Hiker

Jeg tager også mobiltelefonen med i rygsækken på mine ture alene. Men den er slukket på nær hvis der er brug for at ringe, eller måske lige tændt kortvarrigt hver tredje dag for at checke om der er beskeder på telefonsvareren. Men der er en vigtig grund mere til at holde mobiler slukket det meste af tiden - for i områder med dårlig dækning kan standby forbruget nemt stige til fem eller ti gange det normale. Så telefoner med mellem en uge og fjorten dages standbytid holder lige pludselig kun et enkelt dag

Det er rigtigt at man sikkerhedsmæssigt godt kan bruge andre rebbremser end ottetallet. Men pas på med de helt små bremser som f.eks. Tube, den bliver lynhurtig meget varm.

Her er lidt om hvad jeg/vi har lært og bruger af sikring ved rapelling. Vi bruger altid to reb når vi rapeller, enten på dobbeltreb med prussiksikring eller et rapellereb, et sikringsreb og sikringsmand. Ved prussiksikring gør vi følgende: Til sikring under ottetallet bruger vi fransk prussik med en ca. 30 cm. prussikslynge. Den franske prussikknude kan i praksis ikke låse så hårdt at man ikke kan komme videre. Til sikring over ottetallet bruger vi den almindelige prussikknude på en ca. 50 cm. prussikslynge. Den almindelige prussiknude kan låse totalt så den faktisk ikke kan løsnes, uden at slække på trækket i prussikslyngen. Så når vi bruger denne sikring ved rapelling har vi altid en lang prussikslynge ( ca. 150 cm. ) med. Hvis man skal løsne en fastkørt prussik, tager vi den lange prussikslynge, binder en prussikknude et stykke over sikringsprussiken, og så kan man træde op i den lange prussikslynge, og hermed slække trækket i sikrings prussiken. Når sikringsprussiken er løsnet bør man låse rebet i ottetallet, så man kan fjerne den lange prussik. Og til sidst vil jeg gentage hvad Torgeir skriver - prøv disse ting under sikre forhold, og gerne sammen med en instruktør. Det er ikke farligt at klatre og rapelle, men det er livsfarligt at falde ned...

Jeg har masser af gode oplevelser med at vandre sammen med andre. Men de store oplevelser, hvor nakkehårene rejser sig, sker næsten altid når jeg er alene ude i naturen. Nu har de fleste indlæg i denne tråd været vandring i fjeldet - det er jo mest nordmænd her på Fjellforum . Jeg vil dog påstå, at man kan være lige så ilde stedt, hvis man kommer galt afsted i en bare mellemstor dansk skov. Hvis man falder bevistløs om, lidt væk fra stier og veje - der kan gå timer eller dage før nogen kommer forbi lige det sted man ligger. Så min holdning er, at når man er opmærksom og ikke tager (store) chancer, så kan man vandre alene næsten alle steder. Undtagelser er selvfølgelig egentlig klatring, krydsning af bre'er, vadning over større elve og andre ting hvor man bør have en sikringsmand med.