Tak for svar.
De skisko vi havde lejet sidste år bestod kun af en tynd læderskal, og der var ikke plads til andet end et par almindelige uldsokker indeni. Om natten frøs læderet helt stift, og det var vanskeligt at få føderne ned i støvlerne om morgenen. Derefter skulle man gå mindst en time, før støvlerne tøede op, og man begyndte at få følelsen tilbage i sine tæer. Jeg tror at gamle samer-skisko fyldt med strå, ville være bedre end det vi brugte . Jeg har hørt noget om, at man kan få skisko, som har en indersko af filt.
Geilo ligner et godt mål for årets juletur, efter at jeg har kigget kort på de hjemmesider. Det er også godt at vi kan leje en pulk (det gjorde vi også sidste år).
Er der nogle som har turerfaringer i og omkring Geilo? Vi vil gerne væk fra alfavej til noget flot natur, og hygge os med telt og bål. Vi isfisker ikke og går ikke på jagt.