lørdag: Våkner vind, men sol og god sikt, og etter frokost gir vinden seg. Det skal begynne å blåse i kveld, så jeg står tidlig opp for å sette teltet nær Krækkja-turisthytte før vinden kommer, jeg tenker at jeg vil ha god tid til å sette opp en skikkelig festning som jeg kan ligge i til uværet er over. Skiføret er fabelaktig og jeg sluker kilometer! Rett før Krækkja kommer voldsomt kraftig vind. Mye sterkere og tidligere enn meldt. Eneste som er åpent på korona-stengte Krækkja er utedassen. Der er ett gulv man kan sove på i nøden, men da frister teltet mer. FullSizeRender.mov Jeg bruker lang tid på å grave en grop til teltet og få slått det opp i vind og snøfokk. Jeg må stå på duken mens jeg graver ned snøanker langs teltet for at det ikke skal fly avgårde. Alt man slipper blåser bort på ett blunk. Jeg graver også opp en levegg som delvis pulveriseres av vinden. Der og da visste jeg ingenting om at turfølget på 7, som jeg traff dagen før, ble hentet ut av snøscooterpatruljer bare 100 meter fra der jeg lå. Det samme ble ett mindre turfølge rett ved, og personer nær Sandhaug. Men teltet mitt stod, så jeg var trygg og varm, og hadde gluvet på utedassen å evakuere til i verste fall. Det ble 16 timer i teltet... Dag 3, Søndag: Værmeldingen sier at hvis jeg er glad i motvind kan jeg fortsette til Dyranut, en av få hytter som ikke er corona-stengt, og legge meg inn der til tirsdag. Ett lite værvindu gjør det mulig å klare i dag selv om RV7 over vidda er stengt pga. vind, men det frister ikke så mye med hele mandagen å bare se ut hyttevinduet. Onsdag er det meldt takstein i kastene deler av dagen og jeg vil få sterk motvind og tett snøvær i fleisen på Fredag/Lørdag på siste etappen til Haukeliseter. Den delen er også ukvistet og bratt så da må jeg gå nærmest i blinde nedover. Blir jef værfast igjen i det området er alle hyttene corona-steng og det kan bli flere dager i teltet før jeg kan gå videre. For små marginer, synes jeg. Jeg utsetter resten av turen til en annen gang når været er bedre, og får i stedet en fin etappe ned til Haugastøl-togstasjon med vinden mest i ryggen. Der treffer jeg det ene turfølget som ble reddet ned fra rett der jeg sov i telt i natt. Pulkene deres hadde blitt tatt av vinden og rullet sidelengs mens de gikk (jeg har selfølgelig sørget for at det ikke kan skje med min ). Vindmåler i nærheten viste vindkast på opptil 27 m/s i kastene! Det er full storm det! 😎😎😎
  3. Heisann! Bestemte meg på kort varsel for å ta en liten overnattingstur i nærområdet, så lørdags ettermiddag pakket jeg teltet, hoppet på sykkelen og satte avsted mot Oltedal i full rulle, bare avbrutt av et lite pit-stop på Platou for å sikre den noe vesentlige Real kvelds-/frokostmaten. Med 12-15kg på ryggen bare det seint avgårde utstyrt med mine utrente spinkelbein, og jeg var ikke helt fremme i Oltedal da det begynte å bli mørkt, blåse opp og regne ville kattunger... Jeg bestemte meg derfor for å slå leir på et lite utmarksområde ca. midt i nabodalen som går parallelt med Oltedal på Vestsiden. Jeg fant ly (trodde jeg) ved siden av en liten fjellknaus i et utmarksområde som lå noe høyere enn området rundt, og opp med teltet... Kvelden foreløp fint, Whisky akkompagnert av Sandemoses En Flyktning Krysser Sine Spor... Litt utpå begynte det dog å blåse skikkelig opp, og rundt kl. 2400 kan man ikke si annet enn at det ble temmelig livlig; det høljet ned og blåste hakka møkk... Teltplassen var nok det tørreste området i dalen; men dog ikke tørt nok for mine standardplugger beregnet på andre forhold enn søle, og jeg måtte opp tre ganger i løpet av natten for å justere bardunene... Men det er slikt som hører med Vedlegger en liten link til en 30sec videosnutt fra YouTube... Mot slutten av filmen presses teltduken inn; noe som innleder nattens første utendørsbesøk for bardunjustering Kan nevne at dette var rundt midnatt, og at vindretningen dreide ca. 180 grader i løpet av natten, og tiltok i styrke... Vel, vel... Live and learn I say ^^ Skal man tro Meterologisk Institutt var det snakk om ca. 28 M/sec i området.. Mvh. TH Video:
  4. Målet for turen var Sandvatn turisthytte i Ryfylkeheiane. Vèrmeldinga var alt anna enn god, med moglegheit for liten storm, snø og etter kvart omslag til mildvèr. Pakka difor med alt nødvendig utstyr for snøhuleovernatting og rekna med at det kunne bli nødvendig å snu eller å grave seg ned pga vèret. Fekk skyss opp til Lortabu øvst i Hunnedalen og la iveg innover litt over kl 13. I den første motbakken oppover, skilte metalldelen og trinsa/tuppen på staven lag. Sportstape måtte til for å fikse - ikkje lett å gå utan tupp og trinse i djup snø. Høgare oppe og lenger inne vart sikta betrakteleg dårlegare og vinden auka på. På grunn av den nedsatte sikta, snøen og "flatt lys", var det vanskeleg å finne ein farbar veg, sjølv om eg hovedsakleg prøvde å følge trasèen som ofte blir brukt som kvisterute (ruta blir kvista i normalår mellom vintarferie og påske). Ved Mangærnane var elva open, som forventa. Sommarbrua var tatt inn, men klarte likevel å balansere på skia over dei to skinnene som går over, men det var såvidt det gjekk greit. Alternativet hadde vore å vade, noko som ikkje var fristande. Det siste stykket til hytta tok veldig lang tid. I perioder var det absolutt ingen sikt i det heile. Viden var også på sitt kraftigaste, det røska skikkeleg. Snudde og gjekk ned igjen til elva etter å ha kome for høgt opp i ei bratt fjellside. Klokka halv fem vart det også mørkt og hovudlukta måtte fram. Framleis var det ca 1 km igjen. Problemet var bratte skrenter og snøfenner, samt å finne ein farbar veg ned på eit vatn som strekk seg opp til hytta. Her er det både innos og utos, som heilt sikkert ikkje var sikkere, isen såg forøvrig grei ut. Ca 300 meter frå hytta tok eg av frå vatnet og satte kursen rett mot hytta. Imiddlertid var det ein forholdvis bratt snøbakke opp frå vatnet som eg ikkje såg først. Etter å ha rota mykje oppi bakken kom eg opp, men kom ikkje vidare på grunn av ein bekkedal. Gjekk tilbake eit stykke og var deretter meir heldig med kursen mot hytta. GPS punktet hadde eg tydlegevis lagt inn frå kartet for fleire år sidan (og gløymt det ut), og det var ca 120 meter feil. Det var godt å kome inn i hytta etter 5 timar ute i blåsten og etter å ha brukt nesten ein og ein halv time på den siste kilometeren. (I fint vèr så tar turen omtrent 2-3 timar). Eg var åleine på hytta og var første gjest i 2005. Kvelden blei tilbrakt foran ovnen med lesing av hyttebøker. Pannekaker til middag. Heile natta kunne eg høyre vinden ta skikkeleg tak i hytta. Dagen etter var sikta noko betre, men fortsatt snø i lufta og vind (liten kuling kanskje?). Det var mykje lettare å gå denne dagen, men særleg fort gjekk det ikkje. Feller var nødvendig heile tida, då føret varierte for mykje til at smurning ville sitte. Flatt lys var også eit problem. Ved Mangærnane vassa eg over elva, då det var uråda å prøve brua frå den kanten på grunn av ein bratt snøkant. Ved nedgangen til eit vatn var det umogleg å sjå om det var bratt ned dei siste metrane. Det var det tydelegvis og eg løyste ut ein liten skavl, men det var heldigvis ikkje langt ned. Tydlegvis at snøen var godt lagdelt og eg var veldig observant på skredfaren. Prøvde så godt som rå å unngå heng og bratte bekkedalar. Eit stykke frå Lortabu stoppa eg for å grave snøhole, då det var litt tid før transporten heim. Sjølv om eg har gått store delar av denne ruta før, både sommars- og vintarstid, hadde kart, kompass og gps (gps utan kart), så var det noko problematisk å ta seg fram i dei gjeldane vèrforholda. Dette var forsåvidt som forventa. Det var spesielt "fin navigering" som var problemet, noko som var vanskeleg å lesa ut frå kartet. Utruleg mange små bekkedalar, snøfenner, skrenter og bakker som ein "ikkje legg merke med" i fint vèr, men som ved dårleg sikt gjer det vanskeleg. For ca to år sidan overlevde ein mann frå Bryne 3 dagar i ei lita snøhole i området ved Sandvatn turisthytte, med svært lite utstyr og mat. Han var bare på dagstur. Sandvatn turisthytte har forøvrig no fått nødtelefon. Legg ved nokre bilde (kjem i større format seinare) Fleire bilde på breogfjellsport.no: http://breogfjellsport.no/dir/pictures/album_window.php?albumID=245
  5. Hei. Lurer på om det er noen som kan hjelpe meg med valg av såvepose. Har landa på to valg, og klarer ikke og bestemme meg. Basic info. Blir ikkje lange turer, max 1mil om dagen. Ellers småturer med ungene. Bur på vestlandet med meget varierende vær. Sover som regel i uoppvarmet telt. Er frostpinne av natur. Soveposene eg har valgt er store, fordi eg beveger meg en del om natta. http://www.nemoequipment.com/product/?p=Strato+Loft og http://www.ebay.com/itm/Sleeping-Bag-Duck-Down-Extreme-Camping-NEW-Large-Size-35-/261080133124? Og har Nemo Cosmo insulated til og ligge på. Setter pris på adle innspill
×
×
  • Opprett ny...

Viktig informasjon

Ved å bruke dette nettstedet godtar du våre Bruksvilkår. Du finner våre Personvernvilkår regler her.