Gå til innhold
  • Bli medlem

camillabacher

Passivt medlem
  • Innlegg

    7
  • Ble med

  • Besøkte siden sist

Nettsamfunnsomdømme

2 Neutral

Nylige profilbesøk

Blokken for nylige besøkende er slått av og vises ikke for andre medlemmer.

  1. REJOHN - jeg har lige lavet en billedsøgning ved at søge på navnene på de hytter du nævner i Frafjordheiene. Det er virkeligt et flot område! Min største anke ved Hardangervidda er, at området er meget åbent og flat. Det er flot og råt men til min smag kunne det godt være en lille smule mere kuperet :-) Vi kommer fra København så det nemmeste er at sejle til Oslo og køre derfra. Og mine tre små drenge slår hinanden (og deres forældre) ihjel på bagsædet hvis vi kører for længe. Derfor har jeg kigget meget på områder som er i nem køreafstand fra Oslo. Dertil er vi ikke unge og stærke mere, men til gengæld lidt over studiebudgettet ( :-) ) så vi kunne godt luksusse den og tage nogle dage i betjente hytter så vi ikke skal bære hverken telt eller mad. Men området er virkeligt flot, så det skal undersøges. Og måske via Jylland / Kristianssand og så Rjukan på tilbagevejen! famjsv - vi regner med at tage turen i to etaper. En etape med hytte til hytte tur. Derefter tager vi bilen til at køre fra Halne til Rjukan. Det er ikke meningen at vi vil gå den lange vej. Det skal være kortere dagsetaper så ungerne ikke mister modet ved at det er alt for hårdt på deres allerførste hytte til hytte tur :-) Bård B - vi er ikke så unge og stærke mere, og med tre små børn som ikke bærer ret meget selv, så bliver det hytte til hytte. Jeg har selv kigget lidt på området nord for Hardangervidda som du også nævner, men jeg kan ikke finde gode, korte ture som vil være egnede til os. Jeg synes naturen heroppe bl.a Aurlandsdalen er meget flottere end Hardangervidda, men jeg tænker også, at det på den første hytte til hytte tur skal være en overkommelig udfordring med ikke for lange etaper og ikke for meget vægt i rygsækken. Jeg er godt klar over, at kan man bære telt, så kan man selv vælge dagslængden. Måske på en senere tur? Kom gerne med flere indspark og ideer.
  2. Tak for svaret klatreminus - nej, mange svar blev det ikke til :-) Jeg er også godt klar over, at det er svært at svare for andre, men jeg havde håbet at andre, som har vandret med små børn, ville byde ind med erfaringer. Der er mange fine ruter, men etaperne er tit lange. Ruten på Hardangervidda jeg overvejer er en af få ruter hvor dagsetaperne er på 15 km eller mindre. Vi ser om flere har lyst til at byde ind med erfaringer med vandring med små børn på fjeldet.
  3. Hej, Vi er en familie som gerne vil prøve at vandre fra hytte til hytte og som søger råd fra andre som har prøvet det med børn i cirka samme alder (vores er drenge på hhv 7 + 7 + 9 år). Vi var ved Kvitåvatn ved Rjukan i 2018 hvor det gik fint med kortere ture som Solstien (med krossobanen), Skippsfjell rundt og til toppen af Örnenipa. Vi kom aldrig på Gaustatoppen, vi kunne se at børnene ikke var turvante nok. Vi vil gerne tilbage til Norge i 2020 og jeg kunne godt have lyst til at prøve at gå hytte til hytte. Vi var glade for Rjukan og jeg overvejer en kombination af hytte / basecamp (gerne ved Kvitåvatn igen - drengene må være klar til Gaustatoppen nu ) men gerne i kombination med nogle dage hvor vi går fra hytte til hytte på fjeldet - og her er Hardangervidda jo ganske tæt på. I den nordlige del er der hytter med dagsetaper på mellem 10 og 15 km mellem hytterne og længere skal det ikke være tænker jeg. Et bud kunne være en rundtur fra Halne -> Heinseter -> Rauhelleren -> Stigstuv -> Halne. Måske med en overliggerdag undervejs? Turen skal være sjov og give lyst til endnu mere, og ikke være en for lang straffeekspedition. Jeg tænker hytte til hytte da vi så slipper for at bære på telte, soveposer, mad mv. Vil nogle af Jer dele erfaringer med første hytte til hytte tur? Hvor mange dage kan man være af sted, uden at det virker som langt med børn i vores aldersklasse? Er 10 - 15 km realistisk? Vi har set os lune på Hardangervidda fordi vi var glade for Kvitåvatn og gerne vil tilbage. Terrænet virker også letgået. Men vi er også åbne for andre bud (og følger den anden tråd herom). En mulighed er også at droppe Kvitåvatn og tage nogle dage med basecamp i Geilo hvor der også synes at være gode aktivitetsmuligheder som alternativ / supplement til vandring. Alt i alt tænker vi 10-12 dage i Norge med udgangspunkt i Oslo (vi kommer fra København). Tips modtages med tak - gerne også links til blogs hvis I har skrevet om børn med på hytte til hytte tur.
  4. Jeg lytter lige med. Vores børn er 8 og 10 år næste sommer og de er jo danske, så ikke helt så turvante som norske :-) Vi har kigget på Hardangervidda fordi vi havde en god tur til Rjukan i 2018 og vi vil gerne tilbage. Jeg synes bare at mange hytter ligger med lang afstand til små børn. Jeg fandt nogle hytter omkring Dyranut med afstand i 10 - 15 km's klassen, men jeg håber at andre har god inspiration, så jeg kigger lige med :-)
  5. whistler - tak for svar! En tur med Krossobanen synes at være et must og Vemork vil vi voksne gerne besøge. Vi er danske - vi kan ikke finde ud af at fiske Men en tur med båden og en vandretur op til hytten kunne være en god ide, selvom det er lidt lang tid for tre små drenge at skulle sidde stille. Har fundet mange hytter i området ved Kvitåvattn og det virker som et sted hvor naturen er lige udenfor døren. Det bliver nok Rjukan!
  6. Hejsa, Vi er en dansk familie som gerne vil prøve at tage børnene (drenge på 6, 6 og 8 år) med til Norge for at opleve naturen på fjeldet. Vi er ikke så vandrevante / friluftsvante så vi tænker at en første tur skal være med en fast basecamp med dagsture. Gerne fra en hytte (ikke camping). Da det er første tur behøver det ikke at være så langt oppe i Norge. Vi regner med at sejle til Oslo, så jo kortere kørsel fra Oslo jo bedre (men det skal stadigvæk være "rigtigt" fjeld). Gerne et sted hvor der er mulighed for nogle forskellige dagsture og gerne med en enkelt toptur som "kronen på værket". Det må også gerne være et sted hvor man kan opleve andet end fjellet fx et godt museum for børn, en svømmehal, hestevognstur eller andet. Vi er ikke så vandrevante at vi kan vandre alle dage i streg. Vi har (før børn) vandret meget i Lappland men aldrig sydpå, men efter at have spurgt google faldt blikket på Rjukan / området omkring Gaustatoppen. Her er mange fine hytter til en god pris og der synes at være varierende ture (og Gaustatoppen realistisk for de to 6 årige - hvis vi kan finde en parkeringsplads?) og Rjukan har en del seværdigheder inkl en svømmehal til de dage hvor vi ikke vandrer. Nogle som vil nævne alternative områder vi skal kigge på til børnenes første fjellferie? Nogle med kendskab til Rjukan / Gaustatop området som vil anbefale ture / aktiviteter i området som egner sig til 6 - 8 årige drenge? Vi glæder os meget til at vise vores drenge Norge for første gang. De går mest op i om de måske kan møde Marcus og Martinus men de har også set billeder af fjellet og synes det ser helt fantastisk os Mange hilsener, Camilla
  7. Under en måned til ferien starter og vi har endnu ikke fået planlagt vores ferie. Jo, den første uge som er basecamp på Kebnekaise fjellstation. Den anden uge har vi talt om at leje bil og køre til Norge. For to somre siden tog vi til Nordkap og kørte sydover med stop i Lyngsalperne og Tromsø. Vi vil vi fortsætte turen nedover og taler om Lofoten. - Vi har en uge og skal finde 1 eller 2 basecamps med mulighed for kortere dagsture - Vi har vores søn Jonathan på 1 år med og vil gerne gå dagsture med ham i bærestolen - Almindelig turisme er også godt. - Vi vil bo i hytte eller anden luksus men et sted hvor Jonathan kan være med dvs ingen "rorbuer" eller andet som står på stolper i vandet - Vi vil gerne undgå at køre alt for langt fordi Jonathan keder sig i autostolen. - Vi har aldrig været i området syd for Tromsø og udgangspunktet er Kiruna. Nogle bud? Kommentarer modtages med glæde! Vi har selv tænkt på Lofoten men vi kan også gøre andet. Bare det ikke er for langt væk fra Kiruna.
×
×
  • Opprett ny...

Viktig informasjon

Ved å bruke dette nettstedet godtar du våre Bruksvilkår. Du finner våre Personvernvilkår regler her.